- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
762

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Hær og Flaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befaling af en Oberst ell. Oberstløjtnant og har
under sig 13 Officerer og 11 Underofficerer. Ved
Skolekompagnierane er 3 Officerer og
11 Underofficerer, og ved Uddannelseskompagniet 4
Officerer og 20 Underofficerer.

Kystartilleriet staar under en Oberst
ell. Oberstløjtnant, der raader over 9 Officerer
og 12 Underofficerer. Det har 5
Skolekompagnier med tilsvarende Kadrer som
Fæstningsartilleriets.

Korpset Luftmaalartilleri
kommanderes af en Major og har kun et
Skolekompagni.

Korpset Pontonnerer og
Torpedister
staar under en Major og har 2
Kompagnier Pontonnerer og eet Kompagni
Torpedister. Ved alle Artilleriets Afdelinger kan der
endnu antages over 300 Frivillige. Den første
Uddannelsestid er 9 à 12 Maaneder.

Ingeniørkorpset staar under en
Generalmajor ell. Oberst, som foruden at være
Generalinspektør tillige er Departementschef i
Krigsministeriet. Staben bestaar af 1 Generalmajor ell.
Oberst, der er Inspektør af den frivillige
Landstorm, 9 Stabsofficerer, 23 Kaptajner og 19
Løjtnanter (af de to første er fl. ansatte i
Krigsministeriet), 44 Underofficerer er
Tilsynshavende paa Befæstningerne. Ingeniørregimentet har
en Stab og 1 Bataillon Pionerer, 1 Bataillon
Telegrafister og 1 Bataillon Belysningstropper.
Hver Bataillon har 2 Skolekompagnier; den
første desuden 1/2 Kompagni Jernbanetropper.
Tilsammen i alt 35 Officerer, 190 Underofficerer
og 120 Frivillige. Den første Uddannelse varer
9 Maaneder. Bestemmelser for Korpsene
mangler endnu.

Derimod er der dannet en frivillig
Landstorm
, bestaaende af en Stab og 24
Landstormenheder. 1 Korps for Motortjenesten, 1 for
Kanal- og Flodtjeneste, 1 for Jernbanetjeneste
og 1 for Luftbevogtningstjeneste. I Spidsen staar
en Generalmajor ell. Oberst som Inspektør,
assisteret af 5 Officerer og 7 Underofficerer. Hver
Landstormsenhed bestaar af en Stab og en ell.
fl. Afdelinger, opkaldte efter de Byer, hvor
Øvelserne afholdes. Afdelingerne samles i
Grupper under en Majors Befaling. Ved samtlige
Afdelinger er ansat 15 Majorer, 41 Kaptajner,
40 Løjtnanter og 260 Underofficerer.
Luftbevogtningstjenesten har desuden 78 Officerer og 3400
Frivillige.

Til Hæren hører endvidere
Gendarmerikorpset, bestaaende af en Stab, 4 Divisioner
og et Depot; hele Styrken: 27 Officerer, 677
beredne og 490 uberedne. Under Inspektøren for
Gendarmeriet staar endvidere
Polititropper; Stab, 4 Kompagnier og et Depot med i
alt 13 Officerer og 700 Mand (deraf 160
Underofficerer); der haves 100 Heste og 650 Cykler.

Kolonialreserven, i alt 16 Officerer
og 92 Mand (i Hardevijk), kan i Krigstid
anvendes til Landets Forsvar.

Hærens Fredsstyrke er meget vekslende
i Løbet af Aaret, og fra 1. Septbr til 1. Novbr
har Fodfolket intet Mandskab.

Krigsstyrken er ikke endelig fastsat, men
angives 1923 saaledes: et Hovedkvarter,
hvorunder 1 let Brigade, best. af 3
Cyklistbatailloner à 3 Eskadroner (Kavallerister), 1
Fodfolksbataillon à 3 Kompagnier og 1/2 Kompagni
Maskingeværer paa Motor, 1 Afdeling paa 4
Feltbatterier, 1 Regiment tungt Artilleri à 2
Afdelinger paa otte 15 cm’s Haubitser, eventuelt
Rytteri. 4 Grupper à 2 Divisioner. Gruppen har
en Stab, 1 Kompagni Cyklister, 1 Eskadron
Husarer og 1 Afdeling à 3 Batterier 12 cm’s
Haubitser, 1 Afdeling à 2 Batterier 10 cm’s
Kanoner, 1 Afdeling af 3 Batterier Bombekastere og
Træn. Hver Division tæller, foruden en
Stab: 3 Regimenter Fodfolk à 3 Batailloner med
1 Batteri Fodfolkskanoner (6 Pjecer samt 6 lette
Morterer til hvert), 1 Cyklist Kompagni, 1
Feltartilleriregiment à 2 Afdelinger paa tre 7,5 cm’s
Batterier og 1 Afdeling 10 cm’s Haubitser, 1
Pionerkompagni samt Anstalter.

De 24 Reserveregimenter benyttes
til Depoter og Besætningstropper, i alt c. 6500
Officerer og 260000 Mand. Felthæren alene
138000 Geværer, 154 Felt- og 42 svære Kanoner
(Haubitser). Til Komplettering haves 156000
Mand øvede og 250000 Mand uøvede.

Af Befæstninger haves: 1) Hovedbefæstningen
Holland, bestaaende af den gl.
Utrechter-Linie og Amsterdams Befæstning, hvilken
stadig anses som et Bolværk for Landets
Selvstændighed. 2) Helderstillingen med et Søfort med
2 Panserkupler, hvori to 30,5 cm’s Kanoner (dette
hører dog under Marinen). 3) Befæstningerne
ved Ymuiden, Maasmundingen og Hollands
Dyb, medens 4) Befæstningen ved Vlissingen
næppe vil blive vedligeholdt.

Hærens Budget for 1923 var 64109179 Gylden
ell. 13 % af hele Udgiften.

I Ostindien underholdes en særlig Hær,
der staar under Befaling af Guvernøren. Efter
mange Omordninger bestaar den nu (1923) af 2
Divisioner; hver af disse tæller: 3 Regimenter
à 3 Batailloner Fodfolk, 1 Eskadron à 3
Delinger, 1 Regiment Artilleri à 3 Afdelinger (Felt-,
Bjerg- og Motor-) paa 12 Kanoner, 1
Ingeniørkompagni.

Hærens Chef disponerer desuden over Resten
af Rytteriet med et Cyklist-Kompagni, 2
Batailloner Fodfolk, svært Artilleri og Aeroplaner.
Bataillonerne bestaar af 3 Kompagnier
hvervede og 1 Værnepligtige (Europæere), der skal
betjene Maskingeværer, og ved 4 af
Regimenterne haves et Maskinskytskompagni. Divisionen
tæller 226 Officerer og 7834 Mand, hele Hæren
18500 Mand og 5500 hjemsendte. Dertil kommer
9500 Mand Fodfolk i de ydre Distrikter og 1200
Gendarmer, i alt 35,500 Mand.
P. Nw.

Søværn. Grunden til den nederlandske
Sømagt blev lagt under Frihedskrigen mod
Spanien, der med smaa Mellemrum varede fra
1577—1648. Under denne udvikledes Flaaden i en
saadan Grad, at den fra et rent Kystforsvar gik
over til Angreb i aaben Sø og paa Fjendens
Kyster. Ved Fredsslutningen var Flaaden saa
stor og velorganiseret, at den stod paa Højde
med Datidens største Sømagters. Den
nederlandske Søhandel fulgte i Flaadens Spor, og
snart optraadte Nederlandene som Rival om
Herredømmet paa Søen, særlig i Nord- og
Østersøen. Dette førte til Krige med England i
Midten af 17. Aarh. I den sidste af disse mønstrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free