- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Historie. Kongeriget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Belgien og Frankrig, og disse Magter blev atter
nervøse, da det i Beg. af 1914 spurgtes, at det
vedtagne Fort ikke skulde lægges til Dækning
af Vliessingen, men højere oppe ad Schelde,
hvor det ikke syntes at kunne faa andet Øjemed
end at spærre Floden. En Havn, som en
Stettinerfabrikant Thyssen sikrede sig uden for
Rotterdam, vakte ligeledes Mistanke.

I de ostindiske Kolonier blussede Atjehkrigen
op fra Tid til anden. 1894 kom der et farligt
Oprør paa Øen Lombok, hvor en
Troppeafdeling blev overrumplet og led svære Tab. Det
kuedes efter blodige Kampe, men 1896 var der
en ny Rejsning. Den betydelige Hærstyrke, som
maatte holdes i Kolonierne, tyngede Budgettet
haardt. De store Flaadeudvidelser, der
foresloges 1912—13, havde til særligt Maal at sikre
Kolonierne. I Vestindien var der en Tid
Handelstvist med Venezuela.

Ved Krigens Udbrud 1914 havde Nederlandene
en udsat Stilling, omgivet af Tyskland, Belgien
og England. Regeringen afgav straks
Neutralitetserklæring (3. Aug.), men mobiliserede 125000
Mand og gjorde sig rede til at aabne Digerne.
Udførsel af Kul, Fødemidler, Heste og Vogne
blev forbudt. Fredsbrudet skræmmede Folk
stærkt; mange fik travlt med at tage deres
Penge ud af Sparekasser og Banker;
Postsparebanken udbetalte derfor kun Penge med 14
Dages Varsel (hvad den havde Ret til).
Nederlandenes Bank bemyndigedes til at nedsætte
Specieforholdet til Sedler med 20 %. Børsen
kom under Statstilsyn, Retterne fik Lov at
udstede Moratorier. Krigen nemmede straks
Industri og Skibsfart, og Priserne for
Levnedsmidler steg kraftig. Livet faldt dog snart
nogenlunde i Lave efter den første Nervøsitet.
Stemningen var, bortset fra Hoffet og somme i de
øvre Klasser, mest for de Allierede; det tyske
Overfald paa Belgien havde gjort sin Virkning.
Nogle Blade var saa ublide mod Tyskerne og
Kejseren, at de fik Retssager paa Halsen;
Redaktøren af »Telegraaf«, Schroeder, blev Decbr
1915 arresteret for tyskfjendtlige Artikler, men
Uviljen over denne Fængsling var saa voldsom,
at man hurtig satte ham paa fri Fod.

Regeringen arbejdede ihærdig og heldig paa
at hævde Neutraliteten; den protesterede med
Værdighed mod Overgreb og lempede sig
smidig efter Omstændighederne. Marts 1916 var
der en dunkel Krise. Der toges særlige militære
Forholdsregler, Orlov stoppedes, Rigsdagen blev
indkaldt i April og fik fortrolige Meddelelser.
Hvad der var paa Færde kom ikke ud; men
Regeringen var aabenbart bange for, at
Neutraliteten var i Fare. Den holdt dog, om end ikke
uden Rivninger. 1914 kastede en tysk Flyver
Bomber ned over Maastricht, men det skyldtes
naturligvis en kedelig Fejltagelse. Stor og
grundig Harme vakte derimod U-Baads-Krigen, der
kostede Landet en hel Del Skibe og nogle
Menneskeliv; adskillige Skibe blev paa anden Vis
beskudte ell. tagne. Et af de værste Tilfælde
var »Katvijk«, der 14. Apr. 1915 med holl. Flag
oppe sænkedes uden Varsel; Tyskland lovede
Erstatning herfor, hvis det kunde godtgøres, at
Skibet var sænket af en U-Baad. Febr 1917
sænkede en U-Baad 3 store Dampere af en
Flaade paa 7; der var lovet dem »relativ«
Sikkerhed, men U-Baadsføreren havde mulig ikke
faaet Underretning derom; Tyskerne gjorde dog
Undskyldning, ydede Erstatning og gav andre
Skibe i Stedet. Ligeledes undskyldes det, at en
tysk Luftflaade paa Tilbagevejen fra et Togt
mod England 14. Oktbr 1915 gik over Holland.
Mod den udvidede U-Baads-Krig nedlagde
Regeringen Protest.

Over for Ententen protesterede man mod, at
England tog holl. Skibe, beslaglagde neutral
Post og vilde undersøge neutrale Skibe (1918
fritog Englænderne efter modtagne Oplysninger
en stor holl. Konvoj for Undersøgelsen).
Endvidere gjorde man Indsigelse mod Ententens
Hemninger af Importen. Herom naaedes en
Ordning, da en Købmand Vanaalst 1915 dannede
Nederlandsche Oversee Trust, som modtog al
Import og indestod for, at intet deraf gik til
Tyskland. Trusten øvede streng Kontrol,
straffede Overtrædere med svære Bøder og virkede
kraftig for at hindre Smugleri til Tyskland. Den
gjorde desuden gode Forretninger; ved dens
Opløsning 1919 forærede den Regeringen 2 1/2
Mill. fl., til Indkøb af Gesandtskabsbygninger i
Udlandet. 1917 protesterede England mod, at
Tyskerne over Limburgbanen fik Lov at føre
Grus og Sand til Fæstningsanlæg ved Fronten;
det blev da stoppet i Beg. af 1918. Ved samme
Tid havde Regeringen Bryderier med U. S. A.
og de andre Allierede. De vilde fragte
hollandske Skibe, som laa i deres Havne, hvad N. i og
for sig intet havde imod, da de til Gengæld
skulde have Korn fra Amerika m. m. Men der
var Tvist om Brugen af Skibene i de forbudte
Zoner; det vilde N. først slet ikke tillade og
siden kun under Forbehold af, at de ikke maatte
føre Tropper og Krigsmateriel ell. være
væbnede. Men 20. Marts rekvisitionerede de Allierede
Skibene uden videre; Folkeretten gav dem Lov
dertil, sagde de, hvorimod Nederlænderne
hævdede, at de kun havde den Ret til »umiddelbart
strategiske Formaal«. Over for den Fordel, de
Allierede her vandt, krævede Tyskerne atter
Brugen af Limburgbanen; det indrømmedes i
April, dog ikke til »Trafik af militær Karakter«.

Krigen var byrdefuld og kostede mange
Penge, ikke blot til Hæren og social Forsorg.
Landet maatte underholde 22000 belg. Soldater,
der med c. 1500 eng. Marinere efter
Antwerpens Fald søgte ind over Grænsen, og desuden
1/2 Mill. belgiske Flygtninge o. a. 1916 fik man
tilmed Stormflodsskade. For at klare de øgede
Udgifter maatte der optages svære Laan, i
Novbr 1914 et paa 275 Mill. fl., tvunget for
Formuer paa over 75000 fl., senere fl. og større;
de tegnedes imidlertid uden Vanskelighed.
Endvidere paalagdes der forsk. Skatter (et Forslag
vilde lægge Skat paa nyfødte Børn med mere
end eet Fornavn!). Bristen paa Fødemidler, der
nødvendiggjorde en streng Rationering, voldte
en Del Optøjer, som dæmpedes af Militæret; et
lille Bolsjevikparti og nogle Anarkister prøvede
Febr 1918 at faa en Generalstrejke i Gang, men
den mislykkedes fuldstændig.

De to store politiske Spørgsmaal fra før Krigen,
Forsvaret og Grundloven, optog vedblivende
Sindene. Den gældende Hærordning gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free