- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
816

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neptun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N.’s Opdagelseshistorie begynder 1821. De i
dette Aar af Bouvard publicerede Tabeller for
Uranus gengiver Planetens Plads paa
Himmelen, som den var fra 1781 til 1820, men ikke i
Tiden før dens Opdagelse tilbage til 1690. Heller
ikke viste disse Tabeller sig at stemme med
Himmelen for Tiden efter 1820, og Afvigelsen
blev for hvert Aar større og større, saa at
Forskellen mellem Teori og Iagttagelse 1845 var
stegen til 2′. Bouvard udtalte allerede 1834, at
muligvis Grunden til denne stadig stigende
Forskel var en endnu ukendt Planet uden for
Uranus, og 1840 udsatte Videnskabsselskabet i
Göttingen en Prisopgave i denne Retning, men
den blev ubesvaret. Bessel havde allerede 1823
ytret sig om denne mærkelige Afvigelse hos
Uranus og lod 1838 en af sine Elever,
Flemming, foretage de nødvendige Forarbejder til
nærmere Undersøgelser af dette Spørgsmaal,
men Flemming’s tidlige Død (1840) afbrød dette
Arbejde, som Bessel ikke fandt Tid til at
fortsætte. Det blev derimod løst uafhængig og
samtidig af Leverrier og Adams. Arago opfordrede
1845 Leverrier til at underkaste Uranus’
Bevægelse en ny Revision. Leverrier paaviste i
Meddelelser til Akademiet i Paris af 10. Novbr
1845, 1. Juni og 31. Aug. 1846, at kun en Planet
uden for Uranus kunde forklare Afvigelsen;
denne satte han efter Bode’s Lov i omtr. den
dobbelte af Uranus’ Afstand, og under andre
meget plausible Antagelser beregnede han dens
Plads paa Himmelen. 18. Septbr 1846 skriver
Leverrier til Galle og nævner bl. a. ogsaa sit
Resultat samt det Sted, hvor denne ny Planet
skulde staa. 23. Septbr fik Galle i Berlin dette
Brev og søgte samme Aften efter Planeten. Ved
Hjælp af det akademiske Stjernekort, Hora
XXI, som var udarbejdet paa Berlins
Observatorium, men endnu ikke udgivet, fandt man paa
Himmelen en liden Stjerne, ikke fuldt 1° fra
det af Leverrier angivne Sted; denne manglede
paa Kortet. Den næste Aften viste denne Stjerne
sig ved at have skiftet Plads at være en Planet.
Adams forelagde Challis sine Resultater
allerede i Septbr 1845 og sendte dem ogsaa til Airy.
Men først det flg. Aar begyndte Challis at søge
efter Planeten efter Anmodning fra Airy; men
da han ikke havde noget Kort til sin
Disposition, maatte han tegne Stjernerne ind og fra
Tid til anden se efter, om nogen af dem havde
forandret deres Plads. Han begyndte sit
Arbejde 29. Juli, men først 1. Oktbr fik han at
høre om Planetens Opdagelse. Ved nærmere at
se efter sine Observationer paaviste han, at
han 4. og 12. Aug. samt 29. Septbr havde
observeret Planeten.

Adams var først færdig med sine
Beregninger, Leverrier publicerede først sine Resultater,
begge tilkommer i lige Grad Æren for
Opdagelsen af denne Planet. Det er blevet indvendt, at
den fundne N. slet ikke var Adams’ og
Leverrier’s N., men en ganske anden Planet, og at
Opdagelsen var et heldigt Træf, thi de
Elementer, som var beregnede, og den Værdi for
Planetens Masse, som man havde gaaet ud fra,
var betydelig fejlagtige. Hertil er at bemærke,
at de benyttede Data ikke var tilstrækkelige til
at beregne Planetens Bane nøjagtig, men de
var nøjagtige nok til at bestemme den Retning,
hvori Planeten stod, og dette maatte til for at
finde Planeten. Efter faa Ugers Observationer
blev den nøjagtige Bane beregnet, og det viste
sig da, at ogsaa denne, ligesom Uranus, var
bleven observeret tidligere. Saaledes havde
Lalande 8. og 10. Maj 1795 observeret Planeten.
Ved Leverrier’s og Newcomb’s Arbejder har
man nu nøjagtige Tabeller for N. Den bevæger
sig omkr. Solen i en elliptisk Bane, af
Excentricitet 0,0090, Middelafstand 30,11 Gange Jordens
Middelafstand fra Solen ell. 4501 Mill. km og
Omløbstid af 164,78 Aar. Banen danner en
Vinkel med Ekliptikken af 1° 46′,8. I Kikkert viser
N. sig med Skive af 2″,2 Diameter, dens
virkelige Diameter er 4,3 Gange Jordens ell. 56000
km; dens Volumen 72 Gange Jordens. Dens
Masse er omtr. 17 Gange Jordens, Tætheden 0,2
Gange Jordens Tæthed, Tyngden paa
Overfladen 0,95 Gange Tyngden paa Jorden, ell.
anderledes udtrykt: Tyngdens Acceleration er paa
N. 9,3 m. Planetens Albedo er efter Müller 0,52.
Hidtil har man ikke set Pletter paa dens
Overflade; dens Rotationstid er af Öpik og Livländer
bestemt ved Hjælp af Variabiliteten af N.’s Lys
for Ækvatorialegnen til 7,71t, for den sydlig
tempererede Zone til 7,84t, analog med forsk.
Rotationssted for Jupiter og Saturn i de
forskellige Strøg af Planeterne. Dens
Spektrum, som er meget indgaaende studeret
af Slipher ved Lowell Observatory, er saa
svagt, at de Fraunhofer’ske Linier er
vanskelige at se, men der er en Del brede, mørke
Baand i rødt og gult, som tyder paa, at N. har
en tæt Atmosfære. Set fra N. vil Solen have en
Diameter af omtr. 1′, omtr. som Venus, naar den
er os nærmest. Det Lys og den Varme, N.
modtager, er kun 1/900 af den, som Jorden faar.
Antager man med Zöllner, at Sollyset paa
Jorden er 618000 Gange Lyset af Fuldmaanen, vil
følgelig Sollyset paa N. være lig 687
Fuldmaaner. N.’s Lysstyrke er 7,5, som ved de
vekslende Afstande fra Jorden kan variere indtil 0,2
Størrelsesklasse. Fasen udgør kun 2° og er
uden Indflydelse paa dens Lysstyrke. Fra N. vil
Mars have en Maksimumelongation fra Solen af
3°, Jorden 2° og Venus 1,5°. Juppiter vil fjerne
sig til 10° fra Solen,

N. har een Maane, opdaget af Lassell 10.
Oktbr 1846. Efter H. Struve bevæger denne sig
omkr. N. i 5 Dage 21 Tim. 2,6 Min. i en
Middelafstand af 14,73 Gange N.’s Radius eller c.
400000 km, og i en Bane, som danner en
Vinkel paa 142° 40′ med Ekliptikken, den har
altsaa en retrograd Bevægelse ɔ: fra Ø. mod V.
Men denne Bane forandrer langsomt sin
Beliggenhed. Tisserand har henledet
Opmærksomheden paa, at dette kunde forklares af en
Fladtrykning ved N. Brown har underkastet dette
Problem en grundigere Undersøgelse med
Benyttelse af alle de Observationer, som er
anstillede fra 1848 til 1898, og fundet en
Fladtrykning ved N. af 1/43. Satelliten er kun synlig
i de største Kikkerter, og man har sluttet af
dens Lysstyrke, sammenlignet med Planetens,
at dens Diameter skulde være omtr. af samme
Størrelse som ved Jordens Maane, maaske lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free