- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Naturforhold m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nederlandene (hermed et Kort) (i daglig
Tale: Holland, paa Hollandsk
Koninkrijk der Nederlanden ell. blot
Nederland), europ. Kongerige, ligger mellem 50° 46′
og 53° 32′ n. Br. samt 3° 2′ og 7° 12′ ø. L. f.
Grw. Mod Øst grænser N. til de preuss. Prov.
Hannover, Westfalen og Rhinland, mod Syd til
Belgien, mod Vest og Nord til Vesterhavet. Den
europ. Del af N. har et Landareal af 32603 km2,
et Vandareal af 8225 km2; (1920) 6865000
Indbyggere.

Oversigt over Indholdet.
Side
Naturforhold m. m.752
Befolkningsforhold754
Handel og Skibsfart755
Industri m. m.756
Andre Næringsveje757
Finansvæsen758
Mønt, Maal og Vægt759
Forfatning og Forvaltning759
Undervisningsvæsen m. m.760
Hær og Flaade760
Presse763
Sprog764
Litteratur765
Musik769
Kunst770
Historie772


Naturforhold m. m.

Kongeriget hører næsten udelukkende til det
mellemeurop. Lavland, kun det sydøstlige
Hjørne mellem den tyske og belg. Grænse tilhører
for et Areal af 521 km2’s Vedkommende de
yderste Udløbere af de rhinske Skiferbjerge. Her
findes Landets højeste Punkt 322 m. Ellers
bestaar N. af 1) et Mose- og Hedebælte, den
saakaldte Geest, af Nederlænderne benævnt Gaast,
2) Marsklandet, der ligger foran denne, og 3)
længst ude mod Havet et tydeligt S-formet
krummet Drag af Klitter. Medens N. saaledes for
største Delen i sin Bygning stemmer overens
med den øvrige europ. Vesterhavskyst, savner
Landet dog langtfra sin egen karakteristiske
Ejendommelighed, idet Marsken, der mod Syd
i Belgien og mod Øst i Tyskland kun danner et
Bælte paa 10—15 km’s Bredde, i Nord naar en
Bredde af indtil 40 km og danner, idet den
ledsager de talrige Forgreninger af Rhinens nedre
Løb, Landets egl. Kerne. N.’s Beliggenhed
omkr. Rhinens, Maas’ og Scheldes sejlbare
Mundinger ud i det stærkt befærdede
Vesterhav er afgørende for Landets gunstige Stilling
i Verdenshandelen; trods politiske Grænser
danner det dog Tysklands naturlige
Havneomraade.

Uden for den lave utilgængelige Kyst findes
et ofte stormfuldt Hav. Dettes Bund sænker sig
ganske vist overordentlig langsomt, og i en
Middelafstand af over 1 km findes Dybder paa
kun 0,8 m. Alligevel bliver dette side Hav sat i
stærk Bevægelse af Storme og Tidevand og
hører til de uroligste Dele af Vesterhavet.
Flodbølgen, der kommer fra Strædet ved Calais,
synker i Højde samtidig med, at den breder sig
ud over Vesterhavet. Ved Westkapelle, paa Øen
Walcheren, beløber Forskellen mellem Flod og
Ebbe sig til 3 m, ved Katwijk ved Gl. Rhins
Udløb til 1,6 m. Ved Helder er Forskellen mindst
og beløber sig kun til 1,4 m, men længere mod
Øst stiger den, forøget ved den Nord om
Skotland kommende Flodbølge, og naar ved de
østlige, til Holland hørende frisiske Øer c. 2 m.
Straks N. f. den belg. Grænse har Schelde,
Maas og Rhinen i Forbindelse med Tidevandet
og Kyststrømmen dannet et Virvar af Halvøer
og Øer, hvoraf de nordligste regnes til Prov.
Sydholland; de sydligste danner Prov. Zeeland.
N. f. den fremspringende Pynt Hoek van
Holland begynder den sammenhængende
Klitrække, der fortsætter sig i en Længde af c.
120 km til den yderste Spids af Nordholland.
Her er Klitterne anseligst, og ved Haarlem og
i Nærheden af Alkmaar naar de en Bredde af
5 km og en Højde af 60 m. Hvor Klitterne
enkelte St. mangler, som paa Øen Walcheren og
i Nordholland mellem Petten og Kamperduin,
maa kostbare Diger træde i Stedet. N. f.
Helder er Havet brudt ind og har opløst Kysten i
en Rk. af Klit-Øer, de vestfrisiske Øer, af
hvilke de største er Texel, Vlieland, Terschelling,
Ameland, Schiermonnikoog og Rottum, der
følger efter hinanden i en mod Øst buet Rk., og
af hvilke de 3 første hører til Prov.
Nordholland, de to flg. til Friesland og den sidste til
Groningen. Under Ebben ligger dog tillige store
Strækninger af Havbunden, de saakaldte Vader,
tørre, saaledes at man fra Øerne fl. St. kan gaa
ind til det faste Land, medens de smalle
Stræder mellem Øerne, de saakaldte Gats, gennem
hvilke Flodbølgen trænger ind, har en for stor
Dybde til at tørlægges. Inden for denne
Ørække findes N.’s 3 egl. Bugter Zuider-Søen
(Syd-Søen), Lauwers-Søen og Dollart-Bugten,
hvilken sidste dog for Halvdelens Vedkommende
tilhører Tyskland. Den 5260 km2 store
Zuider-Sø skiller det nordhollandske og det
frisiske Marsklandskab fra hinanden og naar ved
Veluwe helt ned til Geesten. Bugten danner
næsten et selvstændigt Indhav, og Flodbølgen,
der fra Havet trænger ind mellem Øerne,
breder sig i den Grad, at den ved Hoorn kun naar
en Højde af 20 cm, derimod kan Vinden rejse
Vandet saa stærkt, at det under en Storm kan
staa 5 m højere ved den østlige Bred end ved
den vestlige ell. omvendt. Paa Midten, hvor
Zuider-Søen er smallest, beløber Bredden sig
til 16 km, og Syd herfor har Bugten en
gennemsnitlig Dybde af 3 m og er derfor kun
sejlbar for mindre Damp- og Sejlskibe.
Allerede siden 1849 har der været Planer fremme
om Tørlægning af en Del af Zuider-Søen. 1918
vedtoges en Lov herom. Et Digeanlæg fra Øen
Wieringen til Friesland er allerede under
Udførelse; det nordvestligste Afsnit (195 km2) vil
være færdig til Kultur c. 1938 og er
budgetteret til 66250 Mill. Fl. Hele Projektet, der vil
give c. 2000 km2 Agerland, vil være udført i
Løbet af 30—40 Aar.

Inden for Klitterne findes Marsken. Den
bestaar dels af et sejt, graat Ler, der er
dannet af Havet, dels af svært Flodler. Næsten
Halvdelen af Landet er saaledes dækket af
dette yderst frugtbare Marskler, der af
Hollænderne benævnes Klei. Kun ubetydelige
Strækninger lige inden for Klitterne dækkes af Sand,
mere udbredte er i Marsken Tørvemoserne,
der dækker et Areal af c. 4300 km2 og,
foruden at levere en betydelig Mængde Tørv,
danner gode Enge. Ofte er de ved
Tørveskæring ganske udgravede og de derved
fremkomne Søer udtørrede. Bunden i disse viser sig
i Reglen at bestaa af Ler og anvendes til
Agerbrug. Mange Tørlægninger knytter sig til
saadanne udgravede Tørvemoser, men tillige er
alle de smaa Ferskvandshave, som fandtes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free