- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
795

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nefelinsyenit - Neffsher - Nefralgi - Nefrit - Nefritis - Néfrolithiasis - Neftys - Nefud - Neg - Negapatam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naaleformet Ægirin rig Afart. Endnu
ejendommeligere er de af Ussing beskrevne eudialytrige
N. fra Kangerdluarsuk i Sydgrønland; her
findes foruden Lujavrit Naujait, en
overordentlig storkornet Bjergart, der helt igennem
er spækket med Sodalitkrystaller, og
Kakortokit, der optræder i tre Varieteter, en sort,
en rød og en hvid, der i fl. mtykke Lag
afveksler med hinanden indtil c. 50 Gange, saa
at det hele faar Udseende af lagdelte
Bjergarter. N. findes desforuden bl. a. paa Alnö ved
Sundsvall, midt paa Kola-Halvøen, ved Miask i
Ural (saakaldt Miascit), ved Ditrò i
Siebenbürgen, Serra de Monchique i Portugal, i
Massachusetts, i Arkansas, ved Rio de Janeiro
o. s. v.
(N. V. U.). O. B. B.

Neffsher, se Newshehr.

Nefralgi (gr.), Smerte i Nyren.

Nefrit (Øksesten) kaldes visse Sten af
smuk, hvid, lysegrøn ell. mørkegrøn Farve, som
udmærker sig ved stor Haardhed (lidt større
end Feldspattens), ved en yderst finkrystallinsk
ell. fintraadet Bygning (som først ses under
Mikroskopet, idet Stenen for det blotte Øje synes
ganske ensformig kompakt), ved en for en
Stenart usædvanlig stor Sejhed og ved splintet Brud.
Den typiske N. bestaar næsten udelukkende af
hvid Tremolit eller grøn Aktinolit (se
Amfibolgruppen); andre Varieteter viser sig
ved mikroskopisk Undersøgelse at bestaa af en
Blanding af Zoisit, Epidot, Feldspat o. a.;
ogsaa visse yderst fintraadede Varieteter af
Serpentin er undertiden kaldte for N. I næsten alle
Tilfælde synes N. at være et Omdannelsesprodukt
af Pyroxenmineraler alene ell. i Forbindelse
med Feldspat. N. modtager en smuk
Politur; den egner sig p. Gr. a. sin Sejhed,
Haardhed og Ensartethed til Økser og lignende
Redskaber bedre end nogen anden Sten. Den har
derfor spillet en stor Rolle for Mennesket,
inden Metallerne kom i Brug; Økser, Mejsler og
smaa Kunstgenstande af N. hører i mange
Lande til de mest karakteriske Efterladenskaber
fra Stenalderen. God N. er en Sjældenhed; den
faas især fra forsk. St. i Centralasien
(Karakasch-Dalen o. fl. a. St. i Kwenlyn-Bjergene,
hvor Kineserne har hentet N. i Aartusinder;
fra disse Egne antages ogsaa Timur’s 2 m høje
Nefritgravsten i Samarkand at være hentet),
ogsaa fra Kina (Nan-Chan-Bjergene) og som
Rullesten i Egnen ved Baikal-Søen. Paa Ny
Zeeland har N. været meget benyttet; man fik
den her fra forsk. St. paa Vestkysten af den
sydlige Ø. I Europa findes talrige
Nefritredskaber; naturlige Forekomststeder er først
fundne (ell. genfundne) i de sidste Aartier;
saaledes Reichenstein og Jordansmühl i Schlesien,
Sannthal og Murthal i Steiermark. — Navnet
afledes af gr. νεφρός, Nyre, fordi Stenen
ansaas for virksom mod Nyresygdomme. (Smlg.
ogsaa Jadeit, der jævnlig sammenblandes
med N.).
(N. V. U.). O. B. B.

Nefritis (gr.), Nyrebetændelse.

Néfrolithiasis [-↱ti´-] (gr.), se Nyregrus,
Nyresten.

Neftys, ægypt. Gudinde, der forekommer
uendelig ofte paa Mumiekister o. l., da hun
sammen med Søsteren Isis og Broderen Osiris
mentes at være virksom som Beskytterinde af
alle afdøde; N. afbildes ofte ved Kistens
Hovedende. Man formoder undertiden, at N. opr.
havde været Set’s ell. Anubis’ Hustru, men i
Reglen forekommer hun med Osiris som en
Slags Pendant til Isis. Hun fremstilles som
Kvinde, paa Hovedet har hun den hieroglyfiske
Gruppe
, hvormed hendes Navn skrives.
V. S.

Nefud, to Ørkenstrækninger i det indre
Arabien. 1) Den lille N., ogsaa kaldet Dahna,
adskiller Kystlandskabet El Hasa fra Nedschd og
Kasim og staar mod Syd i Forbindelse med den
store Ørken Roba-el-Khali, der ligeledes kaldes
Dahna. Den lille N. er et øde Sandhav, kun
hist og her vokser enkelte lave Tornebuske,
ellers er den ganske vegetationsløs. Vadi Farak,
der indeholder uhyre Masser af hvide
Sandklitter, er de røveriske El-Morrah-Beduiners
Hovedsæde. De er Ørkenens eneste Beboere. 2)
Den store N. strækker sig N. f. Landskabet
Shammar. Mod Sydøst gaar den over i den lille
N., mod Nord begrænses den af Vadi Sirhan.
Denne Ørken har en lgn. Karakter. Dens røde
Sand er blæst sammen i 60—100 m høje Klitter
med Hovedretning fra Nord til Syd.
Vegetationen er yderst sparsom. Karakteristisk for N.
er dybe, spalteformede Kløfter af betydelig
Længde og med stejle Klippevægge. Ligeledes
findes 30—50 m dybe Huller, der er stejlest mod
Vest, men jævnere stiger mod Øst.
Temperatursvingningerne i N. er ganske uhyre. Om
Vinteren kan det om Natten fryse 5—10°, medens
man om Middagen kan have 25°. 2. Febr 1893
dækkedes Ørkenen af et fl. cm tykt Snelag. Til
Gengæld kan Temperaturen om Sommeren stige
til 44—45° i Skyggen.
M. V.

Neg. Ved Høstningen af langstraaet Sæd
binder man i Reglen denne i N., ɔ: Knipper bundne
i en passende Størrelse for Formaalet, som er,
dels at faa Sæden udvejret paa den mest
hensigtssvarende Maade, dels at gøre den lettere at
tumle med, hvorfor Vægten af et N. ikke maa
være større, end at en voksen Arbejder kan
løfte det med en Fork. N. bindes enten med
nogle Straa af selve Sæden ell., da dette altid
bevirker noget Kernespild, ogsaa ofte med
Halmbaand, som altsaa maa medføres ved
Bindearbejdet. Ved Selvbinderen — se
Høstemaskine — sker Bindingen med Hampegarn.
Mejemaskinen aflægger Sæden i Bunker af
Størrelse passende til et N., men den haandmejede
Sæd maa sammenbunkes inden Bindingen. Hvor
der hugges imod, sker dette med Haanden ell.
med en lille dertil indrettet Rive; hvor Sæden
derimod er lagt paa Skaar, sker det altid med
en alm. Rive, og det kaldes »at tage op«,
ligesom de, der udfører dette Arbejde, kaldes
»Optagere«.
(H. D.-P.). A. C-n.

Negapatam (Nagapatam,
Nagapattanam), Havnestad i det sydøstlige Forindien,
Prov. Madras, ligger ved Kysten af den
bengalske Havbugt ved Mundingen af en af
Armene i Kaveris Delta og har (1911) 60168 Indb.,
overvejende Hinduer, 12712 Muhammedanere,
5692 Kristne. En stor Del af Befolkningen er
Blandinger af Arabere og Tamuler. Der drives
livlig Handel samt Bomulds- og Silkevæveri.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free