- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nepal - Nepalin - Nepenthaceæ - Nepenthes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

140—150000 km2 med en Befolkning, der anslaas til
c. 5—6 Mill. Indb. Sydgrænsen mod de britiske
Besiddelser dannes paa næsten hele
Strækningen af det fugtige og usunde Skovbælte (Tarai)
i Himalajas Skyregion, medens Nordgrænsen for
en stor Del dannes af Himalajas Hovedkæde,
der i N. krones af Toppe som Gaurisankar,
Kantschintschinga, Dhawalaghiri og mange
andre af Jordens højeste Bjerge. Mod V. omfatter
N.’s Territorium dog ogsaa Nordskraaningen af
Hovedkæden, hvortil Adgangen lettes ved flere
dybe Tværdale, gennem hvilke Bifloder til
Ganges, der udspringer paa Nordsiden, har banet
sig Vej mod Syd. Klima og Plantevækst er forsk.
efter Højden. I de vigtigste Dale har de en
subtropisk Karakter. Om Naturforholdene, se
for øvrigt Himalaja. Svarende til sin
Beliggenhed frembyder N. en mærkelig Blanding af
indisk og tibetansk Kultur. Det herskende Folk
er Gorkhaerne, en hinduisk Stamme, der i 18.
Aarh. bosatte sig i Katmandu-Dalen og derfra
bemægtigede sig Herredømmet over Landet. De
øvrige Folkestammer, bl. hvilke Newarerne er
de vigtigste, er for største Delen af tibetansk
Oprindelse og buddhistiske, men Buddhismen er
stærkt paavirket af Hinduismen og fortrænges
mere og mere, ligesom Kastevæsenet er alm.
udbredt. Befolkningen koncentrerer sig i de
frugtbare, lavere Dale, medens den usunde
Tarai er næsten ubeboet og de højere liggende
Dale kun meget tyndt befolkede. Agerbrug er
den vigtigste Næringsvej og drives som
Terrassekultur paa Dalskraaningerne. Der dyrkes
hovedsagelig Ris og Hvede. Ogsaa Kvægavlen
er betydelig og i de højere liggende Egne det
eneste Erhverv. En stor Rigdom besidder
Landet i sine Skove, der afgiver meget Træ til
Udførsel. Bjergværksdriften frembringer Jern og
Kobber. Af Industri findes Bomuldsvæveri og
Bronzestøberi, til hvilket Tinnet indføres fra
Indien. Navnlig fabrikeres mange Klokker til de
tibetanske Klostre og Templer. Papir tilvirkes
af Barken af en paa Højfjeldet voksende Art af
Daphne. Handelen er ret betydelig, navnlig
Mellemhandel mellem britisk Indien og Tibet.
Fra Indien indføres Bomuld, Bomuldstøj,
Sukker, Te, Indigo og europæiske Varer, fra Tibet
Uld, Moskus, Yakhaler, Boraks, Salt, Guld,
Antimon etc., til en Værdi (1921—22) af 5,9 Mill. £.
Til Indien udføres Ris, Oliefrø, Træ, Smør, Kvæg,
Heste, Huder, tibetanske Varer etc. til en
Værdi af 2,5 Mill. £. Til Tibet udføres
Messingvarer, Klokker, Jern, europæiske og
indiske Varer. Regeringsformen er et
Militæroligarki. Maharadsha’en, der har Rang som
General i den indiske Hær, er kun Regent
af Navn, den virkelige Magt er hos
Førsteministeren. Hvert 5. Aar sendes et Gesandtskab med
Tribut til Kina, men ved Siden heraf har en
eng. Resident sit Sæde i Hovedstaden. Historie,
se Gorkha. (Litt.: Hodgson, Essays on
the language, literature and religion of N. and
Thibet
[Lond. 1874]; Boeck, »Durch Indien
ins verschlossene Land von N.« [Leipzig 1903];
Lévi, Le N. Etude historique [Ann. du Musée
Guimet
, Paris 1905]; Buchanan, Account of
the Kingdom of N.
[Edinburgh 1919]).
M. V.

Nepalin, se Akonitin.

Nepenthaceæ [-↱ta´-]
(Kandebærerfamilien), tokimbladede og frikronede
Planter af Ordenen Sarraceniales med kun een
Slægt, Nepenthes L (Kandebærer), oftest
klatrende Buske ell. Halvbuske med spredte og
hele Blade, der har en yderst ejendommelig
Bygning, Den nedre Bladdel ligner i sin
Udvikling ganske en Bladplade; den er gerne
lancetdannet og læderagtig. Midtnerven
forlænges til en Slyngtraad, der tjener til Klatring, og
som i sin Spids bærer et med Laag forsynet
krukke- eller kandeformet Legeme. Bladets 3
Dele tydes naturligst som en ejendommelig
Differentiering af en Bladplade.

Størrelse og Form er i øvrigt forsk. hos de forsk.
Arter. Ofte mangler Kanden paa de nedre og øverste
Blade. Den er snart helt grøn, snart forsynet med
purpurfarvede Pletter, snart lysviolet; de stærkt
fremtrædende Ribber i Randen og paa langs er
ofte udstyrede med Frynser. Kandens
Inderflade er foroven mat, voksklædt og derfor
vandskyende, medens den forneden er glinsende og
udstyret med Kirtler. Disse udskiller en Vædske,
ved hvilken de Insekter, der, vejledede af
Kandens hele blomsteragtige Udstyr og lokkede af
den paa Laaget o. a. St. udskilte Honning, falder
ned i Kandens Bund, opløses mere ell. mindre
fuldstændig og muligvis tillige absorberes
(se insektædende Planter). Blomsterne,
der sidder i store, klaselignende Stande, er
særkønnede og regelmæssige; de har et 4-bladet
Bloster. Hanblomsternes 4—16 Støvdragere er
sammenvoksede til en Søjle. Støvvejen bestaar
af 4 Frugtblade. Frugten er en læderagtig
Kapsel med meget smaa Frø, der har en til begge
Ender langt udtrukket Skal. Omtr. 40 Arter i
den gl. Verdens Troper, især paa de malajiske
Øer (Borneo har 20 Arter). Fl. dyrkes i
Væksthuse. (Litt.: E. Wunschmann, »Über die
Gattung N.« [Berlin 1872]).
A. M.

N. er Varmhusplanter, der maa overvintres
ved en Temperatur ikke under 18°. De
formeres ved Stiklinger, som sættes i frisk
Sphagnum og anbringes paa rigelig Undervarme. De
dyrkes ofte i Hængekurve; benyttes Potter, maa
disse fyldes halvt med Skaar for Vandaftrækkets
Skyld. Jorden bør være Bregnefibre ell.
Lyngjord, hvor den fine Jord er sigtet fra, og
Sphagnum, groft Sand og lidt Trækul. De maa vandes
rigeligt i Sommertiden og overbruses et Par
Gange daglig.
(L. H.). P. F.

Nepenthes gracilis.
Nepenthes gracilis.


Nepenthes [gr. -↱te.s] (gr.), smertestillende.
I Odysseen nævnes et Middel, som, naar det
blev drukket blandet i Vinen, bragte
Menneskene til at glemme alle deres Sorger.
H. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free