- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
803

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neith - Neithardt, August Heinrich - Neitzel, Otto - Neiva (flod) - Neiva (by) - Neko - Nekrasov, Nikolaj Aleksejevitsch - Nekro- - Nékrobiose - Nekrofili - Nékrolatri - Nekrolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev Ægyptens Hovedstad. Hendes Navn
skrives med
illustration placeholder
, en Væverspole, hvad der
maaske er Grunden til, at Grækerne antog hende
for samme Væsen som deres Athene. I øvrigt
afbildes N. som Kvinde i de ægyptiske
Kvinders lange Dragt med den røde Krone
illustration placeholder
,
der symboliserer Herredømmet over Norden,
paa Hovedet. N. kaldes undertiden »Koen, som
føder Solen«; hun afbildes undertiden, diende to
Krokodiller, Symboler paa Solen. I Glyptoteket
Ny Carlsberg i Kbhvn ses flere fint udførte
Statuetter af N. i Bronze, nogle med Indlægning
af Guld.
V. S.

Neithardt [↱na^ithart], August Heinrich,
tysk Musiker, f. 10. Aug. 1793 i Schleiz, d. i
Berlin 18. Apr. 1861, har som militær
Musikdirektør indlagt sig stor Fortjeneste af
Organisationen af den preuss. Militærmusik, ligesom han
har skrevet og arrangeret talrige Sager for
denne. 1843 blev det overdraget ham at danne
et fast Kirkekor for Berlins Domkirke, og han
blev saaledes Grundlæggeren af det berømte
Berlin-Domkor, for hvilket bl. a. Mendelssohn
har skrevet Salmer og Motetter. N. selv har
skrevet, arrangeret og samlet en stor Række
Salmer og Sange fra dette Kor; en Del af dem
har han udg. i »Musica sacra, Samling af
kirkelige Sange fra ældre og nyere Tid«.
S. L.

Neitzel [↱na^itsəl], Otto, tysk Musiker og
Musikforfatter (1852—1920), studerede i Berlin,
hvor han tog Doktorgraden. Paa fleraarige
Kunstrejser skaffede N. sig et Navn som Pianist
og var fra Tid til anden knyttet til forsk.
Læreanstalter (Strasbourg, Moskva). Fra 1885 var
han ansat ved Kölns Konservatorium og ved
Siden deraf Kritiker og Forfatter (»Führer
durch die Oper der Geigenwart« [3 Bd, 1890,
4. Oplag 1908], »Saint-Saëns«, »Beethoven’s
Sinf. nach ihrem Stimmungsgehalt erläutert«
m. m.). N. har komponeret nogle Operaer og
en Klaverkoncert foruden mindre Arbejder.
W. B.

Neiva, Nevja [↱njævja], Flod i det østl.
Rusland, Guv. Perm, udspringer paa den østl.
Skraaning af Ural og har paa sine Bredder
Jernmalm og Guld. Efter et Løb paa 270 km falder
den i Nitza, der hører til Tobol-Systemet.
N. H. J.

Neiva [↱næiva], By i den sydamer. Republik
Colombia, Hovedstad i Dept Huila, ligger 427
m o. H. ved højre Bred af Rio Magdalena, har
c. 20000 Indb., Handel med
Landbrugsprodukter, Tilvirkning af Lervarer, Hatte og
Maatter; højere Skole og Lærerindeseminarium.
M. V.

Neko (Necho), Konge af Ægypten
610—594, søgte straks efter sin Tronbestigelse at
udvide Ægyptens Magt i Syrien, hvor hans
Fader havde gjort sig til Herre over en Del af
Filisterlandet. Men Josias, Konge af Juda, der
vistnok havde benyttet Assyriens
Svaghedstilstand til at besætte Samaria og Galilæa, det
gamle »Israels Rige«, vilde ikke bøje sig og
mødte med sin Krigshær Ægypterne ved
Megiddo i Galilæa. Josias blev dog slaaet og døde
snart efter, hvorpaa N. indsatte hans Søn til
Vaaalkonge i Juda. N. gjorde sig hurtig til
Herre over næsten hele Syrien. Et Par Aar efter
blev han dog ved Karkemis overvundet af
Nabu-kudur-uzur (Nabukodonosor, Nebukadnesar)
af Babylon, hvorved Syrien gik tabt for
Ægypten. N. vedblev at staa i venskabelig
Forbindelse med Fønikerne, der for ham
omsejlede Afrika og efter 3 Aars Sejlads kom
tilbage igennem Strædet ved Gibraltar
(Herodot II, 158; IV, 42; Strabon XVII o. s. v.). N.
fortsatte mod Syd den Kanal fra Nilen, som
tidligere Konger havde ladet grave gennem
Vadi-Tumilat til Søen Birket-el-Timsah, men
han naaede ikke at faa Kanalen ført helt ned
til Sues. N. var opkaldt efter sin Farfader
Neko, der ikke var Konge af Ægypten, men
Delingsfyrste i Memfis og Sais, hvad man faar
Oplysning om i Assyrernes Indskrifter. I senere
ægyptiske Skrifter, saaledes hos Manetho,
gøres denne N. til Konge over hele Ægypten,
hvad han aldrig var.
V. S.

Nekrasov [njæ↱krasåf], Nikolaj
Aleksejevitsch
, russ. Digter (1821—88), fødtes i
Podolien, hvor hans Fader dengang gjorde
Tjeneste som Officer. Sine Barndomsaar levede
han paa Familiens Gods i Guv. Jaroslav og
modtog dér stærke og uhyggelige Indtryk — i
Hjemmet af Faderens Brutalitet og Tyranni og
Moderens Lidelser og udadtil af de livegne
Bønders retsløse og fortvivlede Stilling. Harmen
over den Uret, han her daglig var Vidne til,
har sat stærke Spor i hans senere Digtning.
Efter endt Skolegang blev N. sendt til
Petrograd for at begynde sin militære Uddannelse,
men da han i Stedet foretrak at studere ved
Univ., nægtede Faderen ham enhver økonomisk
Støtte, og fl. Aar igennem led han ligefrem
Nød. Efterhaanden lykkedes det ham dog at
arbejde sig op til bedre Kaar, og samtidig
begyndte han at vinde Anerkendelse som Digter.
Han udgav forsk. litterære Almanakker, hvortil
Tidens betydeligste Forfattere ydede Bidrag.
Sammen med Panajev redigerede han 1847—66
det højt ansete Tidsskrift »Sovremennik« (»Den
samtidige«), og da det var blevet forbudt,
indtraadte han i Redaktionen af »Otečestvennyja
zapiski« (»Fædrelandske Annaler«), hvor han
virkede til sin Død. N.’s Digte, hvori han
skaanselsløst blotter det russ. Samfundslivs
mørke Sider, har ikke blot ved deres
kunstneriske Fortrin, men maaske nok saa meget
ved deres Indhold og Tendens skaffet ham en
betydningsfuld Stilling inden for den russ.
Litteratur. Bl. de mest kendte af dem er »Rodina«
(»Hjemstavnen«), »Sascha«, »Russkija ženščiny
(»Russiske Kvinder«), »Rycar na čas« (»Ridder
for en Time«), »Komu na Rusi žit chorošo?«
(»Hvem har det godt i Rusland?«) o. fl. a. N.’s
samlede Værker er udkommet i flere Udg.
bl. a. i Petrograd 1909 i 2 Bd.
H. C-e.

Nekro- (gr.), i Sammensætninger: død.

Nékrobiose (gr.), se Nekrose.

Nekrofili (gr.), Kærlighed til Lig, er en
kønslig Perversitet, der i øvrigt er meget
sjælden; den træffes overvejende hos Mennesker,
som har Lejlighed til at udfolde den, som
Gravere, Kirkegaardsbetjente e. l.
K. H. K.

Nekrolatri (gr.), overdreven Dyrkelse af
de Afdøde.

Nekrolog, se Nekrologium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free