Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forædling og Forfinelse af sit Lands Sprog. Hans
Skuespil behandler for en stor Del bibelske
Emner, andre er byggede over Emner fra den
verdslige Historie, til Dels fra N.’s egen som
»Gijsbrecht van Amstel«, der endnu hvert Aar
opføres i Amsterdam. Vondel fandt kun ringe
Paaskønnelse hos Samtiden, og levede i stor
Armod. Udvortes lykkeligere, mere populær bl.
sine samtidige, var Jacob Cats, der i sine
beskrivende og belærende Digte viste sig i nøje
Overensstemmelse med sine Landsmænds Smag.
En Mængde mindre Digtere grupperer sig om
disse to, saasom Jeremias de Decker,
Renier Anslo, Jacob van
Westerbaan, Joachim Oudaan, Jan Six og
Jan van Broekhuijzen.
Slutn. af 17. Aarh. er i Hollands Litt. en
Forfaldstid. Fr. Smag faar under Krigen med
Frankrig (1672—1713) Indpas i Landet, og man
efterligner den fr. Klassicisme. Ogsaa de sp.
Amadis-Romaner finder Efterlignere, saaledes i
Samuel van Hoogstraaten (1627—78),
en af Rembrandt’s Elever, og Heemskerk’s
»Batavische Arcadia« — en Efterligning af
Philip Sidney’s »Arcadia« — gjorde umaadelig
Lykke og skabte en hel ny Litteraturgenre. Den
mærkeligste nederlandske Roman i 17. Aarh. er
Dr. Nicolaas Heinsius: »De
wonderlijke levensloop van Mirandor«, skreven mellem
1690 og 1695, der blev en Forløber for Lesage’s
Gil Blas. Det siges ogsaa, at Tom Jones’ Forf.
skal have kaldt Heinsius for sin Mester. En
Forf., der ved sin Fødsel og Livsførelse ganske
tilhører N., men ved sine Skr’s Art og Affattelse
derimod staar midt i Verdenslitteraturen, er
Filosoffen Benedict Spinoza (1632—77);
han ænsedes næppe af Samtiden, men afsatte
sig dybe Mærker i Efterverdenens
Litteraturudvikling. — Skuespillet dyrkes i 17. Aarh. af
Thomas Asselijn (1620—1701), en
indvandret Franskmand, der dog i sine holl.
Folkelivsbilleder udfolder en vis realistisk Kraft, som
er i Slægt med Brederoo. Navnlig har han godt
Greb paa amsterdamske Typer. Andre Forf. som
Soomans og Cornelis Wils arbejder i
samme Spor; men størst Popularitet vandt
Pieter Langendijk (1683—1756) med sine
Komedier og Burlesker, der spilledes
Aarhundredet ud, ja endnu ind i det nittende med
stort Bifald. Hans Stykkers Tal er stort; til de
kendteste hører: »De Wiskunstenaars of ’t
gevlugte Juffertje« og »Krelis Louwen«, der har
Berøringspunkter med Holberg’s »Jeppe«, idet
den handler om, hvorledes man fører en Bonde
i drukken Tilstand ind i et fint Hus og indbilder
ham, han er Alexander den Store, for siden —
ligeledes i drukken Tilstand — at bringe ham
tilbage og saaledes fuldende Komedien.
Henimod Slutn. af Aarh. krydses den overvejende
fr. Indflydelse af et frisk Pust fra Tyskland,
hvor Klopstock dengang stod som
Repræsentant for noget nyt og nationalt. Et friere og
mere bevæget Følelsesliv kommer til Orde hos
det frisiske Broderpar van Haren, hos
Juliana Cornelia de Lannoij (1738—82),
hos Bellamij (1757—86) og Nieuwland
(1764—94). De to sidste Digtere skød op fra de
lavere Folkeslag og bevarede i deres Digtning
— efter Datidens Lejlighed — et Præg af
Umiddelbarhed. Bellamij anslog varme, patriotiske
Toner i sine »Vaderlandsche Zangen«, og
Nieuwland skrev et Digt »til Erindring om
min Hustru«, der hører til det ægteste, 18.
Aarh.’s nederlandske Digtning har frembragt.
Hvis Englænderen Richardson havde lært af
holl. Forbilleder (Heinsius f. Eks.), saa fandt
han atter Efterlignere paa holl. Grund i
Digterindeparret Betje Wolff og Agathe
Deken, der i Fællesskab skrev nogle
voluminøse Romaner, som trods megen Vidtløftighed
ingenlunde er uden Fortjeneste, idet de skildrer
et helt Galeri af ægte holl. Typer. Særlig
Navnkundighed vandt de sig ved deres Roman »Sara
Burgerhart« og den 8 Binds »Willem Leevends
Historie«. Nogen Paavirkning af Klopstock’s
Sentimentalitet spores i deres Bøger. Megen
Opsigt vakte Willem Bilderdijk
(1756— 1831), i hvem nogle saa Repræsentanten for en
hel ny Tid, medens andre betragtede ham som
en pedantisk Parykblok. Man kan dog ikke nægte
ham, at han betegner et Fremskridt i
Sprogbehandling, skønt han som en uforbederlig
Elev af Boileau og hans Regler havde Lænke om
Benet. Han har skrevet henved hundrede Bd,
lyriske, fortællende, beskrivende, didaktiske og
dram. Digte. Desuden et omfattende hist. Værk
»Historie van het Vaderland«. Hans Frembringelser
mangler dog gennemgaaende organisk
Styrke og Sammenhæng. En begejstret Discipel
og Efterfølger fandt Bilderdijk i den portug.
Jøde Isaac da Costa, der, samtidig med at
han lod sig døbe og traadte over til
Kristendommen, udsendte to Bd Digte. Hans
orientalske Livlighed giver hans Vers Flugt og Glød;
man regner ham for en Romantikkens
Banebryder. Til Romantikernes Forløbere regner
man ogsaa Rotterdammeren Hendrik
Tollens (1780—1856), Forf. af talrige Sørgespil,
Komedier og Digte. Som Digter viser han en
levende Nationalfølelse og blev Skaber af
Hollands Nationalsang: »Wien Neerlandsch bloed
in de aderen vloeit«, der blev skreven og
indsungen under den belg. Opstand 1830—31, men
aldrig har naaet »Wilhelmus van Nassouwen«’s
Popularitet. Walter Scott’s hist. Roman fandt i
Holland en talentfuld Efterligner i Jacob van
Lennep (1802—68), der var paavirket af
Bilderdijk’s Forelæsninger, og som debuterede med
en Samling nederlandske Legender paa Vers
i Scott’s Smag. Under den belg. Opstand
optraadte han som national Tyrtæus med en Rk.
fædrelandske Sange, der blev Folkesange. Men
hans Hovedbetydning ligger i den lange Rk.
hist. Romaner, hvortil han hentede Stoffet fra
Hollands Fortid. Senere vakte han stor
Forargelse ved »Klaasje Zevenster«, en Bog, hvori
han skildrer 19. Aarh.’s Usædelighed. Som hist.
Romanforfatter optraadte ogsaa Fru
Bosboom-Toussaint, der i en Rk. hist.
Romaner viser grundigt Studium forenet med
Fortællertalent.
Man plejer at datere Romantikkens
Gennembrud i Holland fra 1830. I nævnte Aar vendte
Johannes Potgieter (1808—75) fra
Antwerpen, hvor han havde været ansat paa et
Handelskontor, tilbage til Amsterdam med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>