- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
798

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Negligence-Klausul - negligere - Negombo - negotiabel - negotia in favorem tertii - Negotin - negotiorum gestio - negotium - Negretti - Negri, Ada - Negri, Cristoforo - Négrier, François Oscar de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forstaaeligt, at Handelsstanden (og
Vare-Søforsikrerne) er misfornøjede med disse vidtgaaende
Ansvarsfritagelser, der ogsaa, set fra et
samfundsmæssigt Synspunkt, er uheldige, da de
svækker baade Rederens Agtpaagivenhed i
Valget af sine Folk og disses Paapasselighed i
Tjenesten. Der haves imidlertid i dansk Ret ingen
Hjemmel til at frakende saadanne Vedtagelser
Gyldighed, hvorimod der i flere andre Lande
findes Love, der indskrænker Kontraktfriheden
paa dette Punkt. Den mest kendte af disse er
den amer. Harter-Act (af 13. Febr 1893),
hvorved det forbydes at betinge sig Ansvarsfrihed
for mangelfuld Behandling af Godset, hvorimod
Rederne er ansvarsfri for nautiske Fejl.

Spørgsmaalet har flere Gange været drøftet
her i Norden paa nordiske Søfarts- og
Handelsmøder, og der er nu Udsigt til en
international Løsning af Sagen paa Grundlag af
Vedtagelserne paa Søfartskonferencerne i Haag
1921 og i Bryssel 1923. Paa denne sidste
Konference er der udarbejdet en Konvention, der
i udstrakt Grad frakender N.-K., optagne i
Konossementer (men ikke i Certepartier)
Retsgyldighed).
A. D. B.

negligere [negli↱sje´rə] (fr.), forsømme,
tilsidesætte, behandle skødesløst.

Negombo (Nigamuva), lille By paa
Vestkysten af Ceylon, var paa Opdagelsestiden og i
de nærmest flg. Aarh. af Bet. som Handelsstad.
Endnu bor i Byen mange holl. Mestizer.
M. V.

negotiabel (lat.) kaldes enhver Art af
Dokumenter, hvis lette Omsættelighed er sikret ved,
at de enten i Kraft af udtrykkelig Lovhjemmel
ell. Analogi er undergivne de særlige Regler,
der findes fremstillede i Gældsbrev. Til
disse »Omsætningspapirer« hører altsaa f. Eks.
Veksler, Checks, Obligationer og overhovedet
alle Gældsbreve, Konossementer,
Udleveringssedler paa Handelsvarer, Livsforsikringspolicer,
Aktier m. m., alt dog under Forudsætning af,
at der ikke i Dokumentet selv er taget særligt
Forbehold m. H. t. dets Overdragelighed.
E. T.

negotia in favorem tertii (lat.),
»Retshandler til Gunst for Trediemand«, havde i rom.
Ret i Alm. ingen Gyldighed. Kun i enkelte
Tilfælde, hvor Trangen gjorde sig særlig
gældende, anerkendtes det senere, at en saadan
Retshandel kunde skabe Ret for Trediemand.
C. W. W.

Negotin [↱njægåtin], By i Serbien, Jugoslavien,
ligger 178 km ØSØ. f. Belgrad og 8 km fra
Donau mellem store Sumpe. 8000 Indb. N. har et
Undergymnasium og er Bispesæde. I Omegnen
avles fortræffelig Vin, og Byen er af Vigtighed
for Handelen i det østlige Serbien. 1813
forefaldt her fl. Træfninger mellem Serber og
Tyrker.
(H. P. S.). N. H. J.

negotiorum gestio (lat.),
»Forretningsførelse«, er den rom. Rets Betegnelse for
»uanmodet Forretningsførelse«, n. g. forelaa, naar
nogen til Fordel for en anden besørgede dennes
Anliggender (negotium alienum) uden dertil at
være bemyndiget ved Loven (tutela, cura) ell.
ved særlig Aftale (mandatum). Af denne
Handling udsprang der saavel for den, hvis
Anliggender besørgedes (dominus), som for den, der
besørgede dem (gestor), visse Rettigheder. Disse
Krav, der henførtes til de saakaldte quasi
kontraktmæssige, gjordes gældende af dominus
ved actio negotiorum gestorum directa og af
gestor ved actio neg. gest. contraria, der begge
var bonae fidei, i Modsætning til stricti juris.
Den gestor tillagte Klage, der i det væsentlige
var rettet mod det samme som actio mandati,
var betinget af, at Handlingen var utiliter
gestum
(ɔ: foretaget i dominus’ vel forstaaede
Interesse) og ikke udtrykkelig var forbudt af
dominus. (Litt.: Wlassak, »Zur Geschichte
der n. g.« [1879]; Pacchioni, Trattato della
gestione degli affari altrui
[1893]).
C. W. W.

negotium (lat.), Forretning, Handel.
Samkvem; negotiere (negociere), forhandle,
underhandle, afslutte en større Forretning,
optræde som Mellemmand ved en større
Pengeforretnings Istandbringelse (negociere et Laan).

Negretti, se Faar, S. 641.

Negri, Ada, ital. Digterinde, f. i Lodi 3.
Febr 1870. Fra 1888 var hun Almuelærerinde i
den lille By Motta Visconti og kom her i nær
Berøring med det jævne Folk, til hvilket hun
allerede hørte ved sin Afstamning. Da hun 1892
i Milano udg. en Digtsamling, Fatalità, som
gengav det stærke Indtryk, hun havde modtaget af
at se saa megen Elendighed omkr. sig, blev
hun paa een Gang berømt. Foruden de reelle
Fortrin ved hendes Digte (oprigtig Følelse og
Kraft i Udtrykket) maatte man lægge Mærke til
en betydelig formende Evne hos hende. Hun fik
nu et vellønnet Lærerindeembede i Milano og
udsendte 3 Aar efter den første en ny
Digtsamling, Tempeste, af lgn. socialistisk Præg
som Fatalità og vidnende om, at hendes Talent
endnu var i sin Blomstring. I 1904 kom
Maternità, Digte, hvori hun besynger
Moderkærligheden og Moderpligterne, 1908 Per Eloisa, versi
e prosa
og 1910 Dal profondo. I 1896 ægtede
hun en Fabrikant i Milano ved Navn Garlanda.
(Litt.: Papa, Ada N. e la sua poesia
[Livorno 1893]; Paul Heyse, »Neues von Ada N.«
[i »Deutsche Rundschau« 87. Bd]; H. Key, »Det
moderne Italiens Forf.« [i »Ord och Bild« 1896]).
(E. G.). E. M-r.

Negri, Cristoforo, Baron, ital. hist. og
geogr. Forf. (1809—96), var 1843—48 Prof. i
Statsvidenskaberne i Padua, men maatte for
Deltagelse i Frihedskrigen flygte til Turin. Her
blev han først Rektor for Univ. og senere ansat
i Udenrigsministeriet, hvor han som Chef for
Konsulalsvæsenet helt omdannede dette. 1867
grundlagde han det ital. geogr. Selskab i Rom
og var i 5 Aar dets Formand og var senere
med at organisere Opdagelsesrejser dels til det
indre Afrika, dels til Polarhavet. Hans
Hovedværk er en Sammenligning mellem Oldtidens
og Nutidens Historie: La storia politica
d’antichita paragonata alla moderna
(3 Bd, 1867);
desuden I passati viaggi antarctici (1880).
E. E.

Négrier [ne↱grie], François Oscar de,
fr. General, f. 1839, d. 1913. Han blev Officer
1859, deltog som Kaptajn i Krigen 1870—71 og
gjorde senere Tjeneste i Algier. 1884 gik N.
som Brigadegeneral til Tonkin; her havde han
i Beg. god Fremgang over for Kineserne, men
under en Kamp imod disse Marts 1885 blev han
saaret, og hans Efterfølger gik uden tvingende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free