Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Naturforhold m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelalderen, udtørrede, saaledes alene i Prov.
Nordholland: Purmer, Wormer, Beemster,
Schermer, Waard samt største Delen af Bugten
Het IJ og hele det tidligere Sund Zijpe. En af
de sidste Udtørringer knytter sig til det
1840—53 tørlagte Haarlemmer-Hav, 181 km2. Ved
Aar 1500 bestod det af 4 Søer, der ved en
Stormflod smeltede sammen til een og til sidst
i en truende Grad begyndte at nærme sig til
Amsterdam og Leiden. Over Halvdelen af N.
tilhører Marsklandet, der danner den egl. Ager-
og Engjord og i det væsentlige udgør hele det
produktive Areal. Dets Dyrkning sker med den
største Omhu, og ikke en Kvadratmeter er
ubenyttet. P. Gr. a. den store Fugtighed er
Agerlandet ikke særlig udbredt, og Marsklandet maa
snarest sammenlignes med en udstrakt
Engflade; kun i Prov. Zeeland, hvor Moserne
mangler, er Agerlandet overvejende og har
skaffet Archipelet Betegnelsen det nederlandske
Kornkammer. Marsklandskabet har et ganske
ejendommeligt Udseende, der særlig skyldes
Landets overordentlig lave Beliggenhed, idet en
Fjerdedel af hele Kongeriget ligger under
Middelvandstanden ved Amsterdam, og indtil 38 %
af Landet vilde under Højvande oversvømmes
af Havet og Floderne, hvis Digerne fjernedes.
Af selve Marsken hæver to Tredjedele sig ikke
1 m over Middelvandstanden ved Amsterdam,
og mange Strækninger ligger endog indtil 3—5
m under Havspejlet. Ganske vist hæver Landet
sig noget langs Floderne og naar langs Rhinen
ved den tyske Grænse omtr. 10 m; dog ligger
det i Reglen ikke højere end Flodvandstanden
og er derfor her lige saa udsat for at
oversvømmes som i Nærheden af Havet. Under
disse Omstændigheder kræves der for
Marsklandskabet dels Beskyttelse ved Hjælp af Diger,
dels et kunstigt Afvandingssystem, to
Momenter, der i særlig Grad bestemmer det holl.
Landskabs ejendommelige Karakter. Mellem et
Net af Diger ligger de næsten horisontale
Engflader, de saakaldte »Polder«, gennemgravede
af talrige mere eller mindre brede Grøfter.
Disse munder ud i smalle Kanaler, der leder
Vandet hen til det St., imod hvilket Egnen har
sit naturlige Fald. Her findes enten en mægtig
Sluseport, der aabnes under den dybeste Ebbe,
ell. ogsaa hæves Vandet, ved Hjælp af
Vindmøller ell. undertiden ved Dampkraft, op i en
højere liggende Kanal, fra hvilken det oftest
først gennem en Sluseport kan strømme videre
ud til Floderne og Havet. Grundvandet, som
gennem dette Afvandingssystem stadig føres
bort, hidrører dels fra Nedbøren, der er større
end den aarlige Fordampning, dels fra
indsivende Vand. De eneste Ujævnheder, Øjet
møder i dette ensformige Landskab, er
Digerne, der tillige gør udmærket Nytte som
Landeveje og Jernbanedæmninger og overalt
ledsages af Kanaler. Disse befares af det typiske
Fartøj Trækskøjten (Trekschuit), der oventil
minder om en lukket Omnibus. Bl. de vigtigste
Kanaler nævnes Nordsøkanalen
(Amsterdam-Ymuiden) og den nordhollandske Kanal
(Amsterdam-Helder).
Et ganske andet Udseende frembyder
Geesten, der danner et højere liggende
bølgeformet Landskab og i N. dækker tre større
Omraader af noget forsk. Karakter: 1) Det
skarpt afgrænsede Veluwe S. f. Zuider-Søen
mellem Rhinen og Ijssel naar 110 m og danner
et øde, sandet, bakkeformet Land, hvor Lyngen
udgør den eneste Vegetation, kun hist og her
afbrudt af Skrænter af blændende hvidt Sand.
Fyrreplantagerne viser Kulturens Indtrængen i
dette Hedeland, der fortsætter sig Ø. f. Ijssel,
helt ind i Westphalen. S. f. Veluwe har
Rhinarmene skaaret sig ned i den magre Jord og
senere dannet det for sin Frugtbarhed berømte
Betuwe. 2) Den nordligere liggende, til den
Preuss. Prov. Hannover grænsende Del af
Geesten er mindre bakket og optages af udstrakte
Tørvemoser, der i Modsætning til Marskens
Tørvearealer, de saakaldte Lavmoser,
benævnes Højmoser (»hooge veenen«). Her er dog
Kulturen trængt længere frem, og ved
Kanalanlæg er store Strækninger udtørrede. Over
1300 km2 er paa denne Maade gjort frugtbar og
omdannet til Agre og Enge. 3) Kempenland
strækker sig langs Grænsen af Belgien og ligner
fuldstændig den derværende Campine.
Udstrakte, næsten horisontale Hedesletter
afbrydes kun hist og her af Moser og Hobe af
Flyvesand.
Floderne spiller i N. en betydelig og
ejendommelig Rolle, idet de ikke her som
ellers tjener som naturlige Afvandingsaarer.
Stadig indesluttede af Diger flyder de i Højde med
eller over deres Omgivelser og kan derfor
ikke optage Bifloder. Ved Kunst sker Marskens
Afvanding, ligesom hele Strømnettet for en stor
Del er dannet ved Kunst. N.’s Hovedflod er
Rhinen, der kort efter at være traadt ind over
den holl. Grænse ved store Digeanlæg afgiver
to Tredjedele af sin Vandmasse under Navn af
Waal, medens den selv i sit videre Forløb
benævnes Nedre Rhin. I Nærheden af Arnhem
afledes 1 Tredjedel af Vandet, der gennem Ijssel
strømmer Nord paa til Zuider-Søen. Længere
mod Vest ved Wijk bij Duurstede delte Nedre
Rhin sig tidligere i Krumme Rhin og Lek. Den
første afgav ved Utrecht en Arm, Vecht, der
strømmede mod Nord til Zuider-Søen, og
udmundede selv under Navn af Gl. Rhin ved
Katwijk i Nordsøen. Krumme Rhin og Gl. Rhin
eksisterer ikke mere som Floder, de fører ikke
mere rindende Vand, men spiller en betydelig
Rolle som Afvandingskanaler for den aabne
Mark. Mægtige Sluser ved Wijk bij Duurstede
bringer nemlig alt Vandet til at strømme
gennem Lek, der saaledes fører 2/9 af Rhin-Vandet
hen imod Rotterdam. Her tilføres der Strømmen
gennem Noord en Del af Vandet fra Waal,
og nu antager den Navnet Maas, under hvilken
Benævnelse den udmunder i Havet ved Hoek
van Holland. Denne Nieuwe Maas, der gennem
Oude Maas modtager nyt Tilløb fra Waal, deler
sig atter i 2 Løb, af hvilke det nordlige
(Scheur og Nieuwe Waterweg — Rhinens
Hovedmunding) danner Sejlløbet til Rotterdam,
mens det sydlige bærer Navnet »Mond van de
Maas«, skønt det slet ikke har noget at gøre
med den bekendte Maas, der kommer fra
Frankrig. Denne har ved sin Indtræden i
Kongeriget en Højde af 43 m o. H., men har et saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
