- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
769

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Litteratur - Nederlandene. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Sprogkamp, en Bestræbelse for at hæve det
undertrykte flamske Sprog til Anseelse og
Ligestilling med det fr. Banebrydende for denne
flamske Bevægelse blev Sprogmanden og
Digteren Jan Frans Willems (1793—1864)
(»Oud-Vlaamsche Liederen«), der ofrede hele
sit Liv for Arbejdet for den nationale Sag.
Andre Videnskabsmænd og Publicister sluttede sig
til ham og støttede hans Bestræbelser som
Bormans, Snellaert og Heremans,
og en Mangfoldighed af Romanforfattere,
Novellister og Lyrikere har opbygget en moderne
flamsk Litt. Den navnkundigste iblandt dem
var Hendrik Conscience (1800—1886).
Hans Værkers Tal er Legio, og deres Bet. for
flamsk Selvfølelse og national Udvikling kan
ikke let maales. Endvidere er der Jan van
Beers
(1821—1888), Prudens van Duyse
(1804—1859) og Karel Lodewijk
Ledeganck
(1805—1847), en ypperlig Lyriker, der
i sit Digt »De Drie Zustersteden«, nemlig
Antwerpen, Gent og Brugge, skabte en pompøs
Odestil. For den næste Generation blev den
frugtbare Æstetiker og Lyriker Pol de Mont
(f. 1856) en af Hovedmændene. Han har
skrevet et stort Værk i 3 Bd, »Losse Schetsen uit
de Letterkundige Geschiedenis van Onzen Tijd«,
desuden en Mængde smaa og store lyriske
Digte. Som Kunst- og Litterærhistoriker vandt
Max Roose (1839—1914) sig et Navn. I
Øjeblikket oplever den flamske Litt. en
Blomstringsperiode, og bl. dens Førstemænd kan
nævnes Guido Gezelle (f. 1859) (Sursum
Corda, »’t Bolleken«), Frank Lateur (f.
1871), der under Pseudonymet »Stijn Streuvels«
udgav »Lenteleven«, »Zonnetij«, »De
Vlaschaard« o. m. a., endvidere Maurits
Sabbe
(f. 1873) (»De Filosoof van net Sashuis«),
Lyrikeren Karel van de Woestijne (f.
1878) (»Het Vaderhuis«, »De Gulden Schaduw«,
»Interludiën«), Herman Teierlinck (f.
1879) (»Het Ivoren Aapje«, »Mijnheer
Serjanszoon«) og Felix Timmermans, hvis
»Pallieter« er en ypperlig Skildring af flamsk
Frodighed og flamsk Livsglæde.

En komplet Oversigt over holl. og flamsk
Litt. giver Prof., Dr. J. Prinsens
»Handboek tot de Nederlandsche Letterkundige
Geschiedenis« (Haag 1920). Den nyeste holl. Litt.
behandler Herman Robbers i sin »De
Nederlandsche Litteratuur na 1880«
(Amsterdam 1922).

Syd-afrikansk Litt.: Sjiden Johan van Riebeek
i April 1652 sejlede ind i Taffelbajen, har det
holl. Sprog en Historie i Syd-Afrika. Indtil det
19. Aarh. er der dog ikke Tale om nogen Litt.
Indtil 1875 var det rene holl. Sprog det
anerkendte Skriftsprog. I dette Aar oprettedes »Die
Genootskap van regle Afrikaners«, der vedtog,
at Talesproget, der hidtil nærmest var bleven
betragtet som en Dialekt, skulde være
Skriftsprog. Siden da er Forfatterantallet taget
betydelig til. Nævnes kan J. F. E. Cellier,
J. D. du Toit, D. F. Malherbe og C. L.
Leipoldt
. En Oversigt findes i E. C.
Pienaars
»Dichters uit Zuid-Afrika«
(Pretoria 1917).
(A. I.). V. K.

Musik. (»Den nederlandske Skole«).

Til N. knytter sig i 15.—17. Aarh. et vigtigt
Afsnit af Musikkens Historie, hvor
Kontrapunktikken finder sin kunstneriske Udvikling. Under
Frankrig, »Musik«, er alt berettet om de
første Forsøg paa flerstemmig Musik, som kom
frem i dette Land i Middelalderen. Denne
Udvikling fortsætter sig i 15. Aarh. i de til
Frankrig mod N. nærmest liggende Lande, især de
omkr. Schelde og Maas beliggende vallonske og
flamske Landskaber, der dengang hørte under
Burgund, det nuv. Belgien. Her opstod en ny
Kunstskole, som man har givet Navn af den
»nederlandske Skole«, skønt den efter sit
Hjemsted snarere burde kaldes den franko-belgiske
Skole, idet de nordligere, egl. nederlandske
Landskaber ikke i saa høj Grad som de
sydligere gav deres Bidrag til denne Bevægelse.
Hovedsædet var Domskolen i Cambrai. Ogsaa
fra England, hvor Musikken paa denne Tid
befandt sig under en mærkelig Udvikling (se
Dunstable), har den nederlandske Skole
sikkert nok modtaget Paavirkning.

Den nederlandske Skole udfoldede sig c.
1400—1600 med en Kraft, som ganske beherskede
den musikalske Udvikling dengang, ligesom
senere Tilfældet blev med Italien og Tyskland.
Nederlandsk Musik var i dette Tidsrum
toneangivende, nederlandske Musikere, baade
udøvende (Sangere) og skabende, søgtes overalt.
Den historiske Betydning af denne Periode
ligger i Udviklingen af Kompositionskunstens
Teknik. Med stort kunstnerisk Snille og ikke mindre
Energi tager den nederlandske Skole fat paa
dette brydsomme Arbejde og naar saa vidt frem,
at den bliver Grundlæggeren af en polyfon
Kunst, hvis tekniske Mesterskab vor Tidsalder
endnu staar beundrende lige over for.
Tonekunsten havde dengang endnu sine Skoleaar foran
sig, det er Nederlændernes Fortjeneste at have
ført den gennem dem. Denne Kunsts Mænd var
næsten alle gejstlige ell. tilhørte gejstlige
Sangerkorporationer, deres Maal var at bøje det
genstridige Tonestof ind under Tankens Tugt for
at gøre det skikket til kunstnerisk
Formning. Paa alt det, der kunde tjene
Herredømmet over de kunstneriske Midler, lagde de
derfor særlig Vægt. De tekniske Problemer, de
satte sig for at løse, blev altid mere og mere
indviklede, de fandt en selvstændig Glæde i at
søge til disse Problemer, gjorde saaledes
Kunsten vanskelig at øve, omgav den med et
Apparat af Gaader. Hvad vi betragter som
kunstnerisk Middel, blev for dem et selvstændigt Maal,
saa at de mange Gange naaede mere at skabe
Kunststykker end egl. Kunst. De nederlandske
»Kunstner« blev i senere Tider berygtede. Vi
maa dog ikke glemme, at denne Udvikling var
et for Kompositionsteknikkens egen Udvikling
nødvendigt Gennemgangsled. I Kunstens Verden
er ethvert Skridt fremad i Herredømmet over
Kunstmidlerne ogsaa en Vinding for selve
Kunstideen. Heller ikke maa vi i Betragtningen
af disse gl. nederlandske Komponister blive
staaende ved dem blot som strenge Læremestre
ell. haandfaste Arbejdere. Ved Siden deraf var
de sikkert nok ogsaa Ideens Mænd.

Karakteristisk for deres Musik er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free