- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
783

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Historie. Kongeriget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte indføre den blandede Skole (Lov om
den lavere Undervisning 1857). De følgende
Ministerier havde heller ikke megen Kraft; de
fik Slaveriet afskaffet i Indien (1859) og et stort
Jernbaneanlæg vedtaget (1860). Men det
liberale Parti havde atter vokset sig stærkt; 1862
kom Thorbecke igen til Styret, og en ny
frugtbar Lovgivning begyndte. Der arbejdedes paa
at indføre direkte Beskatning; Kanal- og
Tørlægningsarbejder foretoges (Ij). 1863 dannedes
en Realskoleundervisning paa
naturvidenskabeligt Grundlag med Fortsættelse i Fagskoler
(Landbo-, Søfarts- og Handelsskoler,
polyteknisk Skole), Ministeriet faldt 1865 paa et
kolonialt Spørgsmaal. Kongen af N. var siden 1843
Medlem af det tyske Forbund som Storhertug
af Luxembourg og Hertug af Limburg. Da
Forbundet opløstes 1866, gik Vilhelm III ikke ind
i det nordtyske Forbund, og Limburg blev
saaledes en rent nederlandsk Provins. De
luxembourgske Forviklinger, der førte til
London-Traktaten af 1867 (jfr Luxembourg), vakte
Misnøje i N. mod det konservative Ministerium
Mijer-van Zuylen (1866—68); det maatte vige
for et liberalt Ministerium v. Bosse-Fock
(1868—70). Det gik videre paa Reformvejen.
Stempelafgift af Aviser afskaffedes. Metermaalet
indførtes (1869), Postloven af 1870 indførte 5 Cents
Porto for hele Riget. De kirkelige
Departementer ophævedes. Dødsstraffen blev afskaffet
(1870). Thorbecke, der stod bag Ministeriet,
traadte ind i det 1871, da Krigen mellem
Frankrig og Tyskland var udbrudt; han vilde ordne
Forsvarsvæsenet. Det lykkedes dog ikke, og
under en Ministerkrise i Anledning af et
Lovforslag om Indkomstskat døde han 1872. Hans
Efterfølgere Vries-Geertsema (1872—74) stræbte
ogsaa forgæves at reformene Hæren og navnlig
at faa Stillingsvæsenet afskaffet.

Landet gik nu ind i vanskeligere Forhold.
Det skyldtes til Dels de indiske Kolonier. Disse
var under 18. Aarh.’s Nepotstyre og Rovdrift
gaaet svært tilbage, og 1798 maatte Staten
overtage dem fra det forgældede ostindiske
Kompagni. Daendels, der var Guvernør paa Java
1807—11, bragte bedre Skik i Forholdene, men
navnlig den eng. Guvernør Raffles (1811—16)
fremmede Øens Velfærd ved at give Javanerne
Raadighed over deres Jord mod faste Afgifter.
Hollænderne vendte tilbage til et Tvangssystem,
hvad der fremkaldte den store javanske
Opstand (1825—30), og v. d. Bosch indførte i
1830’erne tvungen Dyrkning af forsk. Planter (især
Kaffe og Sukker) til Regeringens Fordel. De
Indfødte blev saa godt som Livegne og kunde
daarlig dyrke deres eget Korn (Hungersnød
1849), men foreløbig gav Systemet svære
Indtægter. Væsentlig ved Hjælp af dem blev
Statsgælden bragt ned fra 2200 Mill. Gylden til 940
Mill. Nederlænderne udvidede ogsaa deres Magt
paa Sumatra, Celebes og Borneo under Kampe
med de Indfødte. Men 1873 begyndte de Krig
med Atjeh (Atchin) paa Sumatra, et tidligere
venligsindet Folk, som den nederlandske
Rovdrift havde forvandlet til en Sørøverstat. De
nederlandske Hære vandt flere Slag, men de
kunde ikke faa Bugt med Atchineserne, atter
og atter rejste disse sig, og den evige Krig
kostede mange Folk og mange Penge.
Kolonierne kunde ikke længere give Overskud til
Moderlandet. 1878 maatte der optages et Laan paa
43 Mill. Gylden, 1883 paa 60 Mill., og Skatterne
maatte forhøjes (Arveafgift, Stempelafgift,
Spiritusafgift 1878, 1882 o. a. Aar). Dertil kom
tryk-I kende Tider for Landbrug, Handel og Industri.

I det parlamentariske Liv var der ingen
Fasthed. Den liberale Majoritet havde efter
Thorbecke’s Død ingen myndig Fører, og den var
delt mellem Individualister og Folk, der holdt
paa Statsindgreb. De Antirevolutionære og de
talrige Katolikker stod sammen i det stadig
brændende Skolespørgsmaal. Det konservative
Ministerium Heemskerk (1874—77) søgte at
imødekomme dem, men blev saa styrtet, og et
stærkt liberalt Ministerium Kappeyne van de
Coppello (1877—79) gennemførte 1878 en Lov,
der skærpede Statstilsynet og Statens
Myndighed over Folkeskolen. Herover stor Harme hos
de Antirevolutionære, der stiftede en Forening
til Fremme af privat Undervisning. Det
følgende, upolitiske Ministerium v. Lynden v.
Sandenburg (1879—83) fik bl. a. Code pénal afløst af
en ny Straffelov 1881. Heemskerk blev derpaa
atter Minister (1883—88). Han arbejdede paa
at ordne Finanserne, men hans vigtigste Værk
blev Grundlovsforandringen af 1887. Den
ønskedes fra mange Sider og var nødvendig for
at faa Tronfølgerspørgsmaalet bragt paa det
rene. Vilhelm III’s Sønner var døde 1879 og
1884. Hans Broder Henrik og hans Onkel
Frederik døde 1879 og 1881, og hans Datter af 2.
Ægteskab med Emma af Waldeck, Vilhelmina,
blev derved Tronarving. Ved Valget efter
Grundlovsforandringen tabte de Liberale, og et
antirevolutionært Ministerium, Mackay, kom til
Styret (1888—91). Det gennemførte 1889 en Lov,
der gav de private Skoler Statsunderstøttelse.
Under dette Ministerium døde Vilhelm III (1890),
og Enkedronningen blev Regentinde for den
umyndige Dronning. Ministeriet Mackay
svækkedes ved en Strid mellem Katolikkerne og de
Antirevolutionære om Værnepligten; Valget 1891
gav de Liberale Flertal, og Mackay maatte vige
for et Ministerium v. Tienhoven-Tak v.
Poortvliet. Dette fik 1892 gennemført en Indkomstskat
— hvad de Liberale i de sidste 40 Aar 9 Gange
forgæves havde prøvet —, men det faldt 1894
paa Tak’s Forslag om en betydelig Udvidelse
af Valgretten. Denne blev, mindre radikalt,
gennemført af Ministeriet Roell-v. Houten 1896.
Vælgertallet blev derved fordoblet. Til Valgret
krævedes enten en Eksamen ell. en vis
Skatteydelse, Indtægt eller Lejeafgift. Efter Valget
1897, hvor de Liberale sejrede med en Del Møje,
afløstes Ministeriet Roell af Ministeriet
Pierson. Det fik mod Katolikkernes Modstand
Stillingsvæsenet hævet 1898 (hver 5. Mand i Hæren
var tidligere stillet). Alm. tvungen
Undervisning gennemførtes 1900 trods de Klerikales
Modstrid og manges Frygt for
Omkostningerne. Der var 1. Jan. 1897 i Holland 60000 Børn,
som ingen Undervisning nød. Ogsaa en
Arbejderforsikringslov blev givet, skønt mange
liberale var mod den.

Dronningen blev myndig 1898 og giftede sig
1901 med Prins Henrik af Mecklenburg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free