- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
822

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neruda, Wilhelmine (Wilma) - Nerva, Marcus Coccejus - Nerva - Nerval, Gérard de - Nervander, Emil Frederik - Nervebetændelse (Neuritis)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af hendes Søskende var Amalie (1834—89) en
dygtig Pianistinde, bosat i Brünn, gift med den
østerr. Musiker Wickenhauser, medens Marie
(1840—1920), Violinistinde, kom til Sthlm, hvor
hun blev gift med Sangeren Fr. Arlberg
(s. d.), og Olga (f. 1859) virkede som
Pianistinde i London og senere bosatte sig i Sthlm.
S. L.

Nerva, Marcus Coccejus, rom. Kejser
(96—98), besteg Tronen efter Domitian’s Mord.
Han var allerede en gammel Mand, et anset
Medlem af Senatet, hvis Magtomraade han i
Modsætning til de tidligere Kejsere søgte at
udvide, ligesom han fritog Senatorerne fra at
møde for den kejserlige Domstol i kriminelle
Sager. For øvrigt søgte han baade ved
Besparelser og ved positive Forholdsregler at
fremme Rigets, især Italiens økonomiske Forhold,
men han var for svag til at kunne gøre sin
Autoritet gældende baade over for Senatet og over
for Prætorianerne. Han søgte da Støtte i den
dygtige Officer Marcus Ulpius Trajanus, hvem
han adopterede og bestemte til sin Efterfølger,
hvad han ogsaa blev, da N. efter en kort
Regering døde.
H. H. R.

Nerva er Navnet paa to rom. Jurister, Fader
og Søn, af den senere saakaldte Proculianske
Skole. M. Coccejus N. den Ældre, der
var den egl. Grundlægger af den efter hans
Efterfølger Proculus opkaldte Skole, omtales
af Tacitus som en »Kender af al guddommelig
og menneskelig Ret«. Han hørte til Kejser
Tiberius’ nære Fortrolige og dræbte sig 33 e. Kr.
ved at sulte sig ihjel, ifølge Tacitus af Frygt for
Følgerne af dette Venskab, der »paa saa nært
Hold havde ladet ham se Statens Ulykker«.
»Skønt han endnu stod urokket, foretrak han et
hæderligt Endeligt (honestum finem voluisse)«.
— Om N. den Yngre vides kun, at han
— ifølge Ulpian — allerede i en Alder af c.
17 Aar skal have meddelt responsa, og at han
skrev et Værk om usucapio (Hævd).
C. W. W.

Nerval [nær↱val], Gérard de, egl.
Gérard Labrunie, fr. Digter, f. i Paris 21. Maj
1808, d. smst. 26. Jan. 1855. 1828 debuterede
han med en Samling Élégies nationales et satires
politiques
og udgav en Overs. af 1. Del af
»Faust«, med hvilken Goethe selv udtalte sin
fulde Tilfredshed. I en Række Aar skrev han
den dram. Feuilleton i La Presse. Af Sorg over
sin Elskede, Skuespillerinden Jenny Colon’s Død
foretog han lange Rejser. I sine lyriske Digte
er han stærkt paavirket af Tysklands
Romantikere og Goethe. Han skrev desuden en Række
højromantiske Romaner, hvoriblandt kan
nævnes Les illuminés (1852), Petit châteaux en
Bohême
(1853), Les filles du feu (1854), Le rêve
et la vie
(1855), Les femmes du Caire, Les
nuits du Rhamadan
, La légende du calife Hakem,
Histoire de Belkis et de Salomon o. a. Blød af
Natur, eventyrlig og urolig forfaldt han i sit
Tungsind til Sindssygdom og endte sit Liv ved
Selvmord. (Litt.: Delvau, G. de N. [1865];
Tourneux, G. de N. [1888]; Julia
Cartier
, G. de N. [1904]).
S. Ms.

Nervander, Emil Frederik, svensk
finsk Kunst- og Litteraturhistoriker, f. 1840, d.
1914, gav sig særlig af med den ældre finske
Kirkekunst, »Den kyrkliga konsten i Finland
under medeltiden« I—II (1887—88) er hans
betydeligste og mest omfattende Indsats. Men
tillige er han optraadt som Udgiver af »Cygnæus«
og »V. Snellman« (1892—97), ligesom han har
skrevet Biografier af »Finlands kulturhistoria«
(1900). Som selvstændig Digter er hans Bet.
betydelig ringere end som Medlem af den
arkæologiske Kommission til Varetagelse af finsk
Kunst og Kunstindustris Udvikling.
O. Th.

Nervebetændelse (Neuritis) er Betegnelse
for en Række forsk. Sygdomme, som viser sig
ved Betændelse af Nervestammerne og deres
Grene. Naar kun en enkelt Nerve er angrebet,
taler man om en Mononeuritis, er det flere
Nerver, kalder man Betændelsen for
Polyneuritis. Mononeuritis kan opstaa ved, at en
nærliggende Betændelse, f. Eks. en Byld,
griber over paa vedk. Nerve; den kan ogsaa
skyldes, at Nerven bliver udsat for Tryk.
Polyneuritis ell., som man tidligere kaldte den,
multipel Neuritis, skyldes sædvanlig
Forgiftninger af forsk. Art. De mest fremtrædende
Symptomer ved N. er Lammelser, Muskelsvind,
Følelsesløshed, Smerter og Ømhed langs
Nervernes Forløb. Er kun Bevægenerverne angrebet,
kommer der Lammelser og Muskelsvind
(motorisk Neuritis), er Følenerver angrebet,
kommer der Smerter og Følelsesløshed (sensitiv
Neuritis). Symptomerne er forsk., eftersom det
er forsk. Gifte, der fremkalder N. Ved kronisk
Alkoholisme opstaar ofte en N., der viser sig
ved Smerter og let Følelsesløshed i begge Ben
tillige med stærk Ømhed af Musklerne; i
sværere Tilfælde kommer der Lammelser af Ben
og Hænder. Blyforgiftning giver sædvanlig
Lammelser af Hænderne, men ingen Smerter
eller Følelsesløshed af disse. Kronisk
Arsenikforgiftning kan give en meget smertefuld
Polyneuritis, der særlig er lokaliseret til Benene.
Ogsaa Kvægsølvforgiftning kan give N. Efter
Afløbet af en Difteri kommer der undertiden en
N., som særlig angriber Ganens og Svælgets
Nerver, og som ved at medføre Lammelse af
disse giver Synkebesvær og Taleforstyrrelser.
Ogsaa andre Infektionssygdomme, f. Eks.
Influenza, kan give Polyneuritis, der viser sig
ved Smerter og Lammelser af Arme og Ben.
Ved Sukkersyge kan der komme N. i Benenes
Nerver, medførende stærke Smerter og
undertiden Lammelser. En ejendommelig N. er den
saakaldte Beri-Beri, der viser sig ved
Lammelser og derpaa følgende Muskelsvind i
Benene, undertiden ogsaa Ødem (vandagtig
Hævelse) af disse; den skyldes, efter den nyere
Tids Forskning, Mangel paa et endnu ukendt
Stof, et saakaldt Vitamin, i Føden; Sygdommen
optræder i stor Udstrækning i asiatiske Lande,
hvor Befolkningen lever af ensidig Kost,
overvejende afskallet Ris. — Endelig findes en Rk.
forsk. Former af Polyneuritis af ukendt
Oprindelse. Behandlingen af N. gaar i første Linie
ud paa at fjerne den til Grund liggende
Forgiftning ell. Infektion (fuldstændig Afhold fra
Alkohol, Behandling af Sukkersygen o. s. v.).
Ved Siden heraf er det af stor Bet., at
Musklerne, hvis der findes Lammelser, behandles
med Massage og Sygegymnastik, navnlig for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free