- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrose - Nekrose - Neksø, se Nexø - Nektanebos I - Nektanebos II - Nektar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Kollikvationsnekrose
omdannes det afdøende Væv til en mere eller mindre
flydende Masse sandsynligvis under Paavirkning
af opløsende Fermenter. En saadan N.
indtræder bl. a. hyppigt i Centralnervesystemet. N. af
analog Art kan ses ved Forbrænding af Huden
og iagttages endvidere ved Henfald af Udslettet
ved Kopper samt ved Tilgrundegaaen af
betændt Lungevæv. Lgn. N. forekommer ved
Betændelse (Bylder, Abscesser) i forsk. Organer.

Som Koldbrand eller Gangræn
betegnes særlig de i Huden og de ydre Legemsdele
optrædende N.; dog benyttes Benævnelsen
Gangræn ogsaa alm. for septisk nekrotiske Processer
i Lunge, Tarm, Livmoder, Svælg o. a. Organer.

Da nekrotisk Væv definitivt er gaaet til
Grunde, bevirker N. uvægerligt et ofte blivende Tab
for Organismen af mindre ell. større Dele af
dens Væv ell. Organer. Nekrotiske Partier af
ringe Udstrækning kan helt, større kun
partielt, bortskaffes ved Resorption, der dog
navnlig i nekrotiske Partier af betydeligere
Udstrækning foregaar uhyre langsomt ell. saa godt
som udebliver. I saadanne Tilfælde optager de
nekrotiske Vævsmasser hyppigt store Mængder
af Kalksalte og kan da i Aarevis eller under
Individets hele øvrige Levetid forblive lejrede
paa Plads, hvad der for Eksempel almindelig
er Tilfældet med nekrotiske, forkalkede,
tuberkuløse Lymfekirtler. Ikke sjældent
afgrænses nekrotisk Væv fra Omgivelserne ved
heftige Betændelsesprocesser
(demarkerende Betændelser), og kan da sammen med den
udskilte Materie udstødes som en samlet Masse
(Sekvester, s. d.) gennem Fistelaabninger,
saaledes som det hyppigt iagttages ved
nekrotiserende Betændelser i Knogler
(Osteomyelitis), der ligger nær ved Legemets
Overflade.

Ved Gangræn kan afstødes større Legemsdele
(en Fod, en Haand ell. mere).

I hvilken Udstrækning nekrotisk Væv kan
erstattes, er i første Linie afhængig af Vævets Art
og Defekternes Udstrækning. Fuldstændig
Erstatning indtræder kun, naar N. har ramt
mindre Partier af regenerationsdygtigt Væv, N. af
Epitel, som f. Eks. ses ved Difteri, erstattes
saaledes ved Nydannelse fra ikke nekrotisk
Naboepitel.

N. af store Organ- ell. Legemsdele erstattes
ikke hos Mennesket eller højere Dyr. Større
Substanstab af denne Art, fremkaldte ved
udstrakt ell. dybtgaaende N., efterlader varige
Defekter og Ardannelse.

Aarsagerne til N. er vidt forsk. Mekaniske
Læsioner, der virker som Knusning, voldsomme
Slag o. l. fremkalder hyppigt N. Hos syge ell.
stærkt svækkede Mennesker kan længe
vedvarende, mindre stærke Tryk fremkalde
nekrotiske Processer. En alm. forekommende N. af
denne Art er Liggesaaret (Decubitus).
Ophør af Blodcirkulationen, fremkaldt ved
Tilstopning af Blodkar ved Blodpropper (Emboli),
tilførte fra andre Karomraader, ell. lokale
Udfældninger af Blodet (Thromber),
Karforsnævringer ved Arteriosklerose, Sammentrykning af
Kar o. l., maa endvidere nævnes som en hyppig
og meget betydningsfuld Aarsag til N.

Andre Aarsager er Forbrændinger,
Forfrysning, intensiv Paavirkning af Radium ell.
Røntgenstraaler. Ætsvirkningen af Syrer ell.
Alkaliopløsninger skyldes hurtig og stærk N. af
det paavirkede Væv. Karbolvandsomslag kan
saaledes hos Børn, ligesom hos særligt
modtagelige Voksne, fremkalde dybtgaaende N.
(Karbolgangræn). Bl. N., fremkaldt ved
Giftvirkninger, bør endvidere nævnes den ved
Meldrøjeforgiftning (se Ergotisme)
forekommende Gangræn. En overordentlig
betydningsfuld Aarsag til N. er endelig Infektion med
visse patogene Mikrober, bl. hvilke en stor Rk.
Bakterier ved giftige Udskilningsprodukter
(Toxiner) beskadiger Cellerne saa stærkt, at N.
bliver Følgen. Som ovf. nævnt forekommer
saaledes N. alm. ved Tuberkulose, Difteri og
Tyfus. Bl. Sygdomsbakterier med stærkt
nekrotiserende Egenskaber skal endvidere fremdrages
de ved visse Anginaformer (Vincent’s
Angina) forekommende Baciller og Spirochæter,
samt den af B. Bang beskrevne Nekrosebacil,
der er alm. hos Kvæget.
Johs. F.

Nekrose (gr.) betegner i Plantepatologien
Bortdøen og derpaa flg. Destruktion af større
ell. mindre Dele af Individet. N. er et af de
alleralmindeligste patologiske Fænomener og
optræder under meget forsk. Forløb, Form og
Udbredelse (Mumifikation, Gangræn etc.);
ligeledes kan den fremkaldes af de forskelligste
Aarsager.
(F. K. R.). C. F.

Neksø, se Nexø.

Nektanebos I, gr. Navn paa en ægyptisk
Konge (378—364), Stifteren af det 30. Dynasti.
N., der stammede fra Sebennytos, kæmpede
gentagne Gange med Held mod Perserne, som ivrig
bestræbte sig for paa ny at bringe det frafaldne
Ægypten under Aaget. Hans Grav er rimeligvis
bleven ødelagt, da Perserne en Menneskealder
senere sejrede. Hans Sarkofag var længe
Vandkar i en Moské i Alexandria, hvor den
opdagedes af den fr. Kommissions Medlemmer 1798.
Den udleveredes ved Kapitulationen til
England og er nu i British Museum. Den berømte
»Metternich-Stele« med en lang magisk Tekst
(udg. af Golenischeff 1877) og andre Genstande
i ægyptiske Museer stammer vist fra hans Grav.
V. S.

Nektanebos II, Ægyptens sidste indfødte
Hersker, med hvem det 30. Dynasti endte.
N. besteg 351 Tronen efter sin Onkel Teos (Zeho),
maatte straks efter kæmpe med en Medbejler,
som han dog ved Hjælp af Agesilaos overvandt.
N. slog derpaa Perserne, ligeledes med græsk
Hjælp, men da han nu vilde forfølge sin Sejr
videre og faldt ind i Syrien, bevægede Perserne
hans Hærfører Mentor til Frafald, hvad der
svækkede N. saa meget, at han ikke mere kunde
forsvare Ægypten mod Perserne. Disse betvang
snart hele Landet og behandlede det meget
haardt; N. flygtede fra Memfis, efter nogle til
Ætiopien. Iflg. et senere Sagn skulde han være
kommen til Makedonien og her være bleven den
egl. Fader til Alexander d. Store, som
Ægypterne paa denne Maade søgte at tilegne sig.
V. S.

Nektar, efter Grækernes Opfattelse den
Drik, som Guderne nød. Det nævnes hos Homer
i Reglen i Forbindelse med Ambrosia.
H. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free