- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
801

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neiiendam, Robert Johannes - Neiiendam, Sigrid Marie Elisabeth - Neiiendam, Valdemar - Neilston - Neipperg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

supplerede med Arkivforskning paa det
teaterhistoriske Omraade, der siden Th. Overskou’s
Dage var et ret uopdyrket Felt. 1910 udsendte
N. sin første Afh. i »Hist. Tidsskrift« om
»Christian VII som Skuespiller«; 1911—12 udkom
to Bd’s Værket »Breve fra danske Skuespillere
og Skuespillerinder 1748—1864« med meget
fyldige Noter; 1914 fulgte »Det danske Teaters
Vilkaar i Nordslesvig 1864—1914«, til hvilket
Emne Forf. ogsaa havde praktisk Erfaring, idet
han 1907 blev bortvist som Oplæser af de
Preuss. Myndigheder; 1915 udgav han »Scenen
drager« med en Afh. om Grevinde Danner,
grundet paa ny Arkivundersøgelser, der stillede
hende i et retfærdigere Lys; 1915—16 paatog
N. sig en ny Udg. i 2 Bd af Overskou’s »Af
mit Liv« med Efterskrift og Noter; 1917 vakte
»Johanne Luise Heiberg« Opmærksomhed og
Diskussion, idet Forf. anlagde ny Synspunkter
bl. a. paa Grundlag af hendes Breve til A. F.
Krieger; 1918 udkom »En Danserinde«
(Augusta Nielsen); 1919 »Omkring Teatret« og
»Folketeatrets Historie 1857—1908«; 1920
»Michael Wiehe og Frederik Høedt«; 1921—22 de
to første Bd af »Det kgl. Teaters Historie
1874—1922«, et stort anlagt Værk, der fortsætter
Overskou’s »Den danske Skueplads«; 1922
endvidere »Det kgl. Hofteater«, udg. i Anledning
af Teatermuseets Udvidelse og Overflytning til
det tidligere Hofteater ved Christiansborg.
Dette Foretagende gennemførtes paa N.’s Initiativ
og under hans Ledelse i 200-Aaret for
Skuepladsens Oprettelse; 1923 endelig en
Redegørelse for Prinsesse Charlotte’s Forhold til
E. du Puy under Titlen »Ungdom og Galskab«.
Som Foredragsholder omkring i Landet har
han vakt yderligere Interesse for de Personer,
han har skildret.
Chr. Bl.

Neiiendam [↱najəndam´], Sigrid Marie
Elisabeth
, f. Andersen, dansk
Skuespillerinde, gift med ovennævnte R. N., f.
31. Maj 1873 paa Gjedved Seminarium,
gennemgik Elevskolen og debuterede
1. September 1891 som Anne Kandstøbers i
»Barselstuen« paa det kongelige Teater, som i de
følgende Sæsoner ikke gav hende Lejlighed til
kunstnerisk Udvikling. Efter 1896 at være brudt
igennem paa Dagmarteatret ved sin friske og
djærve Udførelse af den jyske Johanne i
»Ungdomsleg«, forlod hun Scenen og deltog i de
flg. Aar i Arbejdet paa Rødkilde Højskole, hvor
hendes Fader var Forstander. Tilskyndet af
W. Bloch modtog hun 1900 et Tilbud fra
Folketeatret, og i de flg. 11 Sæsoner aabenbarede
hun her en frodig og hjertevarm Komik i saa
forsk. Roller som den lattermilde Wulfdine i
»Thummelumsen«, den djærve Trine i
»Tvillinger«, den robuste Lensgrevinde i »Den
bestøvlede Kat«, den myndige Inger i »Sind« og den
fortrykte Kone i »Gryden«. 1911 blev hun atter
ansat ved Nationalscenen og har siden uddybet
sin stilfærdige Kunst i Roller, der sjældent
staar i første Plan, men som hun evner at
individualisere og give et personligt Præg,
navnlig naar det rørende forenes med det komiske
(Morgiane i »Aladdin«; Madam Smidt i
»Affæren«; Tante To i »Skærmydsler«). N. er ikke
mindst værdifuld for Fremstillingen af Holberg’s
Komedier (f. Eks. Nille i »Erasmus Montanus«;
Gunild i »Mester Gert Westphaler«; Magdelone
i »Den Stundesløse«, Gedske Klokkers og Else
David Skolemesters i »Barselstuen«;. Hendes
Spil heri er ikke af traditionsbevarende, men
nyskabende Art og støttes af hendes solide
Kendskab til Landets forsk. Dialekter.
Chr. Bl.

Neiiendam [↱najəndam´], Valdemar,
dansk Maler, f. i Kbhvn 23. Aug. 1870. Elev
af Akademiet 1891—95 og af de fri Studieskoler
under Zahrtmann. Udstiller fra 1906. Vandt den
Neuhausen’ske Præmie 1911 for »H. C.
Andersen tager Afsked fra sin Moder«, 1915 for »Joh.
Herman Wessel i Snak med Torvefolkene paa
Ulfeldt’s Plads«, og 1920 for »Marie Grubbe og
Holberg i Borrehuset paa Falster«. 1915
tildelte Akademiet ham sin Aarsmedaille for
»Landsforvisning. P. A. Heiberg forlader sit
Hjem«. N.’s Kunst er afgjort litterært bestemt,
bygget over et aabenbart ret nøje Studium af
Mennesker og Kultur i sidste Halvdel af 18. og
første Halvdel af 19. Aarh. Bl. hans Billeder
kan nævnes som ejendommelige for ham »Bag
Scenen under Opførelsen af Erasmus
Montanus« (1910), »Venner ved Ewald’s
Jordefærd« (1909) og flere Emner af Ewald’s Liv;
»Fru Heiberg besøger sin Moder paa
Dyrehavsbakken« (1917), »Ole Borch’s Studenter paa
botanisk Udflugt« (1918). N. har en ret intensiv
Medleven med det menneskelige i hans Emne,
men han arbejder tungt med Formen, som ofte
er usikker, og en Forkærlighed for stærke og
brogede Farver, som synes at skyldes en
Paavirkning fra Zahrtmann, og som er i Modstrid
med hans egen Natur, gør ham det noget
vanskeligt at faa malerisk Ro og Harmoni i sine
Arbejder.
P. J.

Neilston [↱ni.£stən], By og Kommune i det
sydvestlige Skotland, Renfrew County, 13
km SV. f. Glasgow, har 2300 Indb. og driver
Fabrikation af Hvidevarer og Bomuldstøj. Som
Kommune tæller N. (1921) 15260 Indb., hvoraf
største Delen i Fabriksbyen Barrhead.
(M. Kr.). G. G.

Neipperg [↱na^ipærk], gl tysk Adelsslægt i
Schwaben, som 1726 blev rigsgrevelig og 1827
optoges bl. Standesherrerne, med arveligt Sæde
i Württembergs Landdag. Wilhelm
Reinhard v. N.
(1684—1774) blev 1723 østerr.
Generalmajor og Opdrager for Prins Frants
Stefan af Lothringen (senere Kejser Frants I).
Han sluttede 1739 egenmægtig Fred i Belgrad
med Tyrkiet og opgav derved de vigtigste
Fordele, som var vundne 1718. Han blev til Straf
af Kejser Karl VI sat paa en Fæstning, men
1740 genindsat i sine Værdigheder af det
efterfølgende Kejserpar, hvis Yndest han beholdt til
sin Død. Han led et Nederlag ved Mollwitz
1741, men blev dog 1755 Præsident for
Hofkrigsraadet ɔ: Krigsminister. Hans Sønnesøn
Adam Adalbert, Grev N., f. 8. Apr. 1775,
d. 22. Febr 1829, tjente med Hæder i Krigene
1792—1809 og blev Oberst i Husarerne, samt
n. A. Generalmajor. Han sendtes 1811 i
diplomatisk Hverv til Sverige og medvirkede til dets
Forbund 1812 med Rusland; blev ligeledes i
Novbr 1813 sendt til Neapel og overtalte Kong
Muirat til Frafald fra Napoleon I. Endelig fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free