- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
807

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nellemann, Johannes Magnus Valdemar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1849, Cand. jur. 1855, foretog 1856—58 en
videnskabelig Udenlandsrejse, 1858 Lektor, 1859 Prof.
ord.
ved Univ., 1865—71 Referendarius
consistorii
, 1870 ekstraord. Assessor i Højesteret,
1871 Regensprovst, 1874—75 Univ.’s Rektor, 1875—94
Justitsminister og Minister for Island i Ministeriet Estrup,
1894—96 i Reedtz-Thott’s Kabinet, 1896 kgl. Direktør
i Nationalbanken, Dr. jur. h. c. i Uppsala 1877.
Medlem af Videnskabernes Selskab 1883,
1873—96 Formand for Handelsbankens Bestyrelsesraad,
1886 Medlem af Direkt. for det Classen’ske
Fideikommis. Medens N.’s noget yngre Samtidige
Goos i sine Studieaar navnlig paavirkedes af den
spekulative Retsfilosof F. C. Bornemann, følte
N. sig stærkest tiltrukket af Retshistorikeren J.
E. Larsen. I dansk Retsvidenskabs Historie
staar N. som J. E. Larsen’s direkte Arvtager,
men det blev hovedsagelig Larsen’s Værk som
processuel Forfatter, ikke som Retshistoriker,
N kom til at fortsætte. Omstændighederne
medførte, at N. maatte ofre sine væsentligste
Kræfter paa den videnskabelige Bearbejdelse af
Processen, ikke af Retshistorien, den af de jur.
Discipliner, for hvilken han nærede størst
Tilbøjelighed. Medens N.’s Forelæsninger over den
danske Retshistorie aldrig blev trykte — N.
mente selv, at han manglede tilstrækkelig
filologisk Skole ell. Kundskab til at honorere de
Fordringer, der maa stilles til den »ideale«
Retshistoriker —, offentliggjorde han af
retshistoriske Arbejder Afh. »Retshistoriske
Bemærkninger om kirkelig Vielse som Betingelse
for lovligt Ægteskab i Danmark« (»Hist.
Tidsskrift«, V, 1. 1879 og 3. 1881—82) og
»Ægteskabsskilsmisse ved kongelig Bevilling« (1882); i
Forbindelse hermed kan nævnes Betænkningen
»Om Vallø Stifts og Vemmetofte Klosters
Retsforhold til Staten« (1872, nyt Optryk 1909),
»Nogle juridiske Bemærkninger i Anledning af
P. A. Heiberg’s Skilsmissesag« (»Letterstedt’ske
Tidsskr.« 1883), som dog vistnok ikke rammer
Sagens Kerne, »Anders Sandøe Ørsted’s
Betydning for den danske og norske Retsvidenskabs
Udvikling« (1885. Alm. Indledning og Ørsted’s
Indflydelse paa Procesrettens Udvikling) og
Bemærkninger i »Dagbladet« 1891 til N. Lassen’s
Afh. om den Struenseeske Proces. Som
Processualist fulgte N. den historiske Linie efter
Ørsted, P. G. Bang og J. E. Larsen. Han naaede
ikke at yde en fuldstændig trykt Fremstilling af
hele det danske Processystem, men de af ham
udgivne Værker: »Civilprocessens almindelige
Del« (1868, 3. Udg, 1887), »Den ordinære civile
Procesmaade« (1864, 4. Udg. 1892), »Læren om
Exekution og Auktion« (1871, 2. Udg. 1884),
heraf »Læren om Exekution« 3. Udg. 1896 og
»Læren om Auktion« i omarbejdet Fremstilling«
(1894, 2. Udg. 1898), samtlige skrevne i en klar
og letløbende Stil, beherskede indtil
Fremkomsten af Deuntzer’s Civilproces 1901 og
Munch-Petersen’s Arbejder Teori og Praksis. Det da
gældende Retssystem ejede imidlertid ikke N.’s
Hjerte; paa sin Studierejse havde han
modtaget uforglemmelige Indtryk af den engelske
Procesmaade, og han blev sine Ungdoms Idealer
om Offentlighed og Mundtlighed i Retsplejen
tro til det sidste. 1868 var N. blevet Medlem af
Proceskommissionen og havde som saadant
udarbejdet Udkastene vedrørende Civilprocessen
og Retsorganisationen; i Afh. i »Ugeskrift for
Retsvæsen«, i Bogen »Om mundtlig Rettergang
i civile Sager. En Oversigt over Grundsætningerne
i de vigtigste fremmede Proceslove og
Reformforslag« (1872), paa det første og andet
nordiske Juristmøde 1872 og 1875 og andetsteds
slog han kraftig til Lyd for Gennemførelsen af
de Reformer, han ikke selv kom til at opleve;
som Justitsminister nedsatte han
Proceskommissionen af 1892. Trods den politiske Kamptid
lykkedes det N. som Minister at gennemføre en
Rk. betydningsfulde Love; selv var han
Hovedforfatter af Konkursloven af 25. Marts 1872,
hvilken han behandlede litterært i to
Universitetsprogrammer: »Bidrag til Fortolkningen af
Konkurslovens fjerde Kapitel« (1874 og 1875,
samlede til en Bog og udgivet 1879), af
Auktionsloven af 9. April 1891 o. a., ligesom Lov af
7. Apr. 1899 om Formueforholdet mellem
Ægtefæller var hans og Deuntzer’s Værk.
Medudgiver af F. C. Bornemann’s Samlede Skrifter
(I—V 1863—68) og C. G. Holck’s
Statsforfatningsret (I—II 1869) og Statsforvaltningsret
(1870). 1870 blev N. Orla Lehmann’s Efterfølger
i Landstinget og begyndte dermed sit politiske
Liv. Som Landstingsmand og Minister var N.
det saglige Arbejdes Mand, men det blev hans
Skæbne at blive en af Forgrundsfigurerne i den
bitre Forfatningsstrid og at staa som det
Estrup’ske Systems juridiske Garant,
»Ministeriets juridiske Samvittighed«, som Estrup kaldte
ham, Kabinettets statsretlige Tanke og politiske
Pen, som han er kaldt af andre. Ham skyldes
bl. a. Forestillingen til Kongen om den
foreløbige Bevillingslov af 1877; Brochuren »Den
foreløbige Bevillingslov af 12. April 1877. Af en
gammel Jurist« (1877. Oprindelig trykt i
»Berlingske Tidende«) hidrører ligeledes fra N.’s
øvede Pen, og han tog senere i »Berlingske
Tidende« til Genmæle mod den af J. N. Madvig
forfægtede Nej-Teori. Men ligesom N. oprindelig
havde tilhørt Landstingets Mellemparti, var han
inderst inde ikke nogen kampglad Natur, skønt
han ikke veg tilbage for til det yderste at
benytte den provisoriske Lovgivning til Støtte for
den Politik, Ministeriets Chef gennemførte; han
havde stadig Føling med sine politiske
Modstandere og var inden for Regeringen en
Hovedmand i de Forhandlinger, der resulterede i
Forliget af 1894. N. ejede en ualmindelig sikker
og klar Hjerne, klar i sin Vurdering baade af
sine Medmennesker og sig selv, jævn. hjælpsom

J. M. V. Nellemann.
J. M. V. Nellemann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free