- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
806

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nektarie - Nektariner, se Ferskentræ - Nektarium, d. s. s. Nektarie - Nekyia - Nélaton, Auguste - Neleus - Neleus - Nelidov, Alexander - Nellemann, Johannes Magnus Valdemar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nektarie (bot., Honninggemme,
Honningkirtel) kaldes et Organ, som udskiller
»Nektar«, ɔ: en sød, sukkerholdig Saft. Der
gives to Slags N.: de florale (nuptiale) og de
ekstraflorale (ekstranuptiale). De florale N. er
dannede i Blomsten, enten som Emergenser paa
eller Udvidelser af Blomsterbunden
(Diskusdannelser), som Haardannelser paa ell.
lokaliserede Omdannelser af Overfladevævet paa
Indersiden af Underbægeret (hos mange
Rosiflorer), Kronblade, Støvdragere ell. Støvvej; selv
indvendig i Frugtknuden kan N. dannes, og
den udskilte Saft trænger da frem gennem
Porer paa Frugtknudens Sider (Septalkirtlerne
hos mange Liljeblomstrede). Ogsaa hele
Kronblade (saaledes hos Nyserod, Venusvogn o. a.
Arter af Ranunkelfamilien) ell. Støvblade
(Staminodier) kan være omdannede til N., eller
Indersiden af Sporer paa Kronbladene (f. Eks.
hos Akeleje, Viol og mange Gøgeurter) kan
fungere som N. De florale N. har den store
biologiske Betydning at lokke Insekter til
Blomsten, og Flertallet af Insektbestøvningsblomsterne
er i Besiddelse af dem. De
ekstraflorale N., hvis Bet. maa være en ganske
anden, og som oftest antages at staa i
Myrebesøgets Tjeneste, er lignende, men ofte mere
sammensat byggede Organer, der forekommer
paa de vegetative Organer, især paa Bladene,
undertiden paa Stænglerne. Kirtlerne paa
Ulvsrønnens Bladstilke, paa Grænsen mellem Stilk
og Plade hos Amerikansk Olieplante, paa
Bagsiden af Bladmidtribben hos Bomuldsplanten,
paa Vikkens Akselflige o. m. a. er Eksempler
herpaa. — Fælles for alle N. er det
tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Væv med et
udskillende Epithem (s. d.) eller særegne
udskillende Haar samt de fine, i Reglen stærkt
grenede Karstrenge, som strækker sig dertil
ell. ind deri. Vort Kendskab til disse Organer
skyldes Studier af Caspary, Bonnier, Behrens,
Delpino, Reinke, Brogniart, V. A. Poulsen o. fl.
Selve Navnet er dannet 1735 af Linné.
(V. A. P.). A. M.

Nektariner, se Ferskentræ.

Nektarium, d. s. s. Nektarie.

Nekyia [gr. -↱i-] (gr.). Offer, som bringes
afdøde, særlig i den Hensigt at mane deres
Skygger frem for at lære Fremtiden at kende
(se Nekromanti). N. er Titelen paa
Odysseens 11. Bog, der fortæller om, hvorledes
Teiresias’ Skygge manedes frem.
V. S.

Nélaton [nela↱tǡ], Auguste, fr. Kirurg, f.
17. Juni 1807 i Paris, d. smst. 21. Septbr 1873.
Fra 1828 studerede N. i sin Fødeby, tog 1836
Doktorgraden med Afh.: Recherches sur
l’affection tuberculeuse des os
og ansattes saa ved
forsk. Hospitaler, indtil han 1851 blev Prof. ved
den kirurgiske Klinik efter at have skrevet
De l’influence de la position dans les maladies
chirurgicales
. 1863 blev han Medlem af Akademiet,
og 1867, s. A. som han nedlagde sit Embede, af
Instituttet. N. hørte til sin Tids mest udmærkede
Kirurger, lige kendt for sine gode
Behandlingsmaader, som for sine dristige Operationer. Han
behandlede Aneurismer med Kompression,
angav en ny Metode til Stensnit og til Enterotomi
og anviste ny Maader at udføre plastiske
Operationer paa. Han beskrev Hæmatocelet (Leçon
sur l’hématocèle rétro-utérine
, Gaz. des hôp.
1851). I den kirurgiske Topografi er hans Navn
knyttet til »Roser-Nélatons’ linie« (Elémens
de pathologie chirurgicale
, II, 1847) og N.’s
Sonde kaldes et Instrument, forsynet med en
uglaseret Porcelænskugle, der anvendes til at
paavise Kuglen i et Skudsaar (anvendt 1862 paa
G. Garibaldi). Foruden de nævnte Arbejder har
han bl. a. skrevet: Traité des tumeurs de la
mamelle
(1839) og Rapport sur les progrès de la
chirurgie en France
(1867). Paris’ fineste
Klientel flokkedes om ham, og han behandlede bl. a.
Kejserprinsen for Hoftebetændelse.
J. S. J.

Neleus [↱ne.læ^us] var efter gr. Sagn Søn af
Poseidon og Tyro, Broder til Pelias. Tyro
udsatte sine Børn, for at de skulde omkomme, og
ægtede dernæst Kong Kretheus i Iolkos, med
hvem hun havde Sønnen Aison, Jason’s Fader.
De udsatte Drenge var imidlertid ikke døde,
idet de blev fundne og opfostrede af en Hyrde.
Som voksne kom de efter Kretheus’ Død i Strid
om Kongemagten i Iolkos, og N. drog da med
en blandet Skare Krigere og med Broderparret
Bias og Melampus til Messenien, hvor han af
sin Onkel Afareus fik Herredømmet over Pylos.
Med Chloris, Amfion’s Datter, havde han 12
Sønner, samt Datteren Pero, der senere ægtede
Bias. Da Herakles havde dræbt Ifitos, søgte han
Renselse hos N., men blev afvist, da denne
havde staaet i Venskabsforhold til den dræbtes
Fader. Herakles gjorde da et Hævntog mod N.
og dræbte ham med alle Sønnerne, undtagen
Nestor, der tilfældigvis var i Byen Gerenos. Iflg.
Pausanias skal N. have fornyet de olympiske
Lege, senere være død i Korinth og ligge
begravet paa Istmen.
H. A. K.

Neleus [↱ne.læ^us]. Søn af Athens sidste
Konge Kodros. Fra Athen fordreves han af sin
Broder Medon og skal derefter være draget til
Lilleasien og have grundlagt fl. Byer, bl. a.
Milet.
H. A. K.

Nelidov [ni↱ljdåf], Alexander, russisk
Diplomat, f. 1837, d. 18. Septbr 1910, indtraadte
allerede 1855 i Udenrigsministeriets asiatiske
Departement og var senere ansat paa forsk.
Steder, saaledes 1872—77 som Legationsraad i
Konstantinopel. Under Krigen 1877—78 fulgte
han med Hærens Overkommando, deltog i
Afslutningen af San-Stefano-Freden og i
Berlinerkongressen og blev 1879 Sendemand i Dresden.
Herfra forflyttedes han 1883 til Konstantinopel,
hvor han forstod at bryde Englands Indflydelse,
der hidtil var overmægtig, og gøre Ruslands til
den afgørende, særlig under den græsk-tyrkiske
Krig 1897. I Slutn. af 1897 forflyttedes han til
Rom og Septbr 1901 til Paris, hvor han med
Iver og Held arbejdede for at styrke det
politiske Forbund mellem Frankrig og Rusland;
ligeledes hjalp han med til at udjævne den
Tvist med England, som var fremkaldt ved den
russ. Flaades taabelige Adfærd paa
Doggerbanke Oktbr 1904. 1907 førte han som Ruslands
Sendemand Forsædet paa den anden
internationale Fredskonference i Haag.
E. E.

Nellemann, Johannes Magnus
Valdemar
, dansk Retslærd og Politiker, f. i Kbhvn
1. Novbr 1831, d. smst. 26. Aug. 1906. Student

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free