- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
819

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nerium - Nerly - Nerman, Einar - Nernst, Hermann Walther - Nernstlampe - Nero

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over Knapperne og ved Grunden. Bælgkapslerne
har talrige Frø med Frøuld. 3 Arter i
Middelhavsomraadet og det sydlige Asien. N. Oleander
L. (Oleander), en indtil 8 m høj Busk, lever
fra Portugal til Mesopotamien og dyrkes alm.;
Blomsterne er hvide eller rosenrøde, hos
dyrkede Former oftest fyldte og undertiden lyst
gule. Hele Planten er noget giftig. N. odorum
Sol. (Ostindien) har lyserøde og vellugtende
Blomster; den dyrkes ligeledes som Prydplante.
A. M.

N. er Koldhusplanter. Der er forsk.
Varieteter med hvide, gullige eller røde Blomster,
men almindeligst dyrkes dog Arten N. Oleander
med store, lyserøde Blomster. De formeres ved
kraftige Skudspidser, der sættes i Smaapotter
i Febr—Marts i Formeringshus eller Varmhus.
Naar de er rodfæstede, knibes de og
anbringes i Varmebed for at komme hurtig i Vækst,
omplantes og afhærdes, for senere at
anbringes i en aaben Bænk, eventuelt udplantede. I
sidste Tilfælde indplantes de først i Septbr og
indflyttes i Koldhus. Tidligt om Foraaret
foretages Omplantning i en kraftig Jordblanding af
Græstørvjord, gammel Gødning og groft Sand,
hvorefter de holdes noget varmere;
Blomsterknopperne vil da snart komme frem. Under
Blomstringen kræver de rigelig Vanding, af og
til med flydende Gødning, men efter denne
indskrænkes Vandingen, og samtidig skæres
Planterne noget tilbage for derefter at udvikle ny
Skud til næste Aars Blomstring. — Som
Stueplante behandles N. saavidt muligt efter
ovennævnte Regler, navnlig med Overvintring i ikke
for høj Temp., en solrig Plads om Foraaret, og,
om muligt, Anbringelse i fri Luft om
Sommeren.
P. F.

Nerly [↱ne.rli] (Nehrlich), Christian
Friedrich
, tysk Maler, f. 1807 i Erfurt, d.
1878 i Venedig, hvor han virkede fra 1837; blev
berømt for sine Venedig-Prospekter (i Berlins
Nationalgaleri: »S. Giov. e. Paolo«); »Piazetta
i Maaneskin« skal han endog have malet 36
Gange. Sønnen F. P. N., f. 1842, malede især
farverige italienske Strandlandskaber.
A. Hk.

Nerman, Einar, sv. Tegner og Maler, f.
6. Oktbr 1888 i Norrköping, uddannet paa
Kunstnerforbundets Skoler 1905—08, under Matisse i
Paris 1909—10, under C. Wilhelmsson 1911. N.
har udført en Mængde Illustrationer og andre
dekorative Arbejder af megen Sikkerhed og
Finhed i den dekorative Linie: Serien »En
herrgårdssägen«, Fredman’s Epistler (1915), A.
Blanche’s samlede Skr (1922), Akvarelserien »Per
Svinaherde« (bl. a. her spores Beardey’s Paa
virkning), »Flirt«, »I Krinolin«. Paa den svenske
Udstilling i Kbhvn 1916 saas Akvarelserien
»Tummelisa« og en Del Litografier. Han
knyttedes til Dramatiska teatern i Sthlm
(Dekorationer, Dragter).
A. Hk.

Nernst, Hermann Walther, tysk
Fysiker og fysisk Kemiker, f. 25. Juni 1864 i
Briesen, Vestpreussen, Student 1883, studerede i
Zürich, Berlin, Graz og Würzburg, hvor han
blev Doktor 1887 S. A. blev han Assistent hos
Ostwald i Leipzig, 1891 ekstraord. og 1894 ord.
Prof. i fysisk Kemi ved Univ. i Göttingen, hvor
han 1895 fik oprettet et Institut for fysisk Kemi
og Elektrokemi. 1905 blev han kaldet til Berlin
som Prof. og Direktør for Univ.’s Institut for
fysisk Kemi, 1922 blev han tillige Præsident for
den fysisk-tekniske Rigsanstalt i Charlottenburg.
1920 fik han Nobel-Prisen i Kemi. Af N.’s
talrige teoretiske og eksperimentelle Arbejder har
nogle af de første faaet grundlæggende Bet. for
den fys. Kemi, især Elektrokemien. Vigtigst er
hans Habilitationsarbejde for 1889, »Die
elektromotorische Wirksamkeit der Ionen«, hvori han
ud fra kinetiske Forestillinger beregner de
saakaldte Koncentrationselementers
elektromotoriske Kraft og giver Teorien for de galvaniske
Elementer. I flere Arbejder (det første fra
1899) giver han en elektrokemisk Teori for
Nervernes Virksomhed. 1903 kom et Arbejde om
Molekularvægt ved høje Temp., Indledningen til
en lang Række Undersøgelser over Luftarters
Forhold ved meget høje Temp. 1906 fremsatte
han sit Varmeteorem (»Varmeteoriens 3.
Hovedsætning«), der først og fremmest har faaet Bet.
ved at give Anledning til en lang Række
Undersøgelser fra 1910 (af N. og hans Elever) over
Stoffernes Varmefylde og andre Egenskaber ved
meget lave Temp., et meget værdifuldt
eksperimentelt Arbejde, der har afgivet Grundlag
for Prøvelsen af Kvanteteorien anvendt
paa faste Stoffers Varmefylde. N.’s senere
Arbejder har saaledes mere vendt sig mod den
rene Fysik. Arbejder over faste Elektrolyters
Ledningsevne førte 1897 til Opfindelse af
N.-Lampen, der indtil Metaltraadslampens Fremkomst
var den mest økonomiske Lyskilde for mindre
Lysstyrker og vandt meget stor Udbredelse.

Bl. N.’s Bøger maa nævnes hans Hovedværk
»Theoretische Chemie« (1893, 10. Udg. 1921).
Gennem denne Bog og gennem sine mange
Elever fra hele Verden har han øvet en
overordentlig Indflydelse paa den fys. Kemis
Udvikling. Meget udbredt er ogsaa hans og A.
Schönflies’ Bog »Einführung in die mathematische
Behandlung der Naturwissenschaften« (1895, 10.
Udg. 1923). 1918 kom »Die theoretischen und
experimentellen Grundlagen des neuen
Wärmesatzes«. Endvidere grundlagde han sammen med
Borchers »Jahrbuch der Elektrochemie« 1895 og
»Zeitschrift für Elektrochemie« 1896.
H. M. H.

Nernstlampe, se elektrisk Lys.

Nero, rom. Kejser (54 — 68), f. 15. Decbr
37, d. 9. Juni 68, hed opr. Lucius
Domitius Ahenobarbus
, men efter at hans
Moder, Agrippina den Yngre, havde ægtet
Kejser Claudius, blev han adopteret af denne og
antog Navnet N. Claudius Cæsar
Drusus Germanicus
. Uagtet Claudius med sin
tidligere Hustru Messalina havde en Søn
Britannicus, gjorde Agrippina sig dog al Umage
for at hæve sin Søn paa hans Bekostning og
skaffe ham Tronfølgen, og det lykkedes hende
at faa ham gift med Octavia, Claudius’ Datter
med Messalina. Ved Claudius’ Død hyldedes
ogsaa N. som Kejser. I Beg. regerede Agrippina i
hans Sted med stor Vilkaarlighed, men blev
snart skubbet til Side af Prætorianpræfekten
Burrus og N.’s Lærer, Filosoffen Seneca, som
i flere Aar stod i Spidsen for Regeringen og i
det hele regerede med Dygtighed. N. selv havde
kun ringe Interesse for Regeringsforretningerne;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free