- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
811

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nemesis - Nemi - Nemirov - Nemi-Søen - nemo - nemo ante mortem beatus - Nemonien - Nemophila - Nemorarius, Jordanus - Nemours - Nemours, Louis, Hertug af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ovf. berørte Sagn om N. som Helene’s Moder.
Tempelet i Rhamnus blev 1890 udgravet af det
gr. arkæologiske Selskab, under Ledelse af B.
Staïs; herved fandtes en stor Del af Fodstykkets
Relieffigurer, hvorimod der kun var bevaret
ubetydelige Rester af selve Gudindens Billede.
I Kunstværker, der stammer fra den senere
Oldtid, især Mønter og Gemmer, afbildes N.
ofte holdende en Flig af sin Chiton ud fra
Brystet; denne Gestus synes efter Møntbilederne
at have sin Oprindelse fra Tempelstatuerne i
Smyrna; det er sandsynligvis et blot kunstnerisk
Motiv, uden dybere Bet. I øvrigt udstyredes N.
i den hellenistiske og romerske Tidsalder med
en Rk. forsk. Attributter, som hun for en Del
har tilfælles med andre Skæbnegudinder:
Vinger, Hjul, Aag, Tøjle, Alen, Grif o. a. Hendes
Kultus holdt sig til Hedenskabets sidste Tid;
den antog i denne Periode til Dels en mystisk
Karakter og plejedes af hemmelige Selskaber
(Nemesiaci). — Om den danske Forfatter
Goldschmidt’s Udvikling af den Idé, der ligger til
Grund for den gr. N., se 9. Bd, S. 865. (Litt.:
Posnanski, »N. und Adrasteia« [Breslau
1890]; Staïs i Ἐφημερίς ἀρχαιολογική [1891];
Pallat i »Jahrbuch des deutsch. archäol.
Instituts« [1894]).
C. B.

Nemi, By i Mellemitalien, ligger 25 km
Sydøst for Rom paa et Fremspring af
Albanerbjergene over Nemi-Søen og paa det Sted, hvor
der i Oldtiden laa et berømt Diana-Tempel, hvis
Bygningsrester er blevne udgravne efter 1885.
(1911) 1200 Indb. I N. ligger Frangipani’ernes
gl. Slot.
C. A.

Nemirov [njæ↱miråf], polsk Niemirov,
By i Ukraine, Guv. Podolien, ligger 19 km NNV.
f. Brazlav. 7000 Indb. N. har lutheransk foruden
græsk- og romersk-katolske Kirker, Gymnasium
og Klædefabrikation. I Nærheden ligger det
Nikolajev’ske Nonnekloster, og c. 1 km borte laa
det gamle Mirov, hvoraf nu kun den firkantede
Jordvold er tilbage. 1737 holdtes her en
Kongres mellem Tyrkerne paa den ene Side,
Russerne og Østerrigerne paa den anden.
(H. P. S.). N. H. J.

Nemi-Søen, i Oldtiden Nemorensis lacus,
Sø i Mellemitalien i Albanerbjergene, ligger Syd
for Monte Cavo, 338 m o. H. og udfylder et gl.
Krater. Søen, der ikke har noget synligt Afløb,
har Form som en Oval med en Omkreds af 4,5
km. Overfladens Areal er 280 ha, og Dybden er
c. 50 m. N. frembyder et af de allersmukkeste
Skuer i Italien. Navnet stammer fra en Lund
(nemus), der var viet Diana.
C. A.

nemo (lat.), ingen.

nemo ante mortem beatus (lat.), ingen er
lykkelig, før han er død, lat. Gengivelse af
Solon’s Udsagn til Kroisos.
H. H. R.

Nemonien [nemo↱ni.n] (Nemonin), Flod i
Østpreussen, opstaar af talrige Smaafloder i den
Kuriske Lavning og udmunder i den sydøstlige
Del af det Kuriske Haff. Den staar ved
Friedrichsgraben i Forbindelse med Memel og
Pregel.
O. K.

Nemophila [-fi-] Nult., Slægt af
Honningurtfamilien, nedliggende Urter med modsatte
ell. spredte og fjersnitdelte Blade. De anselige
Blomster, der oftest sidder enlig, har et med
akselbladlignende Vedhæng forsynet Bæger,
der vokser til under Frugtmodningen, en hjul-
ell. klokkeformet og blaa ell. hvid Krone med
Svælgskæl, og indesluttede Støvdragere. 14
Arter i Nordamerika; fl., der især stammer fra
Kalifornien, benyttes som Prydplanter, saaledes
N. insignis Benth. med himmelblaa Blomster,
N. atomaria Fisch. et Mey. med hvide og mørkt
prikkede Blomster (begge Arter har modsatte
Blade), N. Menziesii Hook. (= N.
crambeorides
) med blegblaa Blomster, N. discoidalis o. fl.
A. M.

N. er enaarige Sommervækster, der saas paa
Blivestedet først i Maj, og Planterne udtyndes
til 15—20 cm. Af de nævnte Arter findes fl.
Varieteter med forsk. farvede Blomster. N.
insignis
med blaa Blomster er den mest anvendte.
(L. H,). P. F.

Nemorarius, Jordanus, tysk Matematiker,
f. i Nærheden af Mainz, d. 1237. Han optoges
1220 i Dominikanerordenen og blev 1222 dens
Ordensgeneral med Sæde i Paris. N. var en af
Middelalderens betydeligste og kundskabsrigeste
Matematikere, især vel kendt med Arabernes
geometriske Arbejder, og de af Datidens Lærde,
der ønskede matematiske Kundskaber, tyede i
Reglen til hans Lærebøger. Disse er: to i
Aritmetik og Algebra, nemlig Arithmeticorum libri
X (udg. 1496), hvori han fremstiller vilkaarlige
Tal ved Bogstaver, dog uden at sammenknytte
dem ved matematiske Tegn, og De numeris
datis
(udg. 1879), en geometrisk Lærebog, kaldet
De triangulis libri IX (udg. 1887), hvori han paa
Grundlag af Euklid foretager selvstændige
geometriske Undersøgelser, en Regnebog
Algorithmus demonstratus (udg. 1534) og endelig De
ponderibus
(udg. 1533), der omhandler Mekanik.
Chr. C

Nemours [nö↱mu.r], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine-et-Marne, 16 km S. f.
Fontainebleau ved Loing og Loing-Kanalen samt
Lyon-Banen, (1921) 5090 Indb. N. har et gl. Slot
forsynet med Taarne; dette var de tidl. Hertuger
af Nemours’ Residens. Af landre fremtrædende
Bygninger findes kun Raadhuset, der rummer et
Bibliotek. For Matematikeren Bézout, der er
født i N., er der rejst et Mindesmærke. Byen
driver Fabrikation af Hatte og Glasvarer. I
Historien er Byen kendt for den Overenskomst,
som her 7. Juli 1585 sluttedes mellem Kong
Henrik IV og Ligaen ang. Hugenotterne (»det
nantiske Edikt«).
(M. Kr.). E. St.

Nemours [nö↱mu.r], Louis, Hertug af, fr.
Prins, f. 25. Oktbr 1814, d. 26. Juni 1896, var
anden Søn af Kong Ludvig Filip. Febr 1831
gjordes der ham Tilbud om at overtage Belgiens
Krone, men det afvistes af Hensyn til de
andre Stormagter, lige saa vel som Tanken om
at gøre ham til Konge i Grækenland. S. A.
fulgte han med en fr. Hær paa Toget til
Belgien og overværede Antwerpens Belejring,
ligesom han 1836—37 som Brigadegeneral deltog
i de to Tog til Constantine og udmærkede sig.
Han var lidet yndet af Folket p. Gr. af hans
aristokratiske Væsen, ja han regnedes ligefrem
for at hylde legitimistiske Meninger. Da han
1840 ægtede Prinsesse Victoria af Sachsen
Koburg Kohary (1822—57), forkastede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free