- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Hær og Flaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne fastsætter, at Tjenestetiden i Linien
for beredne Tropper er 6 Aar, for uberedne 7
Aar; de første tjener 5 Aar, de sidste 8 Aar i
Reserven, medens 16.—20. Aargang benyttes
som Kompletteringsmandskab. Overgangen fra
den gl. Ordning til det nuværende Militssystem
bevirker, at endnu (1923) mange Forhold er
svævende. Hærens Sammensætning paa Fredsfod er:

Hovedkvarteret med 4 Divisioner og 2
Regimenter Husarer. En Division bestaar af en
Stab, to Fodfolksbrigader og en Artilleribrigade.
Til den 1. i Haag er knyttet en Stormskole, til
den 2. i Arnhem det ridende Artilleri, til den 3.
i Breda en Cyklebataillon, til den 4. i
Amersfoort en Stormskole.

Fodfolket bestaar saaledes af en Stab
(Generalinspektøren er Generalmajor eller
Oberst), 8 Brigader, 2 Stormskoler, 1
Instruktionsbataillon, 1 Cyklebataillon, 2
Reserveofficersskoler, 1 Skyde-, Gymnastik- og Sportskole.
Generalinspektøren fastsætter, hvor mange
tjenestedygtige der skal ansættes som
Mitrailløseskytter, Telefonister, Siginalister o. s. v.
Endvidere, hvor mange der skal uddannes som
Reserveofficerer, Sergenter og Korporaler. Af de
første kun 2 1/2 % af de indkaldte.

Hver Brigade tæller 3 Regimenter (i alt
altsaa 24 incl. Grenader- og Jægerregimentet).
Hvert har en Stab, 3 Skole- og 1
Uddannelseskompagni. Landet deles i 24
Rekrutteringsdistrikter under en aktiv Major, der tillige er
Formand for Sessionen. Han fordeler ogsaa det
indkaldte Mandskab til Regimenternes 3
Skolekompagnier. Iflg. Værnepligtsloven er
Aarskontingentet fra 23000 Mand nedsat til 19500,
hvortil c. 2000 Mand Kompletteringsmandskab for
Kassationer i det første Aar. Af c. 63000 Mand
Værnepligtige kasseres c. 14000, saaledes at c.
27000 Mand aarlig ikke uddannes. Der
indkaldes ved Fodfolket 12339 Mand, af Cyklister 500,
af Sygepassere 500, af Flyvere 140, af Ingeniører
950, af Artillerister (uberedne) 2002, af
Pontonnerer o. s. v. 175. af Motorcyklister 90, til
Forplejningskorpset 70, af Trænkonstabler 1644, af
Konstabler 1006, af Ryttere 1334, til Marinen 750.

De 24 Landstormsomraader staar hvert under 1
Major ell. Kaptajn. I Krigstid opstiller hvert
Regiment 3 Linie- og 3 Reserve-Batailloner.
Skolekompagnierne har 3 Officerer og 18
Underofficerer af fast Personale og desuden en Del
værnepligtigt; Uddannelseskompagniet 2
Officerer og 11 Underofficerer (fast ansatte).[1]

Regimentsstaben tæller 3 Stabsofficerer, 2
Kaptajner og 2 Premierløjtnanter, 14
Underofficerer og 18 à 20 Spillemænd, foruden 10 à 30
Elever. Stormskolen, til Uddannelse af Tropperne i
Stillingskrigen, har 3 Officerer og 6
Underofficerer. Instruktions-Bataillonen, under en
Oberstløjtnant, har 15 Officerer og 27 Underofficerer,
foruden 12 Spillemænd. Cyklist-Bataillonen,
under en Major ell. Oberstløjtnant, tæller 19
Officerer og 22 Underofficerer til 4
Skolekompagnier og et Uddannelseskompagni. Skolen til
Reserveofficerers Uddannelse har en Stab og 2
Kompagnier med 9 Officerer og 13
Underofficerer.

Den første Uddannelse varer 5 1/2 Maaned (kun
4 Maaneder for særlig øvede, inden de
indkaldes), og der skal finde 2 Indkaldelser Sted paa
tilsammen 40 Dage. Fodfolkets Indkaldelse sker
i to Hold: 1. fra 16.—20. Marts, 2. fra 1.—5.
Novbr. Vordende Befalingsmænd tjener
yderligere 2 Maaneder, og næste Aar indkaldes de
fra 15. Juli til 1. Septbr. 2. Hold tjener kun 4
Maaneder og indkaldes paany sammen med 1.
Hold.

Fodfolkets Bevæbning er det 6,5 mm’s
Mannlichergevær, Model 1895, der udskyder 10,15 g
svære Projektiler (Rytteriet har en Karabin af
samme Kaliber). De lette Maskingeværer er af
Model 1919 (Schwarzlose).

Rytteriet bestaar af Staben, 2
Regimenter Husarer, Rideskolen, Reserveofficersskolen
og et Hestedepot. Generalinspektøren er Oberst,
undtagelsesvis Generalmajor; han fastsætter det
indkaldte Personales Fordeling og Antallet af
de Værnepligtige, der skal uddannes til
Befalingsmænd. 1. Regiment bestaar af Stab og 2
halve Regimenter paa 2 og 3 Eskadroner (den
sidste Reserveeskadron), i alt 24 Officerer og
184 Underofficerer. Af Mandskabet er endnu en
Del Frivillige. Den første Uddannelsestid er 15
Maaneder. Rideskolen har 4 Officerer og 8
Underofficerer, Uddannelsesskolen 2 Officerer og 4
Underofficerer, og Hestedepotet 4 Officerer og
19 Underofficerer samt 40 Beridere til
Remonterne og 9 Frivillige.

Artilleriet bestaar af Staben, 4
Artilleribrigader, et ridende Artillerikorps,
værnepligtige Befalingsmænd, Skolen for Feltartilleriet, et
Artillerihestedepot, et Regiment Fæstningsartilleri
og Befalingsmandsskolen, et Regiment
Kystartilleri, et Korps Pontonnerer og Torpedister,
samt et Korps Luftmaalartilleri, en
Forsøgskommission og en Artilleriskydeskole.

Generalinspektøren for Artilleriet
(Generalmajor) har den direkte Befaling over de
Afdelinger, som ikke er underlagte Divisionerne,
medens Forsøgskommissionen er underlagt
Direktøren for Artillerimateriellet (som Regel
Oberst). Desuden er en Oberst ell. Generalmajor
Inspektør for »den frivillige Landstorm« (se
ndf.). Personellet i disse Stabe er vekslende,
men ret stort.

En Artilleribrigade bestaar af en
Stab, 2 Regimenter Feltartilleri og en
Trænafdeling. Et Regiment bestaar af Staben og 3
Skolebatterier. De to første er 7,5 cm’s
Batterier, medens det 3. ved 1., 2., 4. og 7. Regiment
har 12 cm’s Haubitser og ved 3., 5., 6. og 8.
Regiment har 15 cm lange Haubitser.
Artilleribrigaden kommanderes af en Oberst, som raader
over 7 Officerer og 2 Underofficerer; et
Regiment staar under en Oberstløjtnant, assisteret
af 5 Officerer og 3 Underofficerer. Ved et
Skolebatteri er ansat 3 Officerer og 19
Underofficerer. Trænafdelingen har det samme faste
Personale.

Det ridende Artilleri har en Stab
(Chefen er Oberstløjtnant), et Skole- og et
Instruktionsbatteri.

Fæstningsartilleriregimentet har
1 Stab og 8 Skolekompagnier samt et
Uddannelseskompagni. Regimentet staar under


[1] Kun de fast ansattes Tal angives.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free