- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
796

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Negation - negativ - Negativ - negativ Forskydning af Strandlinien - Negativisme - Négativlak - Negativpapir - Negativtryk - Negatorieklage - Negaunee - Negbærer - Negenøjn - Neger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Negation (lat.). Benægtelse. Svarende til
en bekræftende logisk Dom, f. Eks. »Rosen er
rød«, har man den benægtende Dom »Rosen
er ikke rød«. Den sidstnævnte Dom kan betegnes
som N. af den første. I Overeensstemmelse med,
at en Benægtelse af en Benægtelse er en
Bekræftelse (duplex negatio affirmat), gælder, at
N.’en af en benægtende Dom er lig den
tilsvarende bekræftende Dom. N.’en af Dommen »Alle
A er B« er »Nogle A er ikke B«. N.’en af
Dommen »Nogle A er ikke B« er »Alle A er B«.

To Domme, hvoraf den ene er den andens N.,
kaldes kontradiktoriske, og der gælder i
Overensstemmelse med Kontradiktionsprincippet om
dem, at de ikke begge kan være sande;
endvidere gælder det, at een af dem er sand (den
udelukkede Midtes Grundsætning).

Uden her at komme ind paa de nærmere
Forhold vedrørende de to Former for N., kan
det anføres, at man foruden, som anført, at
negere en Dom, logisk kan negere et Begreb.
Til Begrebet »rød« svarer Begrebet »ikke-rød«.
(Se Kontradiktionsprincip).
Edg. R.

negativ (mat.). De n. Tal betegnes ved de
positive Tal med Tegnet — (Minus) foran. Den
første Egenskab, som man tillægger dem, er, at
et n. Tal — a, »Minus a«, adderes til et andet
Tal b ved, at man subtraherer det positive Tal
a fra b (8 + [— 5] = 8—5 = 3). Hvorledes der
i de andre Regningsarter skal forholdes med de
n. Tal, fastslaas, for saa vidt det ikke følger af
den nysnævnte Egenskab, ved ny Definitioner,
der vælges saaledes, at Regningsreglerne bliver
de samme som for positive Tal. De n. Tal
danner en Udvidelse af den positive Talrække ud
over Nul, som det laa nær at indføre, saa snart
man kom til Subtraktioner, Tilbagetælninger,
der fører uden for den positive Talrække; i
en Mængde Opgaver (f. Eks. Opgørelse af en
Formue) forekommer der Størrelser
(Gældsposter), der ved Optællinger skal virke
formindskende, og for saadanne afgiver de n. Tal
hensigtsmæssige Betegnelser. Det er dog først
hos Inderen Bhâskara (f. 1114), at man træffer
Tilløb til Regning med n. Tal; en videre
Udvikling fandt St. under Matematikkens
Opblomstring i Europa omkr. Beg. af den nyere
Tid, f. Eks. ved Chuquet og Cardano. Hudde
var egl. den, der i et Tillæg til Descartes’
Geometri gav de n. Tal fuld Ligestilling med de
positive ved at lade samme Bogstav betyde
snart den ene, snart den anden Slags Tal;
herved simplificeredes Algebraens, særlig
Ligningsteoriens, Lærebygning i en ganske
overordentlig Grad.
Chr. C.

Negativ (fot.) kaldes i Fotografien det Billede
— paa Glas, Film ell. Papir —, der dannes ved
Fremkaldelse af et i Fotografiapparatet dannet
latent Billede (se Fotografi). Til den
fotograferede Genstands lyse Partier svarer N.’s
uigennemsigtige, sorte Sølvpartier, og til
Originalens mørkeste Dele svarer N.’s klare,
gennemsigtige Partier.
C. E. A.

negativ Forskydning af Strandlinien
kaldes i Geologien en Niveauforandring, under
hvilken Landet synes at hæves, ell. Vandet at
synke.
J. P. R.

Negativisme er et Symptom, som findes ved
visse Sindssygdomme (dementia præcox) og
viser sig ved, at vedk. Patient systematisk gør
det modsatte af, hvad man beder ham om ell.
giver ham Ordre til. Ogsaa hos iøvrigt
normale Mennesker kan en vis Grad af N. optræde
som Karakteregenskab, undertiden som Udtryk
for en overdreven Selvhævdelse.
K. H. K.

Negativlak, Harpiksopløsninger, der hældes
over fot. Negativer for at beskytte dem.
C. E. A.

Negativpapir er Papir, forsynet med en
Hinde, som Regel af Gelatine, der indeholder
et lysfølsomt Stof (Bromsølv m. m.). Det
anvendes til Fremstilling af Negativer i det fot.
Kamera ell. til forstørrede Negativer. Inden
Kopieringen gøres N. gennemskinneligt ved
Indgnidning med et Fedtstof.
C. E. A.

Negativtryk anvendes af og til ved
Trykning af Bogomslag, Plakater, Etiketter m. m. I
St for at man ellers trykker Bogstaver og
Tegninger med sort ell. anden Farve paa
Papiret og lader Mellemrummene uberørte, er det
her Grunden ell. Mellemrummene, der dækkes
med Trykfarve, medens Bogstaver og
Tegninger viser sig med Papirets Farve. Skal N.
udføres i Bogtryk, maa man bruge Former ell.
Klichéer, hvori Skriften o. s. v. staar fordybet.
De kan udføres i Træsnit ell. ved Ætsning i
Metal. Ved N. kan man naturligvis ogsaa bruge
Litografi m. m.
(F. R. F.). C. E. A.

Negatorieklage, i romanistisk Ret Ejerens
Klageret imod den, der lægger Hindringer i
Vejen for hans Brug af Ejendommen, f. Eks.
ved at tilegne sig Udøvelsen af en Servitutret
over den.
K. B.

Negaunee [ni↱gå.ni.], By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 20 km SV. f. Marquette midt
iblandt meget rige Jernmalmgruber i Marquette
Range, har store Højovne og betydelig Handel.
(1910) 8460 Indb.
N. H. J.

Negbærer, et Apparat, der bruges i
Forbindelse med Selvbindere, og som bestaar af
nogle Stænger, paa hvilke Negene opfanges,
naar de kastes ud fra Bindebordet paa
Høstmaskinen. Aflægningen af Negene dirigeres fra
Kuskesædet. Paa større amer. Høstmaskiner
anvendes ofte N., der ikke alene opsamler Negene,
men tillige ved Aflæsningen stiller dem i Hob;
saadanne Apparater kaldes Hobesættere.
A. C-n.

Negenøjn, se Rundmunde.

Neger (lat. niger, ɔ: sort), Betegnelse for den
mørkhudede indfødte Befolkning i Afrika. I
antropologisk Henseende betegner N. et af
Yderpunkterne for Menneskeslægtens Variation.
Fælles for dem er plump Knoglebygning, meget
mørk (»sort«) Hudfarve, fløjlsagtig Hud, flad,
bred Næse, fremspringende Kæbeparti med
tykke Læber, ejendommeligt affladet Skinneben og
lang Hæl. Hovedskallen er hos største Delen
lang; kun nogle Stammer i Kongo-Omraadet og
enkelte Egne af Sudan viser Tendens til
Kortskallethed. Lemmerne er hos de fleste meget
lange i Forhold til Kroppen. Medens de nævnte
Træk henviser N. til et mere opr. Trin end den
eranske Race, er Haarets Bygning mindre
primitiv end hos denne og betinger dets
uldagtige Karakter. Skægvæksten er ringe.
Legemshøjden varierer en Del, men er ofte
betydelig (Kaffere, Stammer ved øvre Nil). Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free