- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
815

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nepenthes - Neper - Nepeta - Nephelium - Nephrolepis - Nephtys - Nepi - Nepidæ - Nepoko - Nepomuk, Johannes - nepos - Nepos - Nepos, Julius - Nepotisme - Nepouit - Neptun - Neptun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nepenthes [-təs], se Nepenthaceæ.

Neper, se Napier.

Nepeta, se Katteurt.

Nephelium [-↱fe´-] L., Slægt af Sapindaceæ,
Træer med ulige finnede Blade, hvis Smaablade
er aflange og helrandede, og smaa, regelmæssige
4—6-tallige Blomster i Top; Frugten er en med
bløde, senere haarde Torne besat Nød, og Frøet
er omgivet af en saftig Kappe. 22 indiske Arter.
Af fl. Arter spises Frøkappen, saaledes af N.
lappaceum
L. (Rambutan) og N. mutabile
Bl. (Java og Borneo), der er yndede Frugttræer,
og hvoraf i hvert Fald det første er vidt
udbredt ved Dyrkning. Enkelte andre nær
beslægtede Arter, hvis Frugter gerne er vortede,
dyrkes ogsaa som Frugttræer, saaledes Litchi
chinensis
Sonn., der lever i Kina (Frugterne
kaldes Litchiblommer ell. kinesiske
Blommer
) og Euphoria Longana Lam., der
ofte kultiveres i det østlige og sydlige Asien. De
er begge tidligere henførte til N.
A. M.

Nephrolepis [-↱fro´-] Schott., Slægt af
Engelsødfamilien med opret Rodstok og ofte
knoldede Udløbere; Bladene er lange og enkelt
finnede, Fligene er tydelig stilkede, og
Sidenerverne er kølleformet opsvulmede og mod
Oversiden udskillende Kalk. Frugthobene, der sidder
i en Rk. parallelt med Midtribben, overdækkes
af et nyredannet Slør. Omtr. 10 Arter i
Troperne. Fl. dyrkes i Bregnehuse, saaledes N.
cordifolia
(L.) Presl., N. acuta (Schk.) Presl.
og N. davallioides (Sw.) Kze. Se
Bregnekultur under Bregner.
A. M.

Nephtys [↱nef-],- d. s. s. Neftys.

Nepi (det antikke Nepete), By i
Mellemitalien, Prov. Roma, Kreds Viterbo, ligger 28
km Sydøst for Viterbo, omgiven af
middelalderlige Mure. N. er Bispesæde og har Domkirke
(tidligere Juppitertempel), Rester af en
Akvædukt, Borgruiner, smukt Raadhus og (1911)
3100 Indb.
C. A.

Nepidæ, se Tæger.

Nepoko, Flod i det indre Afrika, udspringer
paa Bjergene langs Albert Njansa’s Vestside,
strømmer mod Vest gennem et stort
Skovdistrikt og udmunder under 2° n. Br. i Kongos
Biflod Aruvimi, hvis største Tilløb den er.
C. A.

Nepomuk [↱næpåmuk], Johannes,
Böhmens Værnehelgen. Efter den 1670 af Jesuitten
Balbinus forfattede, paa mundtlig Tradition
hvilende Beretning fødtes N. c. 1330 i den bøhmiske
By Pomuk, han blev Magister ved Univ. i Prag,
Præst ved Teynkirken smst., Domherre ved St.
Veit og Provst ved Allehelgenskirken,
Almisseuddeler hos Kong Wenzel og Skriftefader for
Dronning Johanne. Da han trods Trusler og
Pinsler ikke vilde aabenbare Kongen
Dronningens Skriftemaal, blev han 1383 Aftenen før
Kristi Himmelfartsdag styrtet i Moldau. — Der
har virkelig levet en Johannes N. (fra Pomuk),
som 1393 (ikke 1383) blev druknet paa Kong
Wenzel’s Befaling p. Gr. a. kirkepolitiske
Uoverensstemmelser. Fra jesuitisk Side søgte
man med ham at forjage Mindet om Johannes
Hus. 1729 blev N. helgenkaaret, hans Dag (16.
Maj) fejres i Böhmen som en stor Kirke- og
Folkefest. Han er Brohelgen. (Litt.: Frind,
»Der heil. Joh. v. N.« [Prag 1879]; Reimann
i Sybel’s »Histor. Zeitschrift«, 27. Bd).
L. M.

nepos (lat.), Sønne- ell. Dattersøn ell.
overhovedet Efterkommer; ogsaa Broder- ell.
Søstersøn.

Nepos, se Cornelius Nepos.

Nepos, Julius, vestrom. Kejser (474—75),
blev sat paa Tronen paa Foranledning af den
østromerske Kejser Leo, med hvem han var
beslægtet. Han anerkendtes i Italien og Gallien,
men blev efter kort Tids Forløb styrtet af
Hærføreren Orestes, som satte sin Søn Romulus
Augustinus paa Tronen. N. rejste til Dalmatien,
hvor han tilbragte sine sidste Leveaar.
H. H. R.

Nepotisme (af lat. nepos, ital. nepote, Nevø),
egl. Begunstigelse af Nevøer, bruges om
Begunstigelse af Slægt og Venner ved Besættelse af
Embeder o. l. Udtrykket har sin Oprindelse
fra det System af Begunstigelser af
Familiemedlemmer (Tildeling af Gods og Rigdomme), som
en Række Paver fra Innocens VIII’s Tid at
regne satte i Gang.

Nepouit, et Mineral af Sammensætning
3(Ni,Mg)O,2SiO2,2H2O, der i Form af smaa,
grønne, sekskantede Krystaller er fundet fl. St.
i Nikkelminerne paa Ny Caledonien.
O. B. B.

Neptun (Neptunus), en gl-italisk
Guddom, som det synes en af de tidligst dyrkede;
om Guddommens Væsen og Formerne for hans
Dyrkelse vides dog næsten intet. En gl Fest
Neptunalia fejredes i Slutn. af Juli Maaned;
under Festen boede man i Løvhytter. Med Havet
synes denne gl. Gud intet at have haft at gøre.
Men meget tidligt, allerede før 399 f. Kr.,
indførtes til Rom den gr. Gud Poseidon, der
dyrkedes i det græsktalende Syditalien, i Tarent
som i Posidonia, og ham identificeredes med N.,
saaledes at alle hans Egenskaber overførtes til
denne. Til den ny, græsk-romerske N., der
væsentlig tænktes som Havets Herre, og som
sattes i en vis Forbindelse med Mars og
Mercurius, var det, at den ældre Scipio Afrikanus
ofrede, før han gjorde sit Tog til Afrika, og
Octaviani efter Slaget ved Actium. N. dyrkedes
saavel i Italien som i Romerrigets fjernere
Dele, mest dog kun i Kystbyerne. Hans vigtigste
Helligdom var den, der af Agrippa byggedes
paa Marsmarken efter Sejrene over Pompejus
og Antonius. Ogsaa hos de rom. Digtere og i
Kunsten tænkes der stedse paa den gr.-rom.
Guddom (smlg. Poseidon).
H. A. K.

Neptun, den yderste Planet i vort
Solsystem, efter hvad vi nu ved. Den var ikke
kendt i Oldtiden, da den viser sig som en
Stjerne af 8. Størrelse, er altsaa ikke synlig for
det blotte Øje, og blev først funden 1846. Dens
Opdagelse er en af de største Triumfer, som
den fysiske Astronomi har fejret. Planetens
Tilværelse blev nemlig paavist ved den
Tiltrækning, som den øver paa Uranus. Et Analogon
hertil, om end af enklere Natur, har man i
Opdagelsen af de mørke Fiksstjernedrabanter,
specielt Sirius’, Prokyon’s og Algol’s, thi ogsaa
her er det den samme Opgave, som skal løses:
nemlig at paavise Tilstedeværelsen af en Klode
og beregne dens Plads paa Himmelen af de
Perturbationer, den udøver paa en bekendt
Klode.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free