- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
797

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neger - Neger, Franz Wilhelm - negere - Negerhirse - Negerkaffe - Negerkorn - Negerpeber - Negl - Negl - Négligé - Négligence - Negligence-Klausul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skildrede Type findes mest udpræget i Sudan
og ved Guinea-Kysten, hvis Befolkning derfor
undertiden betegnes som de egl. N. I det
østlige Savanneland;, hvortil der er aaben Adgang
fra Nord, findes der p. Gr. a. vidtgaaende
Blandinger alle Overgange til de hamitiske
(eranske) Folk i Nordafrika. N.-Racen er
sikkert ældgammel, om end Pygmæer og
Buskmænd maa anses for fortrængte Rester af en
endnu ældre, afrikansk Befolkning. Imidlertid
kan næppe noget sikkert udtales om N.’s
Slægtskabsforhold til denne saa lidt som til Negritoer
og Melanesiere i Sydasien og Australien eller
til de Rester af en negeragtig Befolkning, der
er fundet fra palæolitisk Tid i Europa
(Grimaldi-Racen). — Nogen sproglig Enhed udgør
N. ikke. Den største Sprogæt er
Bantu-Folkenes, som indtager hele Centralafrika og store
Dele af Sydafrika. I Sudan findes derimod en
stor Mængde Sprog, hvis Slægtskabsforhold
endnu kun delvis er udredede. Man sondrer
mellem en vestsudansk, en centralsudansk og
en nilotisk Gruppe (se afrik. Sprog). —
N.’s Kultur faar et vist Fællespræg ved det
overalt udbredte Kendskab til Jernet og de
ensartede Næringsveje, Agerbrug og Kvægavl, af
hvilke det første er fremherskende i
Skovegnene, den sidste paa Savannerne. Fra
Middelhavsegnene er der, lige siden det gamle Ægyptens
Dage, udgaaet en stærk Kulturindflydelse til
N., ikke mindst efter at Muhammedanismen i
Middelalderen havde faaet Adgang til Sudan.
Fra Sydasien har de østafrikanske N., maaske
allerede fra meget tidlig Tid, modtaget
Paavirkninger. — Fra 16. til 19. Aarh. har
Slavehandelen bragt en stor Mængde N. til
Amerika, hvor de især lever idet sydøstlige U. S. A.,
Vestindien og det østlige Sydamerika; sine
Steder udgør de over 50 % af Befolkningen, og
navnlig i U. S. A. er de dertil knyttede,
sociale Spørgsmaal brændende. (Litt.: J. Dowd,
The Negro Races, I [New York 1907]; K.
Weule
i »Verhandl. d. XIX Deutsch.
Geographentages zu Strassburg« [Berlin 1915]; B.
Ankermann
i »Zeitschr. f. Ethnol.«, XXXVII
[Berlin 1905]; F. v. Luschan, smst. XLI
[Berlin 1909]; L. Frobenius, »Der Ursprung
der afrikanischen Kulturen« [Berlin 1898];
Samme, »Und Afrika sprach —« [3 Bd,
Berlin 1912—14]; Collections des Monographies
Ethnographiques
, ed. C. van Overbergh
[Bryssel]; G. Fritsch, »Die Eingeborenen
Südafrikas« [Breslau 1872]; G. W. Stow, The
Native Races of South Africa
[London 1905];
H. H. Johnston, The Negro in the New
World
[London 1910]).
K. B.-S.

Neger [↱ne.gər], Franz Wilhelm, tysk
Botaniker (1868—1923). Efter et Ophold 1894—97 i
Concepcion i Chile blev han 1899 Kustos ved det
bot. Mus. i München, 1902 Prof. i Botanik ved
Forstakademiet i Eisenach, og 1905 Prof. ved
Forstakademiet i Tharandt samt Forstander for
dets bot. Have. N. er Forf. til en Rk. Skrifter af
mykologisk, økologisk, fysiologisk og
forstbotanisk Indhold. Fremhæves kan: »Die
Handelspflanzen Deutschlands« (1903), »Die Nadelhölzer«
(1907), »Die Krankheiten unserer Waldbäume«
(1919).
C. F.

negere (lat.), benægte, nægte, bestride,
vægre sig, afslaa.

Negerhirse, se Pennisetum.

Negerkaffe, se Cassia.

Negerkorn, se Andropogon.

Negerpeber, se Xylopia.

Negl (ungvis) kaldes den flade Horndannelse
paa det yderste Led af Fingre og Tæer hos
Mennesket og Aberne. N. bestaar af
forhornede Celler, der afset fra den fastere Struktur
er af lgn. Natur som de Celler, der danner
Overhuden (se Hud). N.’s bageste Del,
Negleroden (radix ungvis), sidder fast i en Fure
i Huden, Neglefalsen (sinus ungvis), hvis
udvendige Rand kaldes Neglevolden
(vallum u.). Det Parti af Læderhuden, hvortil N.’s
Underside er fasthæftet, kaldes Neglelejet
(lectulum) og dannes af længdeløbende
Papilkamme (se Hud); bagtil afløses disse af fine
Papilstriber; dette Parti har en mat hvid
Farve og kaldes Neglemaanen (lunula); det
er i Reglen mest fremtrædende paa Tommelen.
N.’s Vækst foregaar ved en Nydannelse af
Celler i Bunden af Neglefalsen, hvorved N.
efterhaanden skydes fremefter paa Neglelejets
længdeløbende Papiller; samtidig aflejres der ny
Lag af Neglesubstans i Neglelejet, hvorved N.
bliver tykkest nærmest ud mod den fri
Neglerand. Naar en N. afrives, kan der vokse en ny
frem fra Dybden af Neglefalsen. — Foruden at
N. benyttes som sønderdelende Redskaber, har
de Bet. ved at støtte den bløde Fingerspids,
hvilket bl. a. spiller en Rolle ved Befølingen af
Genstande.
S. B.

Negl (bot.), den nedre smalle Del af et
Kronblad.

Négligé [dansk negli↱sje, fr. negli↱зe] (fr.
négligé, forsømt), Morgendragt, Natdragt, let
skødesløs Dragt, deraf: skødesløst Væsen.

Négligence [dansk negli↱sjaŋsə, fr.
negli↱zã.s] (fr.), Efterladenhed, Skødesløshed.

Negligence-Klausul [negli↱sjaŋsə-]. Det
har i lange Tider været alm., at Redere i
deres Certepartier og Konnossementer i vidt
Omfang forbeholdt sig Fritagelse for det dem i
Følge Lovgivningen (i dansk Ret Sølovens §
142) paahvilende Ansvar for det modtagne Gods.
Efter den nævnte § i Søloven bærer
Bortfragteren (Rederen) Ansvaret for al Beskadigelse
og Formindskelse af Godset fra dets
Modtagelse til dets Aflevering, medmindre det gøres
antageligt (Bevisbyrden paahviler altsaa
Bortfragteren), at Skaden skyldes en uafvendelig
Begivenhed, mangelfuld Indpakning, Godsets
egen Beskaffenhed, ell. at Skibet, uden at det
kunde tilregnes Bortfragteren, ikke var i
behørig Stand. Bortfragteren har altsaa i Følge
Loven Ansvaret for Skippers og Mandskabs Fejl
og Forsømmelser; men det er særligt mod dette
Ansvar, de saakaldte négligence clauses retter
sig. Disse gaar nemlig i Alm. ud paa, at
Rederne intet Ansvar skal have for Tab og Skade,
forvoldt ved Fejl og Forsømmelser af Skipper,
Mandskab, Lodser, Maskinist o. a. Personer i
Skibets Tjeneste enten m. H. t. Navigationen
eller paa anden Maade, og hvad enten Fejlen
er forsætlig (f. Eks. Tyveri af Gods) eller mere
ell. mindre uagtsomt forvoldt. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free