Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 756 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Handel og Skibsfart - Nederlandene. Industri m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indførsel 1922:

	Mængde 1000 t	Værdi Mill. Fl.
Kød	29,4	22,1
Fedtstoffer m. v. til Margarine	57,7	30,6
Fisk o. a. dyriske Produkter	56,5	40,0
Kornvarer	1719,5	184,2
Mel og Fabrikater deraf	233,6	41,0
Kaffe	58,6	48,3
Kakaobønner	41,0	22,6
Sukker, raa og raffineret	146,4	25,9
Tobak, raa og fabrikeret	25,3	30,3
Vin	14,7	10,3
Forskellige Fødevarer	—	25,0
Copra og Frø til Oliepresning	454,6	107,4
Oliekager	215,3	32,1
Bomuld	40,4	35,4
Forskellige Plantestoffer	—	108,6
Vegetabilske Olier	59,0	24,5
Mineralske Olier	496,0	40,5
Forsk. Olieprod., Tjære m. v.	97,3	25,6
Fyrretræ	1095,6	72,1
Andet Træ og Trævarer	510,3	58,9
Læder og Lædervarer	24,2	48,0
Manufakturv., Garn, Beklædn.	93,3	288,0
Teglværksprod., keram. Varer	551,2	22,2
Glas	51,2	13,3
Papir	88,8	31,9
Farvestoffer, kemiske Varer	271,0	49,0
Stenkul	6216,0	102,5
Koks, Briketter m. v.	582,0	12,0
Cement	449,0	14,2
Salpeter, Kunstgødning	917,0	44,8
Forskellige Mineraler	—	38,6
Jern og Jernvarer	705,0	115,7
Andre Metaller	39,0	33,4
Maskiner, Værktøj, Apparater	—	138,0
Fartøjer, Motorvogne m. v.	—	47,5
Galanterivarer og forsk. Fabr.	—	41,7
Ialt	19500	2026,5

Udførsel 1922:

	Mængde 1000 t	Værdi Mill. Fl.
Heste (Stkr)	31300	8,0
Hornkvæg (Stkr)	118000	23,6
Svin, Faar, Lam m. v.	—	12,9
Fisk	104,0	15,8
Kød	60,2	57,5
Fedtstoffer	21,2	11,9
Margarine	59,2	36,1
Smør	23,1	44,1
Ost	65,2	53,6
Mælk (frisk ell. kondenseret)	97,0	38,5
Æg	9,2	9,8
Forskellige dyriske Produkter	—	9,8
Hvede	37,3	4,8
Andet Korn, Roer m. v.	—	25,8
Mel og, Fabrikater deraf	208,1	37,7
Grønsager og Frugt	254,0	30,5
Kartofler	313,9	17,9
Blomsterløg	24,1	22,6
Planter	12,8	4,4
Forsk. vegetabilske Stoffer	—	75,0
Vegetabilske Olier	194,7	88,0
Andre Olier, Tjære m. v.	124,0	18,0
Kakaosmør	8,7	12,9
Kakao og Chokolade	16,4	11,4
Kaffe	26,0	20,5
Melis m. v.	197,6	50,6
Tobak, fabrikeret	6,4	13,4
Spiritus	30,0	9,6
Forskellige Fødevarer	—	17,5
Træ og Trævarer	46,5	8,0
Huder og Produkter deraf	24,3	29,4
Manufakturvarer, Garn m. v.	46,6	129,2
Teglværksprod., Keramik m. v.	90,0	8,2
Glas	26,4	6,5
Papir	229,3	34,8
Kem. Produkter, Farvestoffer	94,0	39,1
Kul og Koks (til Skibsfors.)	2657,0	53,3
Metaller og Mineraler	539,0	41,7
Glødelamper	3,4	22,3
Forskellige Varer	—	51,5
Skibe, Vogne m. v.	—	15,0
Ialt	6900	1221,2

Skibsfarten er for N. af saa stor Bet.
som kun for faa andre Lande, idet saavel en
meget stor Del af Omsætningen med andre
Lande som af den interne Trafik sker ad
Søvejen eller gennem Floder og Kanaler. N.’s
Handelsflaade bestaar (1921) af 651 Dampere
(Nettotons 1175000) og 217 Sejlskibe (Nettotons
20000), men hertil kommer Skibene, der kun
gaar i Flodfart, de for N. karakteristiske Kuf’er,
Tjalke, Klippers, Flodlægtere m. v. I søgaaende
Fart indkom. (1921) 10700 Skibe (13,6 Mill. t)
med Ladning og 3400 Skibe (3,5 Mill. t) uden
Ladning, og udgik 10000 Skibe (10,9 Mill. t) med
Ladning, 4100 (5,6 Mill. t) uden Ladning; c. 40 %
af den ind- og udgaaende Tonnage var under
nederlandsk Flag, 30 % under engelsk.
Rotterdam tog c. 60 % af hele den søgaaende
Skibsfart, Amsterdam de 20 %, medens Resten
fordelte sig paa forsk. Havne, bl. a.
Overførselsstederne for Englandsruterne: Hook v. Holland og
Vlissingen. Farten paa Floder og Kanaler savnes
der en samlet Statistik for; til Udlandet afgik
ell. indkom ad denne Vej 36000 Fartøjer (19
Mill. t). Ved Noordzeekanalen er Amsterdam,
ved Nieuwe Waterweg Rotterdam bragt i
direkte Forbindelse med Havet, saaledes at selv
de største Skibe kan besøge de to Havne. De
to Kanaler blev anlagt i 1860—70’erne med store
Omkostninger, men er siden udvidede og
forbedrede i Overensstemmelse med Skibsfartens
Krav. Ved Noordzeekanalens Udløb ligger den
store Fiskerihavn Ymuiden (aabnet 1896).
Jernbanernes Længde er 3400 km, hvoraf 2050
km er i Statseje, men samtlige Baner er under
privat Drift. Dertil kommer for Lokalbaner og
Sporveje 2500 km Bane. Bank- og
Kreditvæsenet indtager en fremragende Stilling;
Amsterdam var allerede i 16.—17. Aarh. et Hovedsted
i Europa for Pengehandelen og er stadig
Midtpunktet for Landets Handel og Omsætning.
Hovedbanken, Nederlandske Bank, har sit Sæde
der. Ved Hjælp af Postsparebanker og et
udviklet Giro- og Clearingsystem er Bank- og
Kreditvæsenet bragt frem til et højt Standpunkt
under moderne Former.
J. D.

Industri.

Skønt N. kun i et ret begrænset Omfang kan
forsyne sig selv med industrielle Raa- og
Hjælpestoller, har der dog udviklet sig en
ganske betydelig Industri, der har en væsentlig
Støtte i Landbruget og Skibsfarten, i N.’s
Stilling som Moderland for et stort Kolonirige og i
Landets fortrinlige Beliggenhed for Tilførsler
over Havet og ad de store Floder, der
udmunder i N. Forsk. Industrier er kendt fra gl
Tid (Klæde- og Linnedvæveri, Fajance-,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>