- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Historie. Kongeriget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Fritagelse for Tjeneste; Maj 1915
foreslog Regeringen derfor, at alle mellem 20 og 40
Aar, der tidligere gik fri, skulde indkaldes
gruppevis til Afløsning af ældre mobiliserede;
for at føje Oppositionen ændredes det til kun at
gælde Aldersklasserne 20—30 og vedtoges derpaa.
Ligeledes gennemførtes en Flaadeforøgelse,
skønt man indvendte, at de ny Skibe
først kunde blive færdige, naar der ingen Brug
var for dem. 1915 fremsattes Forslag om
Grundlovsændring, særlig vedrørende Valgret til 2.
Kammer, Provins- og Kommuneraad. Der skulde
være alm. Valgret for Mænd paa 23 Aar og
derover og efter Forholdstal. Kvindevalgret
stilledes i Udsigt. Forslaget gik igennem, og 3. Juli
1918 valgtes der efter de ny Regler. De
Konservativ-klerikale fik et lille Flertal, de Liberale
svandt stærkt ind, men Arbejderne vandt frem.
Med en Del Møje dannedes i Septbr et
konservativt Ministerium under Ruys de Beerenbrouck,
det katolske Partis Fører.

Ogsaa efter at Krigen var afgjort, havde N.
diplomatiske Vanskeligheder. Regeringen havde
tilladt vigende tyske Tropper efter
Vaabenstilstanden at gaa gennem det sydlige Limburg;
herimod protesterede de Allierede. Nogle
Forhandlinger med Belgien om Grænseforhold og
Scheldes Internationalisering affødte en Del
Bitterbed, idet Belgierne krævede en
Grænseregulering med Afstaaelse af noget holl. Jord, hvad
N. naturligvis modsatte sig, Fredskongressen i
øvrigt ogsaa. Uviljen skærpedes ved, at Belgiere
drev Agitation mod Hollænderne i Limburg;
Forhandlingerne gik herover istaa og genoptoges
først 1922. — 1920 krævede de Allierede, at
Kejser Vilhelm, der efter Tyskernes Sammenbrud
var flygtet til Holland, skulde udleveres. Det
nægtede Regeringen: N. vilde hævde deres gl.
Asylret, men efter fornyet Henvendelse fra de
Allierede lovede man at tage alle mulige
Forsigtighedsregler og sætte de nødvendige
Grænser for Kejserens Frihed. I Parlamentet
meddelte Ministeriet, at Kejseren havde forpligtet
sig til ikke at drive politisk Aktion ell. at
foretage Handlinger, som kunde kompromittere den
nederlandske Regering. Helt fredelig var
derimod N.’s Deltagelse i en Rk. internationale
Forhandlinger. Den internationale Domstol
aabnedes 15. Febr 1922 i Dronningens Nærværelse.
Med Pavestolen havde man 1915 midlertidig
knyttet diplomatisk Forbindelse; den blev fra
1921 fast.

Som andetsteds var der under Krigen og en
Tid efter den en gylden Tid for mange sammen
med socialt Tryk og Misnøje (der Novbr 1918
syntes at stige truende revolutionært, men atter
stilnede af). Der tjentes og brugtes mange
Penge. Diamantindustrien, den særlige
Luksusindustri, tog Fart efter Krigen, den havde
Kunder i Indien, Kina, Japan, Amerika og
Centraleuropa. Lærerige er Tallene for Diamanteksporten
til Amerika: 1917 c. 40 Mill. fl., 1918 c. 16,
1919 c. 153, 1920 c. 87, 1921 c. 40. For imens var
Ebbetiden inde. Den mærkedes afgjort i N. hen
i 1919, den hidførtes og ytrede sig her som i
andre Lande: Nabolandenes Valuta faldt, saa de
ikke kunde købe holl. Landprodukter, medens
derimod navnlig Tyskland undersolgte den holl.
Industri. Mange, som havde indført Masser af
Varer til Genudførsel til Centraleuropa, brændte
slemt inde med dem, værre endnu de, der laa
med store Beholdninger af russiske, tyske og
østerrigske Fonds. Børspapirerne, ogsaa
Statsobligationerne, faldt; Bankerne led svære Tab,
men klarede sig dog smukt; derimod gik en
Mængde Forsikringsselskaber fallit. Og stadig
var der Dyrtid, Bolignød og Arbejdsløshed.
Sidst i 1922 var der 125000 arbejdsløse, i 1921
gik 60 % af de 10000 Diamantslibere ledige.
Tillige hyppige Strejker og Lock-out’er og Uro af
de yderliggaaende Socialister.

Regeringen var under disse Forhold ikke
misundelsesværdig stedt. Den arbejdede med
betydeligt Underskud (Budgettet 1921 viste
et Deficit paa 248 Mill. fl., deraf 48 Mill. paa
det ordinære Budget). Det var ikke saa
nemt at finde ny Skatteobjekter:
Indtægtsskatten var spændt til det yderste; der
toges stadig Laan, i Indlandet ell. U. S. A. (i
1922 var Statsgælden 2455 Mill. fl. mod 1148 i
1914). I øvrigt skulde der spares, dog ikke paa
Militæret (en Hærlov af 1921 regner med en
Felthær paa 243000 Mand og 73000 i Reserven,
med øget Udgift til Artilleri og Munition, men
Nedsættelse af Officerstallet). Derimod skar man
ned paa Skolevæsenet, paa
Funktionærlønninger, paa Bidrag til Boligbyggeri og til
Arbejdsløshedsunderstøttelse. 1922 blev de forsk.
Departementers Budgetter over en Bank nedsatte
17 %. De sidste Statsbudgetter har derefter
vist nogen Nedgang i Underskudet. En
Arbejderlov af 1922 rokkede ved den lovfæstede
8-Timers Arbejdsdag: der skulde nok
gennemsnitlig være 8 Timers Arbejdsdag, men der kunde
maksimalt arbejdes 11 Timer pr Dag ell. 62 pr
Uge. — Trods alt har N. hidtil styret heldig
gennem Efterkrigsaarene; en Frygt for Fald i
holl. Valuta viste sig ugrundet; skønt
Importoverskudet er betydeligt, har Gylden holdt sig
højt.

Ministeriet Beerenbrouck’s Stilling blev noget
utryg 1921; de Konservative kivedes, medens de
Liberale sluttede sig sammen i et
Vrijheidsbond; Protestanterne vrededes over, at
Regeringen vilde give alm. Tilladelse til kat.
Processioner; i Juni forkastede 2. Kammer
Hærforslaget. Ministeriet gik saa af, men Beerenbrouck
dannede det ny og fik Hærreformen gennemført
om end med Kniberi (af Frygt for
Omkostningerne). Fra 1920 var der forhandlet om ny
Grundlovsændringer; de vedtoges 1922. Herefter
udelukkes fremmede Prinser fra Tronen; den
skal arves i Dronning Wilhelmina’s Descendens
af den Mand, eventuelt Kvinde, der er nærmest
i Slægt med den afdøde Konge, dog ikke ud
over 3. Ætled. Er der ingen arveberettiget,
vælges en ny Konge ved Lov efter visse Regler. Opr.
foresloges det, at naar der ingen arveberettiget
Descendent var, kunde man gaa over til en
anden Regeringsform (Republik); det fraveg
man altsaa. Krigserklæringer og Traktater
skulde godkendes af Generalstaterne.
Kvindevalgret grundlovfæstedes. Første Kammer
ændredes noget; opr. vilde man have, at det
skulde vælges paa 4 Aar ved Forholdstal, og at
alle Medlemmer skulde gaa af samtidig. Det
blev til, at Halvdelen gaar af hvert 3. Aar;
Spørgsmaalet om Forholdstal udsattes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free