Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Négrier, François Oscar de - Negrillo - Negrito - Négrografi - Negroponte - Negros - Negruzzi, Konstantin og Jakob - Negundo - Negus - Negus - Neheim - Nehemia - Neher, Michael og Karl Joseph Bernhard von,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grund tilbage. 1887 vendte han tilbage til
Frankrig, var 1889—93 kommanderende
General, senere Medlem af det øverste Krigsraad,
hvilket Hverv han maatte nedlægge et Aars
Tid under Dreyfus-Affæren. Afsked 1904. N. nød
stor Anseelse for sin Tapperhed og udmærkede
Egenskaber. Han var meget kendt som
Militærforfatter og kæmpede stærkt for en kraftig
Forstærkning af den fr. Østgrænse.
E. C.
Negrillo [ne↱griljo], en af fl. fr. Antropologer
(særlig Hamy) anvendt Betegnelse for en
Folkegruppe, der omfatter Negritoerne og de afrik.
Dværgfolk.
(C. Fr.). K. B.-S.
Negrito [sp. næ↱gritå] (sp.: lille Neger),
Betegnelsen for Urbefolkningen paa Andamanerne,
Filippinerne og det indre af Halvøen Malakka.
Sandsynligvis bar N. opr. haft en større
Udbredelse end nu, idet de har dannet en senere
af malajiske Indvandrere tilbagetrængt eller
absorberet Befolkning i Dele af eller muligvis
hele det sydøstlige Asien. I det Ydre hersker
der betydelig Lighed mellem alle N.: lav,
undertiden dværgagtig Vækst, meget mørk
Hudfarve, krøllet sort Haar og negeragtigt
Fysiognomi. Imidlertid er N. paa Filippinerne
kortskallede, medens de andre har længere
Hovedskal. Kulturelt staar alle N. overmaade lavt.
Maaske skal N.’s Slægtninge søges Ø. paa blandt
Melanesierne, blandt hvilke nogle Elementer
minder om N. Om en mulig Tilknytning til de
afrikanske Negre kan intet sikkert siges, ej
heller om Forholdet til de saakaldte
Indo-Australiere. (Litt.: A. B. Meyer, »Die
Philippinen« [2. Bd, »Negritos«, Dresden 1893]; E. H.
Man, The Aborigines of the Andaman Islands
[London 1885]; R. Martin, »Die
Inlandsstämme der malaiischen Halbinsel« [Jena 1905]).
K. B.-S.
Négrografi, en fot. Kopieringsmetode ved
Hjælp af hvilken man kan fremstille en positiv
Tegning efter en anden positiv Stregtegning.
Papiret til N. overstryges med en Blanding af
Gummi arabicum, Kaliumbikromat, Alkohol og
Vand. Det saaledes præparerede og i Mørke
tørrede Papir udsættes i Kontakt med den
Tegning, der skal kopieres, for Lysets
Paavirkning. Ved Belysning bliver Gummien uopløselig
i Vand, medens Gummien, der er dækket mod
Lyset af den ovenliggende Tegnings Streger,
forbliver opløselig i Vand. Ved Udvaskning
fjernes Gummien paa de Steder, der svarer
til Tegningens Linier. Hele Papirfladen
indvalses derpaa med sort Farve, og det lægges
i et tyndt Syrebad. Heri opløses det
tilbageblevne Gummi, hvorved den paa disse
Steder paavalsede Farve fjernes. Farven bliver
kun tilbage paa de Steder, der svarer til
Originaltegningen.
C. E. A.
Negroponte, se Euboia.
Negros [sp. ↱nægrås] (Buglas), Ø af
Filippinernes Gruppe, ligger Nord f. Mindanao og
har et Areal af 12098 km2 med 1/2 Mill. Indb.
Øen er vulkansk og for en stor Del dækket af
Skov. Der dyrkes meget Ris og Kakao.
M. V.
Negruzzi [ne↱gruz.i], 1) Konstantin,
rumænsk Forf. (1808—68), har særlig skaffet
sig et anset Navn i sit Lands Litteratur ved
den episke Digtning Aprodul Purice; hans
Opere udgaves af hans Søn (3 Bd, 1872). 2)
Jakob, rum. Forf., foreg.’s Søn, f. 11. Jan.
1843, blev 1885 Prof. ved Univ. i Bukarest.
Han stiftede 1867 Tidsskr. Convorbiri literare,
som han siden har redigeret, og hvori de fleste
af hans Arbejder — lyriske Digte, Noveller og
Skitser — opr. er fremkomne.
Kr. N.
Negundo, se Acer.
Negus Nagast ell. Negesti, ɔ: Kongernes
Konge, de abessinske Kongers Titel.
Negus [eng. ↱ni.gəs]. Drik, bestaaende af
varm Rødvin med Kanel, Kryddernelliker e. l.
Neheim [↱ne.ha^im], By i preuss. Prov.
Westfalen, 9 km NV. f. Arnsberg ved Ruhr og
Jernbanelinien Sehwerte—Kassel og Lokalbaner til
Sundern, Arnsberg, Werl og Soest. N. har (1919)
11309 Indb., og er Sæde for en Amtsret.
Fabrikation af Aluminiumsvarer, Belysningsartikler,
Teglsten m. m. N. er grundlagt 1263.
O. K.
Nehemia [hebr. neкem↱ja.] var Mundskænk
hos Perserkongen Artaxerxes I den Langhaandede
(465—25). Han var Jøde, og da han fik
Efterretning om de sørgelige Forhold, hvorunder
hans Folk levede i Palæstina, gjorde det
saa stærkt Indtryk paa ham, at han søgte
Kongens Tilladelse til at rejse til Jerusalem og
ordne Forholdene; han udnævntes til Statholder
og kom 445 til Jerusalem. Gennem et natligt
Ridt fik han et, Indtryk af Murenes ødelæggelse,
og det lykkedes ham nu i Løbet af kort
Tid at fuldføre deres Genopbyggelse, trods
Modstand fra forsk. Fjenders Side, hvorefter
han sørgede for deres Bevogtning. N. skaffer
de Fattige Eftergivelse af deres Gæld og sørger
for Forøgelse af Folketallet. Efter vore Kilder,
som de er overleveret i Nehemia Bog, sluttede
Esra’s Virksomhed sig nær til N.’s, idet det
fortælles i Neh. 8—10, hvorledes Esra paa en
Folkeforsamling fik Folket til at forpligte sig
paa Loven. N. rejste imidlertid tilbage til
Persien i Artaxerxes’ 32. Regeringsaar, men da
han hørte, at Reformerne forsømtes, kom han
atter til Jerusalem, hvor han skaffede Respekt
for Templets Hellighed, fik Tienden betalt og
Tempeltjenesten ordnet; ligeledes sørgede han
for, at Sabbaten ikke krænkedes ved
Handelsforetagender, og han stræbte efter at hævde
Racens Renhed ved at forbyde Ægteskaber med
Fremmede. N. er den betydeligste Skikkelse i
Kampen for Jødedommens Genoprettelse og
Bevarelse efter Eksilet. Nyere Forskere har
gennem Kritik af Kilderne søgt at vise, at hans
Virksomhed var uafhængig af Esra’s, som
skulde falde c. 100 Aar senere. Om N.’s Bog, der
hører nøje sammen med Esra’s, se Esra.
(Litt.: Sigm. Mowinckel, »Statholderen
N.« [Kria 1916]).
J. P.
Neher [↱ne.hər], 1) Michael, tysk Maler
fra München (1798—1876), har især vundet Navn
som fremragende Arkitekturmaler (Elev af
Quaglio); mange Arbejder af N., middelalderlig
Bygningskunst, i tyske Museer. 2) Karl
Joseph Bernhard von, f. 1806 i Biberach,
d. 1886 i Stuttgart, uddannet her, i München
og Rom, virkede især i Stuttgart, hvor han
var Prof., senere Direktør for Byens
Kunstskole. Hans af Cornelius paavirkede Freske
(1833): Ludvig af Bayerns Indtog (Münchens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
