- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nero - Néro antico - Nerola - Neroliolie - Nerophis - Nertera - Nerthus - Nertshinsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han var i høj Grad forkælet og
nydelsessyg, dertil uhyre forfængelig og endelig en
svag Karakter, der stadig var afhængig af sine
Omgivelser. Grusomhed, som han i Reglen
beskyldtes for, synes i det mindste fra Beg. ikke
at have været bl. hans fremtrædende
Egenskaber, men de grusomme Handlinger, som
tillægges ham af den ikke synderlig paalidelige
Tradition, lader sig for en stor Del forklare ved de
nævnte Karaktertræk. Ved Hoffet var
Forholdene en Tid meget spændte. Da Britannicus, som
naturligvis stærkt følte sin Tilsidesættelse, døde
efter pludselig at være blevet syg ved Kejserens
Taffel, var det den alm. Mening, at N. havde
ladet ham forgive (55). Fremdeles søgte
Agrippina stadig at vinde sin Indflydelse over
Sønnen tilbage, medens Burrus og Seneca
modvirkede hende, og N. selv af al Magt søgte at
hævde sin Uafhængighed over for Moderen.
Forholdet vedblev at være spændt, og til sidst
lod han hende tage af Dage (59); det hed sig,
at hun havde konspireret mod hans Liv. Stor
Indflydelse paa N. havde nu ogsaa hans
Elskerinde Poppæa Sabina, som efter Burrus’ Død
ophøjedes til Kejserinde, medens Octavia først
blev skilt fra N. og snart efter dræbt (62). Ved
Siden af Poppæa Sabina fik den ny
Prætorianpræfekt Sofonius Tigellinus stor Indflydelse,
medens Seneca fjernedes fra Hoffet.
Regeringen blev stadig mere vilkaarlig, og Antallet af
Højforræderiprocesser tiltog. Der stiftedes
ogsaa flere Sammensværgelser mod Regeringen,
saaledes den pisoniske Sammensværgelse, der
medførte adskillige Henrettelser; ogsaa Seneca
blev tvunget til at dræbe sig selv (65). Da en
stor Del af Rom var blevet ødelagt ved
Ildebrand, og der var Folk, som beskyldte N. selv
for at have foranstaltet Branden, blev Skylden
kastet paa de Kristne i Byen, hvoraf mange
blev grusomt henrettede (64). De nedbrændte
Dele af Byen lod N. genopbygge med stor Pragt.
Imidlertid vakte han stærkt Anstød i mange
Kredse i Rom ved den for en Kejser lidet
passende Adfærd, han ofte udviste. Han yndede
at optræde baade som Sanger og som
Vognstyrer, først for et mindre Publikum, senere
offentlig, Til sidst rejste han endog til
Grækenland og optraadte ved de store gr.
Nationalfester og var umaadelig stolt over de utallige
Priser, der selvfølgelig tildeltes ham. Men
uagtet Oppositionen i de fornemme Kredse var
stærk, var N. dog utvivlsomt særdeles yndet i
Folkets bredere Lag, som han vandt ved
pragtfulde Fester og Gaveuddelinger, og hans
personlige Væsen synes ogsaa at have været
vindende. Der er ogsaa Grund til at fremhæve, at
til Trods for de mislige Forhold, der herskede
ved N.’s Hof, forstod den romerske Regering
dog at optræde med Kraft over for Udlandet;
Feltherren Corbulo kæmpede tappert og heldig
mod Armeniere og Partnere, og i Britannien
udmærkede Suetonius Paulinus sig i høj Grad.
Men da der til sidst udbrød en Opstand bl.
Soldaterne i Gallien under Statholderen Julius
Vindex, der proklamerede Galba, Statholder i
Spanien, som Kejser, bredte Frafaldet sig
alligevel hurtig over store Dele af Riget. N. tabte
helt Besindelsen; baade Senatet og
Prætoriangarden svigtede ham, og til sidst søgte han selv
Døden ved en frigiven Slaves Hjælp. (Litt.:
H. Schiller, »Geschichte des römischen
Kaiserreichs unter N.« [Berlin 1872]; J. P.
Weisse
, »Populære Forelæsninger over
Tiberius og N.« [Kria 1882]).
H. H. R.

Nero.
Nero.


Néro antico ell. Marmor Tænarium er en
sort Kalksten fra Kap Matapan i Grækenland;
den er anvendt som Dekorationssten i det
antikke Rom.
(N. V. U.). O. B. B.

Nerola [ne↱råla], Landsby i Mellemitalien,
Prov. Roma, ligger 37 km NØ. f. Rom ved den
vestlige Fod af Sabinerbjergene. (1911) 1600
Indb. N. driver Vin- og Olivenavl, men er mest
kendt fra Kampen 18. Oktbr 1867 mellem
Garibaldi’s Friskarer og de pavelige Tropper.
C. A.

Neroliolie, se Pommeransblomstolie.

Nerophis [-fis], se Naalefisk.

Nertera Banks et Sol. Slægt af Krapfam.
(Kaffetræ-Gruppen), smaa krybende Urter med
smaa, modsatte Blade og interpetiolære,
tilvoksede Akselblade. Blomsterne, der sidder
enlig i Bladhjørnerne, er tvekønnede eller
særkønnede og har en rør- eller tragtformet
Krone. Stenfrugt. 6 Arter i Sydamerikas Andes,
Ny Zeeland o. s. v. N. depressa Banks et Sol,
dyrkes som Prydplante for de smukke
Frugters Skyld.
A. M.

N. depressa formeres ved Deling i Marts ell.
April og plantes i 1 Del Bladjord, 1/2 Del
Sphagnum, 1/2 Del groft Grus og med rigeligt Dræn
i Potterne. De anbringes i en kold Bænk, og
naar de er besatte med de røde Bær,
anbringes de til Dekoration i Koldhuset, hvor de
overvintres ved 8—10°.
(L. H.). P. F.

Nerthus [↱nertus], Gudinde, se Njord; jfr
Hertha.

Nertshinsk [↱njert∫insk], Nerčinsk, Kreds
i det østlige Sibirien, Provins Transbaikalien af
Generalguvernementet Amur, ligger paa den
sydøstlige Side af Jablonoi-Bjergene, hvis
Udløbere helt opfylder Egnen, der ved sin
Mineralrigdom er af stor Bet. Foruden, de
oprindelige Tunguser og Buræter findes talrige Russere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free