- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

legemsstore Figurer, tilstræber den største Magt og
Kraft i Sjælsbevægelsernes Udtryk, forhøjer
undertiden Virkningen ved grelle Modsætninger og
skyr selv ikke det hæslige. Hans Billede af
Gnierparret har i ikke mindre Grad end den
samtidige Kobberstikker Lucas van
Leiden
’s Kompositioner givet Genremaleriet
vigtige Impulser. Med de dygtige Kunstnere Jan
Mabuse
, Bernard van Orley og Jan
van Scorel
begynder den traurige
Efterligning af Italienerne, som behersker det 16. Aarh.’s
nederlandske Malerkunst og gaar fra det
slemme til det værre, bliver utaalelig Manierisme
hos Frans Floris og hans mange Elever,
og endelig afføder sine latterligste Misfostre ved
Hendrick Goltzius’ ell. Cornelis van
Haarlem
’s klodsede Efteraben af
Michelangelo’s stormægtige Former. Men baade de
pedantiske Akademikere og andre af det 16. Aarh.’s
Nederlændere, som Anthonis Moor, har
skænket os fortrinlige Portrætbilleder, og N.
havde folkelige Malere som Hieronymus
Bosch
og »Bonde-Bruegel«, der — altid
fra et meget demokratisk Synspunkt — under
en tilsyneladende enfoldig ell. spøgefuld Form
udtrykker bitre og dybe Sandheder om Livets
haarde Vilkaar; Bruegel har desuden malt
Folkelivsbilleder, der hører til Verdenskunstens
ypperste. Landskabs- og Prospektmaleriet, som
i 15. Aarh. var henvist til Billedernes
Baggrunde, bliver i det 16. Aarh. dyrket som et
selvstændigt Fag; Pieter Artzen’s
Køkkenbilleder forbereder den flg. Tids Frugt- og
»Nature-morte«-Malerier.

I det 17. Aarh., da N. efter Opstanden mod
Spanien deltes i to Riger, deltes ogsaa
Malerkunsten, der i Nord og Syd havde haft fælles
Udspring og fulgt samme Vej, i to skarpt
adskilte Strømme. Begge var af stor Styrke, den
flamske beundringsværdig ved sin Vælde og
Pragt, den holl. ved sin Bredde og sin Dybde.

Den flamske Malerkunsts Opblomstring
skyldes Rubens’ mægtige Geni. Lære- og
Vandreaar i Italien havde modnet ham uden at
skade hans friske Oprindelighed. Han elsker højest
det Liv og den Farve, der har stærkest Pragt,
skinnende Stoffer, overdaadige Former, ilsomt
rullende Blod, stormfulde Optrin, som han
forstaar at fremstille med en enestaaende ildfuld
Veltalenhed og med en glimrende Virtuositet i
den maleriske Behandling. Enten de flamske
Malere er hans Lærlinge ell. ej, er de
fuldstændig undergivne hans Indflydelse. Til højre for
ham staar hans Elev van Dyck med sine ofte
vel sødlige bibelske Billeder og sine fuldendt
elegante Portrætter, til venstre for ham
Jordaens med sin ekstravagante Forkærlighed
for den laskede Fedme. Som en uforlignelig
Mester i Fremstillingen af dødt Vildt og Frugter
hører Snyders til Rubens bedste
Medhjælpere; i Landskabsmaleriet staar Rubens
uendelig over alle de flamske Specialister i dette Fag.
Bl. Genremalerne er Brouwer (som var
gaaet i Lære i Holland) en glimrende vidfuld
Skildrer af Samfundsbærmens Liv og Løjer og
David Teniers (den yngre) en
letproducerende Penselvirtuos, hvis Ry dog maaske
overtræffer hans virkelige Kunstnerværd.

Den nationale hollandske Kunst begyndte i det
17. Aarh. under den Mani for at lade sig
afportrætere, der har skaffet os en næsten utallig
Mængde ypperlige Portrætbilleder af
Mierevelt, Ravesteyn, Nicolas Elias, de
Keijser
, Morelse o. a. Fremfor dem alle
udmærker Frans Hals sig ved sin Evne til
med faa Mesterstrøg at give Portrætterne
Karakterfylde og sprudlende Liv. Under hans
Indflydelse malte hans Broder Dirk Hals og
andre Kunstnere Fremstillinger af lystige Gilder
og Soldaterlivets Eventyr, en Art af
Genremaleri, der hurtigt kom paa Mode i alle Hollands
Byer. Den akademiske Malerkunst havde vel
fremdeles trofaste Tilhængere; dog sluttede de
fra Italien paavirkede Kunstnere, der stræbte at
arbejde i den store Stil, sig nu i Reglen til
Caravaggio’s Naturalisme, saaledes
Utrechter-Malerne Honthorst, ter Brugghen o. a.
Under Paavirkning fra Elsheimer’s romantiske
Smaabilleder dyrkede ikke faa Fremstillingen af
Arkadiens Nymfer ell. af det fantastiske
Østerland, der indtraadte som et af Elementerne i
Rembrandt’s Kunst.

Enestaaende i hele Verdenskunsten som
Maler, som Karakter- og Sjælelivsskildrer maatte
Rembrandt nødvendigvis faa en mægtig
Indflydelse paa Samtidens holl. Kunst, uagtet først
Eftertiden til fulde har erkendt hans Storhed.
Hans Ungdomsværkers sirlige Form
efterlignedes af Gerhard Dou, der i Leyden
grundede en Skole, i hvilken Frans van Mieris
o. m. a. søgte at ligne eller overgaa ham i
Billedernes omstændelige Gennemførelse.
Rembrandt’s senere Kunst efterlignedes — i Reglen
paa udvendig og overfladisk Vis — af hans
mange Elever; bl. hvilke Bol, Flinck,
Gerbr. van den Eeckhout og Aert d.
Gelder
hører til de bedst kendte. Større
Selvstændighed og et glimrende Malertalent viser de
faa Arbejder, der kendes af Karel
Fabritius
. En anden Rembrandt-Elev, Nicolas
Maes
, har fortrinsvis udmærket sig som
Genremaler. Ud over Elevernes Kreds mærkes paa
mange Maader i den holl. Kunst en
heldbringende Indvirkning fra Rembrandt’s Billeders
Form og Indhold. Den fortryllende maleriske
Skønhed, der udmærker den delftske
Johannes Vermeer’s og Pieter de Hooch’s
Interiørbilleder, har Rembrandt’s Virksomhed
til Forudsætning. Under Paavirkning fra
Rembrandt skifter Brødrene A. og Ivan Ostade
Stil og Tone og bliver de elskværdige
Fremstillere af Bøndernes Liv. Gennemgaaende
foretrækker de holl. Genremalere dog det komiske
for det rørende; det lyseste Hoved og den
vittigste Spasmager mellem dem alle er Jan
Steen
. En mere adstadig Borgerlighed præger
ter Borch’s og Metsu’s formfuldendte
Malerkunst.

I næsten hvert af de specielle Fag, i hvilke
Malerkunsten deltes under det 17. Aarh., havde
Holland enestaaende ypperlige Kunstnere. Af
Landskabsmalere vandt den Gruppe, der — som
Jan Both, Swanevelt o. a. — malte ital.
Emner i en fra Claude Lorrain paavirket Stil,
mest Samtidens Bifald, medens de Kunstnere, der
nu regnes for de egl. Klassikere, maatte kæmpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free