Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Kunst - Nederlandene. Historie. Oldtid og Middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Fattigdom og Nød, saaledes baade den
geniale Hercules Seghers, hvis romantiske
Bjerglandskaber beundredes og efterlignedes af
Rembrandt, van Goyen, der med glimrende
Karaktertroskab gengav Flodprospekternes
Silhouetter, A. van der Neer,
Maaneskinsnætternes, Aften- og Vintervemodets følelsesfulde
Fortolker, Hobbema, de hyggelige
Landsbyers og de maleriske Vandmøllers udmærkede
Maler, og selv Jacob van Ruisdael, den
største af dem alle. Af hans sjælfulde og
tungsindige Billeder skildrer kun en Del — men
den bedste Del — Hollands Natur, andre af dem
viser Vandfald i nordiske Bjergegne, som han
vistnok kun gennem Everdingen’s Landskaber
har lært at kende. Enkelte af hans Billeder
sikrer ham en Plads ved Siden af de bedste holl.
Sømalere: S. de Vlieger, Dubbels, van
de Capelle, W. van de Velde,
Backhuysen. Fremragende som Landskabsmalere
er ogsaa de Dyrmalere, der er Hollands og hele
Verdens ypperste: Paulus Potter, A.
Cuyp og A. van de Velde. Uden at naa
dem i Bet. har Philips Wouwermann
fuldt saa stor Berømmelse.
Bl. Arkitekturmalerne er E. de Witte den
absolutte Mester i Kirkeinteriører. Jan van
der Heyden vilde være det i
Gadeprospekter, om ikke Johannes Vermeer (fra
Delft) havde malt enkelte, der sætter alle andre i
Skygge. M. d’Hondecoeter’s
Hønsegaardsbilleder og Jan Weenix’s store Billeder med
Jagtscener og dødt Vildt blev yndede
Dekorationer i de holl. Patricierhjem.
»Nature-morte«-maleriet dyrkedes med stor Iver i mange
Former fra Pieter Claesz’ og Heda’s
Frokostborde med Glas og Pokaler til van
Beyeren’s virtuosmæssigt malte Fisk, Kalf’s
virkningsfulde Opstillinger med kinesisk Porcelæn
og J. D. de Heem’s sirlige Billeder med
Frugter og Blomster. Da den holl. Malerkunsts
Glansperiode var forbi i det 18. Aarh.,
opretholdt endnu især Jan van Huysum det holl.
Blomstermaleris retmæssige Ry.
Allerede før Aar 1700 var Afslappelsen og
Forfaldet begyndt i den holl. Kunst. Den
aandløse akademiske Behandling af klassiske Emner
sattes i Højsædet med Gerard de
Lairesse, og den slikkede Gennemførelse af Adr.
van der Werff’s affekterte Billeder skaffede
dem fl. Beundrere, end 17. Aarh.’s ypperste
Mesterværker havde opnaaet. Cornelis
Troost, »Hollands Hogarth«, er det eneste
vindende og originale Talent i det 18. Aarh.’s
holl. Figurmaleri. Landskabs- og Sømaleriet fra
samme Tid viser kun svage Efterligninger af
Storhedstidens Mestre. I Belgien var Forfaldet
endnu dybere.
I det 19. Aarh. har Holland og Belgien
generobret en ærefuld Stilling i Europas
Malerkunst, om end ingenlunde en saadan
Hædersplads, som N.’s Malerkunst fra 15. og fra det
17. Aarh. indtager. Interessen for de belg.
Malere, der — som Gallait og de Biefve — i
40’erne vakte umaadelig Opsigt ved store hist.
Billeder i Delaroche’s Stil, har ikke holdt sig til
Aarh.’s Slutn. Større Bet. har Leys haft ved
sine Forsøg paa i Skildringer af det 15. Aarh.’s
Liv at optage Elementer af hin Tids maleriske
Stil, medens Laermans har søgt at forny
Folkelivsmaleriet i Bruegel’s Aand. Flertallet af
de yngre belg. Malere er stærkt paavirkede fra
Frankrig: Alf. Stevens er med Rette
beundret for Farvebehandlingens udsøgte
Delikatesse i hans Billeder af moderne Selskabsliv.
Ogsaa i den moderne holl. Kunst har fr. Indflydelse
været af stor Bet.; af nyere Kunstnere har
Genremaleren Josef Israels og
Marinemaleren Mesdag særlig udbredt
Berømmelse. Ved Opfattelsens Storhed, Farvevirkningens
Finhed og Kraft turde Jacob Maris’
Strandbilleder og Kanalprospekter fortjene en
Hædersplads i nyere holl. Kunst; særere, men
undertiden ejendommelig sjælfuld er hans Broder
Matthijs M. En fremragende Dygtighed er
Breitner; den eneste nyere holl. Maler med
virkeligt Verdensry er dog Vincents van
Gogh, der med sin dybe og dristige
Originalitet hører til de betydeligste Førerskikkelser i
Nutidens Kunst. (Litt.: C. v. Mander, »Het
Schilder-Boeck« [1604]; Houbraken, »De
groote Schouburgh« [1718—21]; Fromentin,
Les maitres d’autrefois [1876]; J. v. d.
Branden, »Geschiedenis d. antwerpsche
schilderschool« [1883]; Bode, »Studie zur Geschichte
d. holl. Malerei« [1883]; Bredius, »Die
Meisterwerke des Rijksmuseums etc.« [1888]; Karl
Madsen, »Hollandsk Malerkunst« [1891];
Hofstede de Groot, »Verzeichn. d. Werke
d. hervorr. holl. Maler des XVII Jahrh.« [1907
ff.]; Max Rooses, »Geschichte d. Kunst in
Flandern« [1914]; Max J. Friedländer,
»Von Eyck bis Bruegel« [1916]; Bode, »Die
Meister d. holl. u. vlämischen Malerschulen«
[1917]).
Karl Madsen.
Historie.
Oldtid og Middelalder.
Jordfund og Jættestuer vidner om en Sten-
og Bronzealder i Landene om de store
Flodmundinger, men først ved Cæsar’s Gallerkrige
naar Historiens Lys dem. Kelterne, der før
havde ejet disse Lande, var da trængte tilbage
af Germanerne, saa Rhinen væsentlig var
Grænse mellem de to Folk. N. for den boede
rent germanske Stammer som Friser og
Bataver og længere mod Ø. Sigambrer o. a.; S. f.
Floden var Folket keltisk (gallisk), men stærkt
blandet med Germaner. Det var vilde og tapre
Folk, men efter haarde Kampe (57 f. Kr. ff.) fik
Cæsar dem slaaet ned, og Romervældet førtes
frem til Rhinen. Under Augustus (c. 15 f. Kr.)
ordnedes Landet som en Del af Provinsen Gallia
Belgica, og snart efter bredte Romerne deres
Magt N. f. Rhinen. Bataverne, Friserne o. a.
blev afhængige af Romerne og gav dem siden
udmærkede Ryttere og Søfolk. Bataverøen
(mellem Rhin og Waal) blev Romernes
Vaabenplads, hvorfra Kampene mod de østlige
Germaner førtes. Bataverne og Friserne blev Romerne
tro under Kampene med Arminius; men de
romerske Embedsmænds Haardhed vakte
efterhaanden stærk Misnøje. 28 e. Kr. begyndte
Friserne en Modig Opstand, der først kuedes en
Snes Aar efter. Under Tronstridighederne i
Rom efter Nero’s Død æggede Claudius Civilis
sine Landsmænd, Bataverne, til Kamp mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
