- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandsk Indien - Nederrhinske Kreds - Nedersachsen - Nedersachsiske Kreds - Nedfaldsfisk - Nedfart, Christi - Nedgarn - Nedhakning - Nedhaler - Nedisning - Nedjef - Nedkrogning - Nedkuling - nedliggende - Nedlægning - nedløbende - Nedre Eiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundskat (30,1 Mill. fl.), Salg af Salt (20,3 Mill.
fl.), Indtægter af Skovene (13,0 Mill fl.), af
Jernbanerne (90,4 Mill. fl.), af Kulgruberne (22,2
Mill. fl.), Indkomstskat (53,5 Mill. fl.).
Statsgælden er (1922) 761,7 Mill. fl. (Litt.:
Encyclopædie van Nederlandsch Indie [Haag 1917];
»Jaarcijfers voor het Koninkrijk der
Nederlanden Kolonien« [aarlig]).
M. V.

Nederrhinske Kreds (rigtigere:
Kurrhinske Kreds), en af de 10 Kredse i det
tidligere tyske Rige, laa paa begge Sider af
Rhinen og omfattede efter 1521
Kurfyrstendømmerne Mainz, Trier, Köln med Hertugdømmet
Westfalen og Pfalz. Fyrsten af Thum og Taxis
havde Sæde og Stemme bl. Kredsstænderne,
hvis Kredsdage siden Midten af 17. Aarh.
holdtes i Frankfurt a. M.
O. K.

Nedersachsen [-↱saksən], den hen imod
Vesterhavet liggende Del af det gamle Sachsen,
dannede senere den Ø. f. Weser liggende
nedersachsiske Kreds.
(Joh. F.). O. K.

Nedersachsiske Kreds, en af de c. 1500
oprettede 6 (1512 med 4 forøgede) Kredse af det
gamle tyske Rige, bestod til 1806. Den
omfattede efter 1521 flg. Kulturlande:
Ærkebispedømmerne Magdeburg og Bremen, Stifterne
Halberstadt, Hildesheim, Lübeck, Ratzeburg,
Schwerin, Hertugdømmerne Braunschweig,
Sachsen-Lauenburg, Mecklenburg, Holstein med
Pinneberg og Altona samt Byerne Lübeck, Goslar,
Mühlhausen, Nordhausen, Hamburg og Bremen.
Paa Kredsdagene førte afvekslende Magdeburg
og Bremen Direktoriet.
O. K.

Nedfaldsfisk kalder man ved Randersfjord
de Fiskearter (Laksefisk), som gennem Gudenaa
og Fjorden vandrer ud i Havet, efter at have
leget i Ferskvandene.
Ad. J.

Nedfart, Christi, til de dødes Rige
(Hades) læres i det apostoliske Symbol og i
1. Pet. 3, 19, hvor det hedder, at Christus i
Aanden gik bort og prædikede for Aanderne,
som var i Forvaring, jfr. 1. Pet. 4, 6. Den gl.
Kirke tænkte sig herved, at Jesus efter sin Død
havde prædiket som Aand for de afdødes
Aander og havde befriet de fromme af den gl.
Pagt. Den lutherske Kirke har tænkt paa et
Triumftog over Djævelen og Helvede og har
forstaaet Christi Prædiken som en Forkyndelse
af Fordømmelse. Den reformerte Kirke har
opfattet det hele som et billedligt Udtryk for
Jesu Lidelse. Hvis man vil gaa ud fra 1. Pet.,
maa man snarest tænke paa en Forkyndelse af
Evangeliet for de døde; og hvis man vil forstaa
Symbolets Udtryk herefter, bliver det Frelsens
Alm., som hermed er betonet. Saaledes er den
alm. Opfattelse i den nyere Teologi. (Litt.:
P. Joh. Jensen, »Læren om Kristi Nedfart
til de døde« [1903]).
F. C. K.

Nedgarn, se Fiskeredskaber, S. 152.

Nedhakning af Frø udføres kun efter
Bredsaaning og foretages med en Jernrive. Den
Dybde, hvori Frøet nedhakkes, maa rette sig
efter Frøets Størrelse; stort Frø, som f. Eks.
Rajgræs, nedhakkes til 2—3 cm’s Dybde,
Rapgræs derimod nedhakkes ikke, men dækkes kun
ved at rive Plænen.
(L. H.). P. F.

Nedhaler (Søv.). Det Tov, ved Hjælp af
hvilket Stagsejlene hales ned, f. Eks. Klyver
N.; der hejses ved Hjælp af Fald.
C. B-h.

Nedisning kaldes undertiden et
Landomraades Dækning af en Indlandsis. Se i øvrigt
Kvartærformation.
J. P. R.

Nedjef (Nedshef, Maschhed-Ali), By
i det asiatisk-tyrk. Vilajet Bagdad med c. 12000
Indb. Her Ali’s Gravmoské, hvortil Schiitterne
valfarter.
M. V.

Nedkrogning bruges alm. til fl.
Tæppebedsplanter, Verbena, Heliotroper, Roser o. l., enten
for at Planterne bedre skal dække Jorden
og holdes i en bestemt Højde, ell. for at
fremkalde en rigeligere Blomstring, idet
Sideskuddene paa de nedkrogede Skud i Reglen vil give
Blomst. Ogsaa ved Aflægning af træagtige ell.
urteagtige Planter benyttes ofte N. for at holde
de aflagte Grene ell. Skud nede. Til N. bruges
Kroge af Træ ell. tyk Staaltraad.
(L. H.). P. F.

Nedkuling af Køkkenurter, som Roer,
Kartofler, Gulerødder o. l., foretages om
Efteraaret efter Optagningen. Man vælger hertil et
tørt Sted, jævner Jordoverfladen med en Skovl
og stabler dem derefter i en tagformet, 1 m
høj Kule. Naar Nattefrosten begynder, lægger
man lidt Halm over, og senere, naar der
indtræder stærkere Frost, dækkes Kulen med et
1/2 m tykt Lag Jord, som graves ud ved Siden
af Kulen, og saaledes, at der bliver en Grøft
omkr. hele Kulen. — N. af Frø anvendes ved
visse Frøarter, Rosa canina, Tjørn o. fl., der
først spirer 2—3 Aar efter Modningen. Kulen
graves ikke for dyb, og Frøet blandes med
Jord inden Nedlægningen og dækkes med et
4—6 cm tykt Lag Jord.
(L. H.). P. F.

nedliggende (bot.) kaldes et hen over
Jorden vandret liggende Skud, der ikke er
nedslaaende.
A. M.

Nedlægning kaldes en i Deskriptivgeometrien
hyppig forekommende Operation, der
bestaar i at dreje en Plan hen i en Stilling
parallel med en Billedplan. Derved opnaas ved
Parallelafbildning, at Figurer i Planen viser sig i
sand Størrelse i det paagældende Billede,
medens ved Centralafbildning den nedlagte Figurs
Billede er ligedannet med Figuren. Som
Drejningsakse bruges Skæringslinien mellem
Planens Stillinger før og efter N.
Chr. C.

nedløbende (bot.) kaldes et Blad, fra hvis
Grund der udgaar Forlængelser, som er
tilvoksede det nedenfor værende Stængelled;
herved bliver Stængelen »vinget« (Eks. Kulsukker).
A. M.

Nedre Eiker [↱æi-], Herred, Eiker, Modum
og Sigdal Sorenskriveri, Drammen Politidistrikt,
Buskerud Fylke, (1921) 6798 Indb. Herredet
svarer til N. E. Sogn af Eiker Præstegæld. Det
ligger paa begge Sider af Dramselven straks
V. f. Drammen og deles af Elven i to lige store
Dele. Dalsiderne paa Nordsiden er temmelig
stejle, paa Sydsiden derimod er Bredderne
flade. Skovaaserne naar i Trættekollen op i 611
m. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug,
Skovdrift og Fabrikvirksomhed, som især er
samlet om Mjøndalen Jernbanestation paa Elvens
Sydside og ved Krogstadelven paa Nordsiden.
Af industrielle Anlæg nævnes: Et Mejeri, den
store Krogstad Cellulosefabrik og Mjøndalens
Cellulosefabrik, fl. Kalkfabrikker,
Papirfabrikker, Savbrug, Elektricitetsværk og en
Gummivarefabrik. Herredets Areal er 122,09 km2,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free