- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrologium - Nekromanti - Nekropolis - Nekropsi - Nekrose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nekrologium (gr.: »Dødebog«) kaldtes i
Middelalderen den Bog, hvori et Kloster ell. et
gejstligt Samlag indførte de Personers Dødsdag,
hvis Navne skulde mindes i den alm. Forbøn.
Saadanne Personer var Paven, Kejseren,
Kongen og alle de, der var i Højhed,
Ordensmedlemmer, men først og fremmest Klosterets ell.
Samlagets Grundlægger og dets Velgørere
(benefactores). Nu bruges det om en
Levnedstegning af en nylig afdød (Nekrolog).
L. M.

Nekromanti (græsk: »Dødeorakel«),
Besværgelse, hvormed man mente at kunne kalde
afdøde frem fra Graven ell. de dødes Rige for
af dem at faa Oplysning om Fremtiden. Vi har
Eksempler paa N. fra fl. forsk. Folk og Tider.
Kong Saul lod saaledes en Spaakvinde i Endor
mane Samuel’s Skygge op fra de dødes Rige (1.
Sam. 28, 7 ff.), og i Odysseens XI. Bog
besværger Odysseus Sangeren Teiresias’ Skygge op
fra Hades for at faa ham til at fortælle om
Fremtiden. I Edda-Kvadene findes noget lgn.,
ligesom der ogsaa er Spor af N. i de gl. skotske
Barders Sange. I Grækenland indlededes N. ofte
ved et Offer (Nekyia), ja man ofrede endog
Mennesker for straks at kunne besværge deres
Aander til at aabenbare Fremtiden, inden de
var stegne ned i Underverdenen. Steder i
vulkanske Egne og andre Bjergegne, der antoges
for Nedgange til Underverdenen, mentes at
være særlig skikkede til N.
V. S.

Nekropolis (gr.: »de dødes By«) kaldtes i
Oldtiden de Steder, som man havde valgt til
der at bisætte de dødes jordiske Levninger, især
naar der i Forbindelse med Gravene fandtes
arkitektoniske Konstruktioner, som kunde
minde noget om Huse og Boliger, og som derfor let
ledede Tanken hen paa Begrebet »By«. N.
behøver ikke altid at bestaa af fritstaaende
Bygninger, det kan ligeledes bruges om Samlinger
af Rum, der er huggede ind i Klippeskrænter
ell. udhuggede i Undergrunden. Ja Begrebet N.
udvides ofte saaledes, at det betegner enhver
Begravelsesplads, saavel ældre som nyere,
ogsaa Kirkegaarde, der endnu er i Brug. N. ligger
gerne i Nærheden af de levendes By. I
Grækenland valgte man som oftest til N. Pladsen langs
Landevejene fra Byens Port udad, en Skik, der
sammen med gr. Civilisation udbredte sig til
andre Lande, bl. a. til Italien. I Ægypten,
Lilleasien o. a. Lande bestod N. ofte af Kamre og
Rum, huggede i Klippeskrænter nær hinanden.
Som Eksempler paa N., udhuggede i
Undergrunden, kan man nævne de rom. Kolumbarier,
i hvilke der findes talrige Rum, bestemte til
Gemmesteder for Rester af brændte Lig, og
Katakomberne med ubrændte Lig. I Ægypten
havde man ikke blot N. for Mennesker, men
ogsaa for hellige Dyr, som Apistyre (Serapeion),
Ibis’er, Katte o. s. v.
V. S.

Nekropsi (lat.), Ligsyn.

Nekrose (gr.) betegner partiel Afdøen af
en Organisme og rammer Dele af Organer, Væv
ell. Cellegrupper (»lokal Død«). N. er en af de
betydningsfuldeste Processer i Patologien.

Overgangen fra Liv til Død foregaar med
forsk. Hastighed, dels hurtigt ell. pludseligt og
i saa Fald uden tydeligt paaviselige
Mellemstadier (direkte N.), dels langsomt og gradvis,
saaledes at det afdøende Væv i et kortere ell.
længere Tidsrum bestaar af en Blanding af
levende, døende (nekrotiserende) og helt
døde (nekrotiske) Celler. Den sidste Form
af N., der uden Tvivl er den hyppigst
forekommende, betegnes i Modsætning til den
førstnævnte som indirekte N. ell.
Nekrobiose.

Medens N. af ganske ringe Udbredelse ikke
behøver at give sig til Kende for Undersøgelsen
med det blotte Øje, fremkalder N., der rammer
mere udbredte Vævspartier, ligesom N. af
Organ ell. Legemsdele, stærkt udtalte
Forandringer. Hyppigt formindskes de nekrotiske
Partiers Volumen, Farven bliver gulhvid ell. hvid,
og Vævet fastere end normalt. Stærkt forøget
Konsistens, graasort ell. brun Farve, Tørhed og
Indskrampning indtræder, naar Vævets Indhold
af flydende Bestanddele (der p. Gr. a.
Blodcirkulationens Ophør ikke fornyes) nedsættes
ved Fordampning, og Blodfarvestoffet
omdannes, saaledes som det alm. iagttages ved N. af
overfladiske Legemsdele, ell. Huden (tør
Gangræn
, Mumifikation, s. d.). Men
ledsages N. i saadanne ydre Dele af Indtrængen af
Bakterier, særligt Forraadnelsesbakterier,
indtræder ligesom i indre nekrotiserende Organer,
hvor Svampe og Mikroorganismer har gunstige
Invasions- og Udviklingsbetingelser (Lunge,
Tarm, Livmoder), en anden Form af N.
(Sphacelus, fugtig Gangræn, se Gangræn),
ved hvilken det nekrotiske Væv opløses til
grønlige, brunlige ell. graasorte, mere ell. mindre
tyktflydende Emulsioner, der ofte er af
vællingsagtig Konsistens og udvikler stærkt
stinkende Luftarter.

Ved mikroskopisk Undersøgelse af nekrotisk
Væv frembyder Vævcellernes Kerner dels de
som Karyolyse, Karyorrhexis og
Pyknose betegnede Forandringer, dels som
særligt fremtrædende og karakteristiske Tegn
paa fuldstændig N., komplet Mangel paa Evne
til at optage Kernefarvestoffer. I Cellernes
Protoplasma og Intercellularsubstans iagttages
Svind af finere Strukturer, Koagulationsprocesser,
draabeformede Aflejringer, Udfældning af
Fedt, Fedtsyrer, Lipoider, Kolesterin og
Derivater af dette Stof. Udfældning af Kalksalte er
endelig et navnlig i N.’s senere Stadier meget
hyppigt Fænomen. Ved stærkt fremtrædende N.
er Vævet omdannet til en fint kornet Masse
(molekulær N.), i hvilken dets opr.
Struktur ganske er svundet ell. kun paaviselig som
utydelige Spor.

De forsk. ved N. forekommende finere
Vævsprocesser kombineres efter N.’s Aarsager og
Lokalisation paa meget forsk. Maade. Den af
Weigert beskrevne Koagulationsnekrose
karakteriseres ved Sammenflyden af
Cellernes albuminøse Bestanddele til en
homogen Substans, mellem hvis koagulerede Masser
Fibrintraade er aflejrede i større eller mindre
Mængder.

Som Eksempler paa N. af denne Form bør
nævnes den ved Tuberkulose alm. »ostede«
Degeneration
(Kasefikation), N. af
Tarmslimhinden ved Tyfus, Epitelnekrosen ved
Difteri og N. ved Infarkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0848.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free