- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Forfatning og Forvaltning - Nederlandene. Undervisningsvæsen m. m. - Nederlandene. Hær og Flaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammers Formand af Kongen efter frit Valg,
medens Andet Kammers Formand udnævnes af
Kongen bl. tre af Kamret indstillede
Medlemmer. Endelig faar Første Kammers Medlemmer
kun Diæter pr. Dag. I øvrigt er begge Kamre
væsentligt ligestillede. Det aarlige Statsbudget
skal fastslaas i Love, en for hvert Ministerium,
og Statsregnskabet prøves af en Regnskabsret.
Saavel Ministrene som Medlemmerne af
Kamrene og Statsraadet og de andre højeste
Embedsmænd kan for deres Embedsførelse af
Kongen ell. Andet Kammer tiltales for Højesteret
(»det høje Raad«), hvis Medlemmer udnævnes
paa den Maade, at Kongen vælger en bl. tre af
Generalstaternes Andet Kammer indstillede
Personer.

Hver af N.’s 11 Provinser har sit Provinsraad
(Provinsialstænderne), der nu (siden 1917)
vælges for 4 Aar under samme Valgret som Andet
Kammer; de kan med Kronens Samtykke
vedtage Anordninger vedrørende Provinsens
Interesser og lokale Skatter. Den udøvende
Myndighed i Provinsen er hos et Udvalg af Raadet,
medens Statsmagtens Kontrol udøves af en kgl.
Kommissarius. De underordnede kommunale
Raad vælges ligeledes for 4 Aar af de alm.
Vælgere. Deres Formand er en af Kongen for 6 Aar
udnævnt Borgemester, der sammen med et
Antal af Raadet valgte Raadmænd har den
udøvende Myndighed og tillige paa Statens Vegne
fører Kontrol med Kommunens Selvstyre.

Kolonierne styres af en Generalguvernør, der
har et Raad paa 5 Medlemmer, og som udøver
en meget udstrakt Myndighed; siden 1917 har
han dog ved sin Side faaet et raadgivende
»Volksraad«, hvis Medlemmer er valgte baade
bl. Europæere og de Indfødte fra Kolonierne.
Bl. Kolonierne er den største, Java, delt i 17
Residenser, hver styret af en Resident med hans
Medhjælp af Underresidenter og Kontrolører
samt et Hierarki af indfødte Embedsmænd.
K. B.

Undervisningsvæsenet m. m.

I Holland, hvor den offentlige Skole er
konfessionsløs, har Skoleforholdene i det sidste Aarh.
været præget af det religiøse Spørgsmaal. De
forsk. Trossamfund har oprettet private Skoler
og opnaaet stigende Statsbidrag til dem, og til
sidst er det lykkedes dem gennem en Ændring i
Forfatningens Artikel 192 at sikre de private
Skoler Adgang til lige saa store Statsbidrag,
som den offentlige Skole oppebærer.

Forfatningsændringen fremkaldte en ny
Skolelov af 9. Oktbr 1920, hvorved der blev
gennemført fuldstændig økonomisk Lighed mellem de
to Skoleformer i Henseende til
Læreruddannelse, Lærerløn, Skolevæsenets Ordning og
Undervisningsmidler. Samme L. hævede fra 1925 at
regne den skolepl. Alder med eet Aar ɔ: fra 13—14
Aar; men det har vist sig nødvendigt ved Lov
af 4. September 1923 at ophæve den sidstnævnte
Bestemmelse. 1919—20 fandtes der af
Elementarskoler c. 3500 offentlige med c.
529000 Børn og 19000 Lærere og c. 2500 private
med c. 502000 Børn og 15200 Lærere, foruden
211 offentlige og 1042 private Børnehaver
(Forskoler) med henh. 36000 og 112000 Børn.
Lærerne uddannes paa Seminarier med dertil
knyttede Øvelsesskoler; Statens Seminarier havde 609,
de kommunale 531 og de private 3518 Elever.
Endelig gives der 4 Døvstummeskoler med 640
Disciple og et Blindeinstitut med 72 Disciple. —
Ifølge de alm. til Vurdering benyttede statistiske
Symptomer synes Folkedannelsen at være gaaet
frem med stærke Skridt; i 1891 kunde 6 1/2 % af
Rekrutterne ikke læse ell. skrive, og
Tiendedelen af Børnene i Alderen 6—12 Aar var ikke
Genstand for Undervisning; men i 1912 var kun
4/5 % af Rekrutterne ude af Stand til at læse
og skrive. Mellemskolen omfatter 132
højere Borgerskoler med c. 16000 Disciple og c.
2200 Lærere; 41 er Statsskoler (Rigsborgerskoler),
48 kommunale og 43 private. Af højere
Pigeskoler
findes 20 kommunale og 13
private med 2700 Elever og c. 600 Lærere.
Endvidere findes der tekniske Dag- og Aftenskoler,
professionelle Tegne- og Industriskoler i
Købstadkommunerne, Landbrugs-, Havebrugs- og
Sømandsskoler. — For den højere
Undervisning
er der indrettet 36 offentlige og 40
private Gymnasier med henh. c. 3600 og 3800
Disciple, i de førstnævnte underviser 614
Lærere. I Leyden, Utrecht og Groningen findes
Statsuniversiteter, i Amsterdam ligger
et kommunalt Univ., og det saakaldte »fri«,
calvinistiske Univ.; der er indskrevet c. 5600
Studerende, hvoraf 1200 Kvinder; og endelig er der
oprettet Seminarier for Kirkelærere for de
mindre Trossamfund. — Foruden
Rigskunstakademiet i Amsterdam findes der af
højere Fagskoler, som underholdes af
Staten, Polyteknikum i Delft med c. 2500
Studerende, et landøkonomisk Akademi i
Wageningen med 300 Disciple, 12 Skibsfartsskoler
med 1100 Elever, en Skole til Uddannelse for
Civiltjenesten i Ostindien, Tegnelærerskoler i
Amsterdam og Haag samt Militærakademiet i
Breda og Kadetskolen i Alkmaar til
Uddannelse af Officerer henh. til Hæren og Flaaden.
(Cl. W.). H. A. S.

Hær og Søværn.

Hærvæsen. Kongen fører Overbefalingen
over Statens Krigsmagt, idet dog Bestyrelsen af
alle Sager Hæren vedrørende er underlagt
Krigsministeren, hvis Departement er delt i 5
Bureauer. Iflg. Grl.’s § 178 skal Kongen sørge
for, at der til alle Tider holdes en tilstrækkelig
stor Hær, bestaaende af Frivillige og
Værnepligtige (Militssoldater). Denne blev i Aarenes Løb
mange Forandringer underkastet (først 1898
afskaffedes Stillingsvæsenet) og under
Verdenskrigen opstilledes en Styrke, der efterhaanden
udvikledes til c. 300000 Mand. Denne bidrog til
Hævdelsen af Landets Neutralitet, men
paalagde det en uhyre Byrde. Allerede straks efter
Versaillestraktaten af 1919 blev derfor en
Reduktion af Hærkræfterne forsøgt af
Krigsminister Pop (under Verdenskrigen Chef for
Felthæren). Hans Forslag kunde ikke gennemføres.
Først ved at forlade Princippet om en større
staaende Hær med faste Kadrer og at indskrænke
disses Antal saa meget som muligt lykkedes det
Aug. 1922 Minister van Dijk at gennemføre en
ny Ordning ved kgl. Resol., efter at han 4. Febr
s. A. havde faaet vedtaget en ny Værnepligtslov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0804.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free