Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 754 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Naturforhold m. m. - Nederlandene. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rask Fald, at den i Marsken, hvor den nærmer
sig til Waal, gennemsnitlig ligger 2 m under
denne, hvad der i høj Grad vanskeliggør dens
Udmunding i den langt vandrigere Waal, der
herefter antager Navnet Merwede. Denne deler
sig snart. Mod Dordrecht sender den en Arm,
der deler sig og som Noord og Oude Maas
strømmer til Rhinen’s Mundingsarm, den
ovennævnte Maas. Den anden Arm fører gennem det
tidligere Biesbosch til den brede og dybe
Hollandsdiep, som paa begge Sider af Øen
Over-Flakkee under Navn af Haringvliet og Krammer
fører til Havet. P. Gr. a. de vanskelige og ofte
farlige Forhold ved den lavt liggende Maas’
Indstrømning i den syv Gange vandrigere Waal
er der S. f. Maas anlagt en bred Nødseng,
gennem hvilken det overflødige Vand kan
strømme fra et Punkt S. f. Nijmegen mod Vest ud i
Hollandsch Diep. Den undertiden som N.’s
tredje Hovedflod benævnte Schelde taber
allerede, før den naar Kongeriget, Karakter af en
Flod; kun dens saltvandførende Mundingstragt
De Hond ell. Vester-Schelde falder inden for
Kongeriget. Øster-Schelde, der før 1867 optog
en Del af Flodvandet og opr. dannede Flodens
eneste Munding, er nu fuldstændig afspærret
ved en Jernbanedæmning. Disse indviklede
Afløbsforhold, der gøres endnu mere forvirrede
ved, at Armene snart har ført et Navn, snart et
andet, skyldes bl. a. Flodernes mindre
Vandføring efter Istiden og Menneskets Regulering.
Schelde har flyttet sit Leje mod Vest, Maas
mod Øst.

Geologi. N. er i geologisk Henseende et af
Europas yngste Lande, og Naturen her er i en
sjælden Grad præget af Mennesket. Kun
sjældent træder Kridt og Tertiær i Dagen; 40 %
af Arealet er (ældre) Istidsdannelser, 59 %
Nutidsaflejringer. Størstedelen af N. er sikkert en
gl af Flod- og Havaflejringer udfyldt Lagune,
der var afspærret fra Havet ved Sandtanger
dannede af en Kyststrøm, som især blev stærk,
efter at Strædet ved Calais var dannet. Gennem
Tiderne har Havet dels under Stormfloder, dels
p. Gr. a. den stadige Sænkning af Landet (efter
Istiden 20 m), brudt ind og sat store
Strækninger under Vand. Zuider-Søen er saaledes
Resten af en Sø (Lacus Flevo). Oversvømmelserne
tog især Fart i det 12.—15. Aarh., da
Digebygningen p. Gr. a. Krige blev forsømt.
Lauwers Zee og Dollartbugten stammer ogsaa
herfra. Dog er der ogsaa indvundet Land efter
det 14. Aarh. — c. 4000 km². Landtabet efter
Aar 1200 sættes til c. 9000 km². Mens det tabte
Land især bestod af uproduktivt Sumpland og
Moser, er det indvundne N.’s bedste Agerjord.
De glaciale fluviatile Lag er over 20 m, ofte
over 100 m tykke. Typiske Morænelandskaber
findes i Landets nordlige og østlige Del; men
Lagene er tyndere end de fluviatile. —
Klimaet er p. Gr. a. Landets ringe Udstrækning
og ubetydelige Hævninger overalt af ensartet
Beskaffenhed og tillige i høj Grad afhængigt af
det nærliggende Hav, der om Sommeren
virker afkølende, om Vinteren opvarmende paa
Landet. Temperaturen aftager noget fra Syd
til Nord:

	Jan.	Juli	Middelekstremer
Utrecht	1,2°	17,0°	÷ 11,5 og 30,6°
Groningen	0,8°	16,5°	÷ 11,8 og 31,3°

SV.-Vinde er fremherskende og tilfører
Luften megen Vanddamp, idet de gennemsnitlig
har en relativ Fugtighed af 80 %; en ringe
Afkøling vil være tilstrækkelig til at fremkalde
Fortætning i Form af Skyer eller Taage.
Fordampningen fra de talrige Moser og Kanaler
bidrager ogsaa hertil. Der er gennemsnitlig kun
30—40 klare Dage aarlig. Nedbøren er
forholdsvis ringe, 68 cm aarlig, med Maksimum i
Sensommer og Minimum i Forsommer. Dette
milde, fugtige Klima er afgørende for N.’s
glimrende Betingelser som Producent af Have- og
Landbrugsprodukter.

M. H. t. Planteverdenen danner N.
et Mellemled mellem Nordvesttyskland og
Belgien, en rig Udvikling har Klit- og
Strandplanter, Hede- og Moseplanter. Ligesom i andre
Lande omkr. Nordsøen er Ulex europæa,
Genista angelica, Myrica gale stærkt
repræsenterede. Skovene udgør kun (1910) 7,9 % af
Landets Areal. Paa Klitterne samt Øen Texel
forekommer rimeligvis i vild Tilstand
Smaaskove af Eg (Qercus pedunculata) og Birk.
Bøg findes kun pantet. Af Naaletræer
nævnes Fyr, Gran og Enebær. Alle større vilde
Dyr er udryddede, saaledes har der i over et
Aarh. ikke været Ulve, Vildsvin ell. Raadyr;
derimod findes til Skade for Digerne en Del
Kaniner og Muldvarpe. (Litt.: Smissaert,
»Nederland in den Aanvang der twintigste
Eeuw.« [Leiden 1910]; Norlind, »Die
geographische Entwickelung des Rheindeltas«
[Lund og Amsterdam 1912]; Tesch,
Physiographic Regions of the Netherlands. [Geogr.
Review 1923]).
(Joh. F.). G. G.

Befolkningsforhold.
N.’s Areal er opgjort til 40828 km², hvoraf
32603 er Landareal, 8225 Vandareal
(Zuidersøen m. v.). Folkemængden var 1920: 6865000.
Langt større end Moderlandet er N.’s Kolonier
saavel i Udstrækning som i Folkemængde: I
Amerika ejer N. 1) Surinam ell. holl. Guiana paa
Nordkysten af Sydamerika, 130000 km² med
113000 Indb., 2) Curaçao m. fl. Smaaøer i
Vestindien, 1200 km² med 55000 Indb. I Ostindien
ejer N. et samlet Landomraade paa 1900000
km² med 49,3 Mill. Indb., nemlig 1) Øen Java
(med Madura), 131400 km² med 35,0 Mill. Indb.,
2) Øen Sumatra m. fl. Øer (Billiton, Banca o. a.),
472200 km² med 5,9 Mill. Indb. 3) Vestkysten og
Distrikter mod S. og Ø. af Øen Borneo, 535600
km² med 1,6 Mill. Indb., 4) Øen Celebes m. fl.
Øer, 188200 km² med 3,1 Mill. Indb., 5)
Molukkerne m. fl. Øer og en Del af Øen Timor, 157000
km² med 3,1 Mill. Indb., 6) den vestlige Del af
Ny Guinea, 416000 km² med 0,2 Mill. Indb. I
øvrigt henvises ang. Befolkningsforholdene i
N.’s Kolonier til de spc. Art. herom, og det flg.
omhandler kun Forholdene i Moderlandet.

Tilvæksten i Folketallet fremgaar deraf, at N.
ved Rigets Adskillelse fra Belgien 1830 havde
2,6 Mill. Indb., ved Aarhundredskiftet 5,1 og i
1920 6,9 Mill. De enkelte Provinsers Størrelse,
Folketal og Befolkningstæthed fremgaar af
følgende:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>