- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Historie. Kongeriget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Valget i Juli 1901 vandt de konservative
Protestanter og Katolikkerne. Kuyper, der havde
faaet dem forenet til Kamp mod den
formentlig fritænkerske Liberalisme, dannede det ny
Ministerium. Det gennemførte en Bevilling paa
2 1/2 Mill. fl. til de fri konfessionelle Skoler
og Ligestilling af private konfessionelle
Universiteter med Statens egne, den sidste Ordning
dog først 1905 efter en Opløsning af 1.
Kammer. Hæren øgedes og ændredes; der blev
givet forsk. sociale Love; Formueskatten
udvidedes, men en ny Toldtarif gik ikke igennem.
Ved Valget 1905 naaede de Liberale et lille
Flertal i 2. Kammer; et maadeholdent liberalt
Ministerium De Meester kom til; det faldt Decbr
1907 paa Forsvarsspørgsmiaialet og afløstes Febr
1908 af det moderat konservative Ministerium
Heemskirk. Et af De Meester fremsat
Grundlovsforslag om alm. Valgret til begge Kamre,
med Udsigt til Forholdstalsvalgmaade og
Kvindevalgret, toges derefter tilbage. Det var særlig
af Hensyn til Tronfølgen, man havde ønsket
Grundlovsrevision nu; Dronningen havde flere
Gange haft Misfødsel, og for ikke at faa en
tysk Prins til Konge, naar hun blev barnløs,
vilde man ændre Tronfølgereglerne. Men
Foraaret 1909 fik Dronningen en Datter, og Sagen
kunde da stilles i Bero. Valget Juni 1909 gav
de forenede Klerikale en afgjort Sejr (60 mod
40 i 2. Kammer). Kuyper kom dog ikke, som
ventet, til Magten; der rejstes en Storm mod
ham, fordi han havde givet en Rigmand en
Orden mod Pengebidrag til Partikassen, og
Heemskirk blev da siddende. Forsvarssagen
havde i nogen Tid været brændende: man
ængstedes for Landets Stilling under en engelsk-tysk
Krig. 1910 foreslog en Kommission en stor
overordentlig Bevilling til Fæstningsanlæg, navnlig
ved Vliessingen. Forsvaret var ellers anlagt
paa, at den nordvestlige Halvø med
Amsterdams Fæstning kunde afspærres ved
Oversvømmelser. Men Vliessingen laa jo helt nede ved
Scheldes Udløb. Den foreslaaede Befæstning der
gjorde Belgierne urolige; skulde den mon
hindre England i at hjælpe Belgien, hvis Tyskland
krænkede dets Neutralitet? Ogsaa i Holland
blev der Misstemning over Forslaget; en
tidligere Ambassadør mente at have hørt af
Kuyper, at den tyske Kejser i 1904 truende
havde krævet, at Nederlandene skulde befæste
Kysten. Ministeriet svarede, at det var der ikke
noget om; men det lod Forslaget falde i 1911;
derimod vedtoges 1913, at der kun skulde
bygges et Fort ved Vliessingen samtidig med
Kystforsvarsarbejder andetsteds. Herimod havde
ingen landre Magter gjort Indsigelse. Et
protektionistisk Toldforslag havde imidlertid rokket
Ministeriets Stilling; de liberale Partier (fri
Liberale, »Liberale Unie« og Liberaldemokrater)
sluttede Novbr 1912 Valgforbund med
Program: Valgretsreform, Alderdomspensioner og
Frihandel, og ved Valget Juni 1913 tabte de
Klerikale. De 39 Liberale havde dog kun
Flertal, naar de 15 Socialdemokrater støttede dem,
og da Socialisterne ikke vilde gaa med i
Ministeriet, udnævntes i August et
ikke-parlamentarisk Ministerium v. d. Linden, af væsentlig
liberal Farve. Det tog straks Toldforslaget
tilbage; Kuyper’s Parti (de Antirevolutionære)
opgav derpaa Protektionismen, de Katolske
derimod ikke. Forsvarssagen var stadig
fremme; nu var det mest Flaaden, der drøftedes;
1912 faldt Marineministeren, fordi han kun
vilde udvide den med et enkelt lille Skib, medens
de Sagkyndige krævede 5 større; 1913 krævede
en Kommission 9 Dreadnoughts, 6
Torpedokrydsere, 8 Destroyers, 44 Torpedobaade og 22
Undervandsbaade. Valgretsspørgsmaalet holdt
sig ogsaa levende; 1910 nedsattes en
Grundlovskommission, og i de følgende Aar agiteredes
der ivrigt for alm. Valgret.

Der havde fra først i 1890’erne været
adskillig Arbejderuro; Socialisternes Indflydelse var
dog forholdsvis ringere end andetsteds, da de
var temmelig splittede; men deres Kamp
kunde være skarp og blev mødt med skarpe
Midler. Det kom til flere blodige Sammenstød (1892
i Rotterdam, 1893 og 1895 i Amsterdam), en
Del Uroligheder i By og Land dæmpedes af
Tropperne, og nogle Socialistførere blev tiltalte.
En skræmmende Jernbanestrejke i April 1903
sloges kraftig ned, og en streng Lov blev givet
mod Gentagelser. Diamantsliberne i Amsterdam,
der tidligere havde prøvet Strejke, naaede 1904
ved en lang Arbejdsstandsning en tiltrængt
Lønbedring. Ved en Lov af 1907 om Aftaler mellem
Arbejdere og Arbejdsgivere haabede Regeringen
at hindre fremtidige Arbejdsstandsninger. Det
lykkedes dog ikke; 1910 var der en stor
Bomuldsarbejderstrejke, og en Sømandsstrejke 1911
krævede atter Militær og Blod. Medens
Regeringerne saaledes kuede Uroligheder med haard
Haand, var de dog ikke uvillige til at gøre
noget for Arbejderne: 1902 kom der
Ulykkesforsikring for Industriarbejderne, under De
Meester udvidet Beskyttelse for Kvinders og
Børns Arbejde, 1913 en Lov om tvungen
Forsikring mod Alderdom, Invaliditet og Sygdom.
— De yderliggaaende Socialister, med Domela
Nieuwenhuis til Fører, traadte oprindelig stærkt
frem blandt Arbejderne, men allerede 1896 kom
det til Brud mellem hans Socialistenbond og det
socialdemokratiske Arbejderparti, som vilde
drive konstitutionel Politik. 1909 sprængtes
yderligere de revolutionære Marxister ud fra de
parlamentariske Socialister, der lededes af den
kloge og sindige Dr. Troelstra (til 1915).

De udenrigske Forhold var i det hele rolige.
Under den sydafrikanske Krig havde man stærk
Medfølelse med Boererne; 1900 hentedes
Præsident Krüger til Europa i et nederlandsk
Krigsskib, og han blev hjertelig modtaget af
Dronningen og Folket. Men i øvrigt nøjedes
man med at mægle mellem Parterne. Derimod
kom der 1900 en Tvist med Portugal, som
havde frataget den hollandske Konsul i Lorenzo
Marques Eksekvaturet. For de internationale
Fredsarbejder vistes der megen Interesse
(Fredskongresserne i Haag 1899 og 1907, Indvielse af
Fredspalæet 1913). Der sluttedes
Voldgiftstraktater 1904—06 med Danmark, England,
Frankrig og Portugal, 1913 med U. S. A.; 1908 var
N. med til Nordsø-Overenskomsten. Nogle
Forhandlinger om nøjere Tilknytning til Belgien
bar ingen Frugt; derimod satte de paatænkte
Fæstningsværker ved Vliessingen ondt Blod i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free