- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Hær og Flaade - Nederlandene. Presse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nederlandene en Flaade paa 103 Skibe og 11
Brandere med 4870 Kanoner og c. 29000 Mands
Besætning. Den nederlandske Flaade viste sig
næsten den engelske jævnbyrdig. Herefter
deltog Nederlandene i saa godt som alle Søkrige
indtil Napoleonskrigenes Slutning, under
hvilken N. for en Tid kom under Frankrig. N.’s
Sømagt fik herunder et Knæk, som den ikke mere
forvandt, og efter den Tid gik N. over til kun at
drive Forsvarspolitik og indrette sit Søværn
herefter. I Kampene om Herredømmet i
Østersøen kom N.’s Sømagt til at virke i Fællesskab
med den danske; saaledes under Sundkrigen
1658—60, hvor Obdam med 35 Skibe undsatte
Kbhvn. Danske Søofficerer blev uddannet i den
nederlandske Flaade, og nederlandske Officerer
fik de højeste Kommandoposter i den danske
Flaade. I en Del af den skaanske Krig havde
saaledes den nederlandske Admiral Tromp
Overkommandoen over den danske Flaade. Han
afløstes af Niels Juel, der viste, at Danmark
kunde klare sig selv, hvorefter Forbindelsen
med N. ophørte. Nederlænderne havde dog sat
et Stempel paa den danske Flaade, der varede
lige op i Nutiden.

I dette Aarh. har N. atter begyndt at udvikle
Søværnet baade til Beskyttelse af Moderlandet
og af dets store Kolonier. Under Verdenskrigen
1914—18 var N. neutralt, men Flaaden udførte
under Sikringstjenesten et stort Arbejde, der
fordrede stor Aktivitet og Paapassenhed til
Undgaaelse af Neutralitetskrænkelser fra de
langs dets Kyster kæmpende Stormagtsflaader.
Efter Krigen nedsattes en Kommission til
Udarbejdelse af Forslag til Søværnets Ordning
under den Antagelse, at Landet og dets Kolonier
laa stærkt udsatte under Krig mellem
Stormagterne, og at de smaa Stater kunde skaffe sig et
kraftigt Søforsvar ved Undervands- og
Luftvaabnene. Vægten skulde lægges alene paa
Forsvaret, der i de hjemlige Farvande skulde
bestaa i Bevogtning af Søterritoriet,
Besværliggørelse af Søfarten langs Kysterne samt
Spærring af Adgangene til Landets Indre.
Hovedvægten skulde lægges paa Miner,
Undervandsbaade, Vagtfartøjer og Flyvebaade. Flaaden
skulde bestaa af 5 (4) Panserskibe, 18 (10)
Undervandsbaade, 4 (2) Undervandsmineudlæggere,
15 (13) Mineudlæggere, 3500 (2300) Miner,
2 Undervandsbaadsdepotskibe, 45 Rekognoscerings-
og 15 Jagtflyvebaade samt Hjælpemateriel.
I Ostindien kan Kystforsvaret ikke
gennemføres, og Flaadens Opgave maa
indskrænke sig til at hindre Fjenden i at sætte
sig fast i Farvandene og i at angribe
Transporter og Forbindelsesveje. Til denne Tjeneste
foreslaas 4 (2) Krydsere, 24 (12)
Torpedobaadsjagere, 32 Undervandsbaade, 4 (0)
Undervandsmineudlæggere, 4 (2) Flotillekommandofartøjer,
9 (2) Mineudlæggere (4500 Miner), 1
Undervandsbaads-Moderskib, 72 Rekognoscerings-, 18 Jager-
og 18 Kampflyvebaade. Forslaget skal
gennemføres i 12 Aar. Bevillingsmyndighederne har
dog foreløbig nedsat Antallet af Skibe m. m. til
de i Parantes anførte Tal; men indskrænket
Tiden for Planens Gennemførelse til 9 Aar.
Flaaden bestaar f. T. af: 5 Panserskibe paa
5—6000 t, 3 pansrede Kanonbaade og 11 mindre
Kanonbaade, 3 beskyttede Krydsere, 8
Torpedobaadsjagere, 17 Torpedobaade, 21
Undervandsbaade, 1 Undervandsmineudlægger, 4 moderne
og 8 omdannede Mineudlæggere samt
Hjælpeskibe. Personellet udgør 10000 Mand. Den
aarlige Udgift er c. 48 Mill. Gylden, hvoraf c. 16
Mill. til Nybygninger.
C. B-h.

Presse.

De ældste holl. Aviser skriver sig fra Beg. af
17. Aarh. »Nieuwe Tijdinghen« (Antwerpen)
vides at være udkommet i alt Fald 1616.
Takket være den store Frihed, Pressen nød i
Holland, blev Aviserne tidlig meget udbredte.
Adskillige af dem var skrevne paa Fransk og var
delvis Organer for de landflygtige Franskmænd,
som p. Gr. a. Religionsforfølgelserne i
Hjemlandet søgte et Tilflugtssted i Holland. Michelet
paastaar endog, at Ludvig XIV erklærede
Hollænderne Krig kun for at bringe deres
Journalister til Tavshed. Disse paa Fransk skrevne
Aviser indsmugledes ogsaa i Frankrig, hvor de
fandt en stor Læsekreds. De fleste af dem
behandlede politiske Spørgsmaal, enkelte var
udelukkende litterære, som Bayle’s Nouvelles de la
République des lettres
. For øvrigt indeholdt
Aviserne indtil Tiden omkr. 1780 helt
overvejende udenlandske Nyheder. De politiske
Begivenheder ved denne Tid fremkaldte en Del
smaa Blade, som ogsaa behandlede de indre
Anliggender, indtil det fr. Herredømme satte
en Stopper for al fri Diskussion. Den holl.
Presses Udvikling i 19. Aarh. har for øvrigt
været bestemt af de samme Faktorer som
Presseforholdene i andre Lande. Aaret 1869, da
Avisskatten ophævedes, er et Mærkeaar i dens
Historie.

Alle nu udkommende holl. Aviser findes i
»De Couranten-Catalogus«, udg. af v. Stael &
Co., Rotterdam, Juli 1923. Der findes for Tiden
c. 300 alm. Dag- og Ugeblade, desuden 40
illustrerede Uge- og Maanedsblade, samt over
500 Fagblade (herimellem 19 Kvindeblade). Bl.
Aviserne kan nævnes »Algemeen Handelsblad«,
liberal, Amsterdam, »Het Centrum«,
kat.-demokratisk, Amsterdam, »De Nieuwe Courant«,
liberal, Haag, »De Maasbode«, kat., Rotterdam,
»Nieuwe Rotterdamsche Courant«, liberal,
Rotterdam, »Oprechte Haarlemsche Courant«,
neutral (ældste Avis i de nordlige N.), »De
Standaard«, anti-revolut., Amsterdam, »De
Telegraaf«, neutral, Amsterdam, »De Tijd«, kat.,
Amsterdam, »Het Vaderland«, liberal, Haag,
»Het Volk«, socialist., Amsterdam. Der findes
for Tiden ingen Avis i Holland, der kalder sig
konservativ. Kommunisternes Avis er »De
Tribune«, Amsterdam. Illustrerede Ugeblade er »De
Haagsche Post«, Haag, »De Prins«,
Amsterdam, »Het Leven«, Amsterdam, »De
Amsterdammer«, Amsterdam, »Buiten«, Amsterdam,
»Eigen Haard«, Haarlem, »Indië«, Haarlem,
»Panorama«, Leiden, »Wereldkroniek«,
Rotterdam. Maanedsskrift er »De Gids« og illustreret
Maanedsskrift »Elseviers geillustreerd
Maandschrift«, Amsterdam, og »De Aarde en haar
Volken«, Haarlem. I holl. Ostindien udkommer
65 Aviser, og 27 Fagblade. Af Aviserne er 32
paa Hollandsk, 3 paa Engelsk, de øvrige i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free