- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
787

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Historie. Kongeriget - Nederlandsk Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Referendum forkastedes. Nederlandsk Øst- og
Vestindien fik et vist Selvstyre.

Ved Grundlovsopløsningsvalget i Sommeren
1922, hvor Kvinderne stemte med for første
Gang, gik de Konservative frem. Da Ministeriet
var konservativt, var der — som det ogsaa selv
mente — egl. ingen Grund til, at det skulde
gaa af. Men der klagedes over, at det ikke
sparede nok; under den offentlige Menings Tryk
demissionerede Beerenbrouck da 18. Juli. Men
Resultatet blev blot, at han et Par Maaneder
efter kom igen, væsentlig med de samme
Ministre. De lovede saa, at nu skulde der spares.

Ostindisk Holland havde haft det temmelig
normalt under Krigen; kun blev Skibsfarten paa
Europa delvis afbrudt; de Varer, man ellers fik
derfra, leverede Japan nu, men det var i det
hele daarlige Varer. Efter Krigen tog det nogen
Tid, før den vante Forbindelse atter knyttedes,
og saa kom Depressionen med Dødvande i
Handelen. Budgettet herude viste som det hjemlige
stort Underskud, og der maatte optages Laan;
1922 var Gælden 740 Mill. fl. Iflg. den ny
Grundlov er nederlandsk Ostindien (og Vestindien)
ikke mere Kolonier, men Dele af Kongeriget
Nederlandenes Territorium. Generalguvernøren
repræsenterer Kronen; en ny Regeringsform
skal indføres. Der stræbes hen mod større
Selvstyre og mere Decentralisation. (Litt.:
Nuijens, »Algemeene Geschiedenis des
Nederlandschen Volks« [20 Bd, 1872—82]; P. J. Blok,
»Geschiedenis van het Nederlandsche Volk« [8
Bd; udkomne 1892—1908; gaar til c. 1900]; K.
Th. Wenzelburger
, »Geschichte der
Niederlande« [1879—86, 2 Bd, til 1648]; De
Bruyne
, »Vaderlandsche Geschiedenis« [1896];
Vanderkindere, Le Siècle des Artevelde [1879];
Motley, Rise of the Dutch Republic [3 Bd,
1856], oversat paa Dansk af Meldahl:
»Opstandene i N. og Grundlæggelsen af en hollandsk
Republik« [3 Dele 1881—82] og paa Norsk i
Uddrag i »Bibliotek for de 1000 Hjem« [1887—90];
Motley, History of the United Netherlands
[1860—64]; Treitschke, »Historische und
politische Aufsätze« [2 Bd, 1871]; A. Lefèvre
Pontalis
, »Jean de Witt« [2 Bd, 1884];
Colenbrander, »De Patriottentijd« [1776—86,
2 Bd, 1897—98]; Bosch-Kemper,
»Geschiedenis van Nederl. van 1830« [5 Bd 1873—85]).
Niels Møller.

Nederlandsk Indien omfatter den største
Del af det ind. Archipel, nemlig Java, Sumatra,
den sydlige Del af Borneo, Celebes, de smaa
Sunda-Øer med Undtagelse af en Del af Timor,
Molukkerne, den vestlige Del af Ny Guinea og
desuden fl. mindre Øer og Øgrupper. N. I.
falder i to Dele: Java og Madura med et Areal
af 131733 km2 og (1920) 34984171 Indb. og
Buitenbesittingen med et Areal af 1847239 km2
og en Befolkning, der, da store Dele af dette
Omraade kun nominelt staar under nederlandsk
Herredømme, kun tilnærmelsesvis kan angives
til 14,4 Mill. Største Delen af denne Befolkning
tilhører forsk. indfødte Nationer (se de enkelte
Øer). Desuden fandtes (1920) 169355 Europæere
og 878986 andre Orientalere, overvejende
Kinesere, dernæst Arabere.

Den Religion, der har flest Tilhængere, er
Islam, hvortil Hovedmassen af Befolkningen
paa Java og Madura samt Kysterne af de
øvrige Øer bekender sig. Paa Bali og enkelte a. St.
er Hinduismen herskende. Et mere primitivt
Hedenskab er bevaret hos uciviliserede
Stammer i det indre af fl. af Øerne. Kristendommen
gør betydelige Fremskridt, skønt Regeringen
af Hensyn til de Indfødte ofte har lagt den
Hindringer i Vejen. Der findes (1920) omtr. 660
Missionærer og op imod en halv Mill. indfødte
Kristne, hvoraf henimod Halvdelen paa
Minahassa. Tilvæksten er meget betydelig, idet
Antallet af Kristne i N. I. 1873 kun beløb sig til
154345. Til Undervisning af europ. Børn findes
105 offentlige og 55 private Skoler med henh.
27317 og 10587 Elever, medens der for den
indfødte Befolkning findes et store Antal
Regerings- og Missionsskoler med c. 1000000 Elever.
I Spidsen for Regeringen staar
Generalguvernøren, der residerer i Buitenzorg paa
Java. Ved hans Side staar et Raad paa 5
Medlemmer, som dels har lovgivende, dels
raadgivende Myndighed. De udnævnes af
Regeringen. 1917 indførtes et Volksraad, som skal
diskutere Budgettet og give Regeringen Raad,
og flere Foranstaltninger er i Vente i
Retning af Indførelse af Selvstyre. De enkelte
Provinser styres af Guvernører, Residenter
o. s. v. 1918 indførtes alm. Værnepligt for
Europæere, som tjener fra 19 til 32 Aar i Militsen,
fra 33 til 45 Aars Alder i Landstormen. Denne
Hær udgør c. 20000 Mand. Desuden findes en
Kolonialhær paa 1444 Officerer og 34990 Mand,
hvoraf 6326 Europæere. Mønt, Maal og
Vægt er de nederlandske, men i dagligt
Samkvem bruges mest de gl. Enheder: 1 Doll. à 100
Cent = 2,50 fl. For Vægt: 1 Pikul à 100 Kætti
à 16 Tehls = 61,52 kg, paa Molukkerne =
59,06 kg. 1 Kopang Ris = 27 Pikul, 1 Kopang
Salt = 30 Pikul. Som Maal for Tøj bruges en
brabanter Alen = 0,6858 m. Paa Amboina bruges
1 Dipo à 2 Heloh à 2 Covid = 1,842 m. Vejmaal
er 1 Paal = 1506,943 m. Arealer maales med 1
Jonkefeld à 4 Bouws = 2,8386 ha. Som Hulmaal
benyttes 1 Coyang à 800 Kulah à 4 Tschupah
= 33,03 hl. Handelen er betydelig og lettes
ved gode Havne og et ikke ubetydeligt Jernbanenet.
Der indførtes 1921 Varer til en Værdi
af 1245,5 Mill. fl., især Industriprodukter.
Udførslen havde s. A. en Værdi af 1196,7 Mill. fl.
Der udføres navnlig Sukker, Kaffe, Te, Kina,
Tobak, Kautsjuk, Kopra og Tin. Den største Del
af Plantageprodukterne stammer fra Java, men
ogsaa Sumatra har en bet. Produktion. Tinnet
vindes paa Øerne Biangka og Biliton. 1921 indgik i
Havnene 9602 Dampskibe med 5,4 Mill. t og 6656
Sejlskibe med 0,4 Mill. t. Der findes (1920) 3202 km
Jernbaner, hvoraf 2721 km paa Java og
Madura, 421 km paa Sumatra. Der befordredes i
1920 84,1 Mill. Passagerer. Af Telegraflinier
findes 12408 km Telegraflinier foruden 11336 km
undersøiske Kabler, 688 Post- og
Telegrafstationer paa Java og Madura, 404 paa de andre
Øer. Der befordredes 1921 37,4 Mill. Breve og
Brevkort, 24,8 Mill. Aviser og andre Tryksager.
Regeringens Telefonlinier har en Længde af
47133 km. Statens Indtægter beløb sig 1923 til
614,1 Mill. fl., Udgifterne til 806,9 Mill. fl.
Bl. Indtægterne er de vigtigste: Indtægter af
Opiumssalg (46,5 Mill. fl.), Told (103,3 Mill. fl.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free