- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Industri m. m. - Nederlandene. Andre Næringsveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Papirtilvirkning, Skibsbygning), andre er opstaaet
ell. har udviklet sig i særlig Grad i de senere
Aar uden dog at have haft Støtte i nogen
Toldbeskyttelse. N. er og har længe været et
Frihandelens Land. Til alm. Oversigt over N.’s
Industri anføres flg. Fordeling af den i
Industrien beskæftigede Befolkning (1909). I øvrigt
er det statistiske Materiale vedrørende de
industrielle Forhold kun ret sparsomt.
MændKvinderTils.
Fremstilling af Føde- og Nydelsesmidler1139476812120759
Tekstilindustri373351971957054
Konfektionsindustri m. v.3764468195105839
Bygningsarbejde174375502174877
Træforarbejdning47448108148529
Læder- og Gummiindustri35131180836939
Olie- o. a. kem. Industri13816251316329
Keramisk Industri, Glasindustri25279262827907
Mineralproduktion19544263022174
Metal-, Maskin- og Skibsindustri1295222337131859
Papirfabrikation, Grafisk Industri26112191828030
Kunstindustri, Diamantslibning10391169512086
Ialt670544111838782382


Inden for den mineralske Produktion er
Kuludvindingen den vigtigste. Det rhinsk-westfalske
Kuldistrikt strækker sig ind i Prov. Limburg;
der er her 9 Kulminer, hvoraf 3 tilhører Staten,
med 12000 Arbejdere. Aarsproduktionen, der var
i stærk Stigen under Krigsaarenes vanskelige
Tilførselsforhold, er nu paa c. 4 Mill. t, eller
Halvdelen af det indenlandske Forbrug. Af
Briketter forarbejdes 600000 t. Brunkulsproduktionen
fik nogen Bet. under Krigen, men er atter
opgivet. Tørv har navnlig i ældre Tid været et
meget anvendt Brændsel; særlig er Prov.
Drente og Groningen Produktionssteder for Tørv.
Andre Mineraler af Bet. for Landets Økonomi er
Salt, Kalk (Mergel), Sandsten, Limsten m. v.
Under Fremstilling af Nærings- og
Nydelsesmidler kan fremhæves Mølleindustri; de for det
holl. Landskab karakteristiske Vindmøller er
for en stor Del afløst af Dampmøller;
Amsterdam og Rotterdam er Sæde for en stor
Kornhandel, og der udføres omtr. saa meget Mel
som der indføres. Endvidere Kiks- og
Biscuitfabrikation, Kartoffelmel (Groningen), Sukker
(21 Sukkerfabrikker, 10 Raffinaderier,
Produktion 160000 t Raasukker. Zeeland og
Nord-Brabant er de særlige Sukkerroe-Egne),
forarbejdede Frugt- og Havesager, Likør,
Kolonialprodukter (Rismøller, Kakaofabrikation, bl. a.
van Houten’s i Weesp, Kafferisteri),
Tobaksfabrikker for Cigarer og skaaret Tobak.
Margarinefabrikationen staar paa et højt Stade (70
Mill. kg aarlig), hvilket har sin Forbindelse
med, at N. fra gl Tid har haft stor Handel med
og Forarbejdning af Oliefrø o. l. Stoffer. Der
er c. 200 Oliefabrikker, foruden Fabrikker for
Lys o. l. Af andre kem. Produkter er at nævne
Salpeter, Farvestoffer, Droger o. l.
Tekstilindustrien (der omfatter alle Led i
Produktionen og har sine Hovedsæder i Brabant,
Overijsel, Gelderland) og Skotøjsindustrien
(Nordbrabant, Langstraat) er i de senere Aar blevet
stærkt udviklet, saaledes at N. nu »kan klæde
sig selv«. Fabrikation af Fajance (Delft), Fliser,
Glas og Papir er af gl Dato; haandgjort Papir
(Apeldoorn) har været et spc. holl. Produkt; der
er nu 35 Papirfabrikker med 3000 Arbejdere.
I Jern- og Metalindustrien indtager
Fremstillingen af en Rk. Specialmaskiner, bl. a. til Brug i
Kolonierne (Sukkerraffinaderier,
Gummifabrikker), en fremskudt Plads og endvidere
Skibsbyggeriet, saavel af store søgaaende Fartøjer
som af Baade til Flodtrafikken og af
Flydedokker, Muddermaskiner o. l. Materiel til
Uddybning, Havneanlæg; endvidere Bygning af
Jernkonstruktioner til (Broer, Kraner o. l.
Skibsværfterne har fra gl Tid haft deres Hovedsæde
ved »De Dijk« fra Rotterdam til Gorinchem,
men en Rk. Byer kommer i øvrigt her i
Betragtning. Af mere spc. Art er Fabrikation af
Kabler, elektriske Lamper og Zinkarbejder.
Særskilt bør nævnes, at Amsterdam er et
Verdenscentrum for Diamanthandel og -slibning;
c. 10000 Arbejdere, hvoraf mange er Jøder, er
beskæftiget ved Slibningen, der foregaar i en
Mængde Smaaværksteder; som det siger sig
selv er denne Virksomheds Omfang dog stærkt
afhængig af de alm. Konjunkturer.

I Retning af Industriens Organisation og
tekniske Uddannelse gøres der store Fremskridt.
Derimod er Arbejdernes Organisation endnu
ret langt tilbage.
J. D.

Andre Næringsveje.

Landbruget i N. staar gennemgaaende
højt, ja i enkelte Retninger — Græsbrug, Mose-
og Havekultur — ualmindelig højt. De
smukkeste Dele af Nordholland, Prov. Groningen, var
til Beg. af 17. Aarh. Sø og Mose, nu er de
forvandlede til frugtbare Agre ell. Veener, der
giver store Afgrøder, langs Østgrænsen findes
udstrakte Hedestrækninger, langs Floderne og
Havet bestaar Landet for det meste af Marsk,
for øvrigt af frugtbart Agerland og Eng. Af det
samlede Areal anvendes c. 73 % produktivt,
nemlig 27 % som Agerland, 38 % som Enge og
Græsgange og 8 % som Skov. Der dyrkes saa
godt som alle Kornsorter, dog ikke i
tilstrækkelig Mængde til Befolkningens Ernæring. Angivet
i 1000 ha indtog Kornarealet 1922 c. 446 ha,
deraf Hvede 63 ha, Rug 199, Byg 25 og Havre
159; med Kartofler dyrkedes 184000 ha og med
Sukkerroer 58000 ha. Ogsaa forsk.
Handelsplanter dyrkes i forholdsvis bet. Udstrækning. Store
Strækninger, særlig S. f. Haarlem, anvendes til
Havekultur, og der foregaar herfra en betydelig
Udførsel af Tulipaner, Hyacinter o. a.
Løgvækster. Landets frugtbareste Egne, Marsken,
egner sig imidlertid mere til Kvægavl end til
Korndyrkning. Husdyravlen, særlig Kvægavlen,
dækker mere end Landets Forbrug, og der
finder en betydelig Udførsel Sted, særlig af
Slagtekvæg, af Smør og Ost. Angivet i 1000 Stkr
fandtes der 1921 af Heste 364, Hornkvæg 2063 (heraf
Køer 1086), Faar 668, Geder 272 og Svin 1519.
N.’s gode, naturlige Betingelser for Kvæghold
har fra gl Tid af været fortrinlig udnyttede; i
umindelige Tider har Kvæget været berømt for
sin store Mælkerigdom, og Mejeribruget har
staaet højt og i sin Tid tjent som Forbillede for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free