- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervebetændelse (Neuritis) - Nerveelektricitet - Nervefeber - Nervegigt - Nerveknuder - Nervekompression - Nervelammelse - Nervemidler - Nerveplastik - Nerver - Nerver - Nerverystelse - Nerveslag - Nervesmerter - Nervestrækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ikke skal komme Skrumpning af Musklerne,
saa at Gangen bliver besværliggjort. Udsigten
til Helbredelse af N. er som Helhed god. (Litt.:
Lewandowsky, »Handbuch der
Neurologie«, Bd II [Berlin 1911]).
K. H. K.

Nerveelektricitet, se Nervesystem.

Nervefeber, forældet Betegnelse for
Tyfus.

Nervegigt, se Neuralgi.

Nerveknuder er en populær Betegnelse, der
ikke dækker over noget bestemt Begreb, men
af Patienter anvendes om ømme faste Partier
under Huden. Disse Partier har sædvanlig
intet med Nervesystemet at gøre, men er snart
hævede Lymfekirtler, snart smaa ømme
Fedtophobninger, snart de fastere Partier, der kan
føles i Musklerne ved Myalgier.
K. H. K.

Nervekompression betyder
Sammentrykning af en Nerve. En saadan kan opstaa som
Følge af Tryk af en Svulst, en Byld, en
Ardannelse ell. et Knoglestykke, der er afsprængt
ved Knoglebrud. N. vil medføre Lammelser,
Smerter eller Følelsesløshed, svarende til de
Muskler eller det Hudomraade, hvori Nerven
udbreder sig. Ved N. kan operativ Behandling
i mange Tilfælde bringe Bedring eller
Helbredelse.
K. H. K.

Nervelammelse, andet Udtryk for Lammelse (s. d.).

Nervemidler, d. s. s. Nervina.

Nerveplastik. I en Del Tilfælde, hvor en
Nerve er gaaet til Grunde, f. Eks. som Følge af
voldelig Læsion, har man forsøgt at erstatte
det tabte Nervestykke ved at danne Lapper af
Nervestumperne og sy dem sammen,
undertiden ogsaa ved at indlægge Stykker af andre
Nerver eller helt andet Væv for at faa
Nervetraadene fra den Del af Nerven, der er i
Forbindelse med Rygmarven, til at vokse ud i det
yderste Stykke af Nerven. Denne Operation
kaldes N.; gennemgaaende har dog Resultaterne
ikke været straalende. Til N. har man ogsaa
regnet Operationer, ved hvilke man ved
Følgerne efter Poliomyelitis (Børnelammelse) har
flyttet Enden af en Nerve fra en mindre
betydningsfuld Muskel hen til en mere
betydningsfuld, men lammet Muskel. Ogsaa dette har
kun i sjældnere Tilfælde givet gode Resultater.
K. H. K.

Nerver er et System af hvide (undertiden
graa) Strenge, der er udbredt over det meste
af Organismen, og som hos Hvirveldyrene staar
i Forbindelse med Hjernen og Rygmarven,
hvorfra de for største Delen udspringer.
Rygmarvsnerverne udspringer fra hver Side af
Rygmarven med to Rækker »Rødder«, de
forreste og de bageste; de forreste bestaar af
Nervetraade, som leder Bevægelsen (motoriske N.),
de bageste af Traade, som leder Følelsen
(sensitive N.). De sidste er umiddelbart uden for
Udspringet fra Rygmarven svulmet op til en
Række smaa Knuder, der kaldes Spinalganglier.
Uden for Spinalganglierne forbinder
Følenerverne og Bevægenerverne sig til en Række
fælles Stammer, der atter spaltes op og forbindes
og herved danner en Række Fletværk. Ude
paa Lemmerne deler de enkelte
Nervestammer, som kaldes de perifere N., sig igen i
Bevæge- og Følenerver, af hvilke de første løber
til Musklerne og forgrener sig i disse, medens
de sidste hovedsagelig fordeler sig i Huden,
Leddene og Benhinderne. Hjernenerverne
udspringer for største Delen fra Undersiden af
Hjernestammen. Bevæge- og Følenerverne (og
Sansenerverne) udspringer her sædvanlig
adskilt, om end enkelte af dem, længere ude
løber sammen og atter adskilles. Følenerverne
er her, ligesom de, der udgaar fra Rygmarven,
opsvulmede til et Ganglion tæt ved deres
Udspring. Angaaende de enkelte Hjernenerver, se
under Hjerne, S. 534.

N. fra Rygmarvens Halsdel løber for største
Delen til Armene, hvor de danner 3
Hovednerver, nervus ulnaris, nervus medianus og nervus
radialis
, foruden talrige mindre Nervegrene.
Fra Rygmarvens Brystparti udspringer en Rk.
mindre Nervegrene, der forløber mellem
Ribbenene (Interkostalnerver) og i Bugvæggen. Fra
Rygmarvens nederste Parti udgaar N. til
Benene; den største Stamme af disse,
Ischiasnerven, nervus ischiadicus, som er Legemets
største N., forløber langs Laarets Bagside og
deler sig i to Hovedgrene, nervus tibialis og
nervus peronæus.

Foruden de ovenn. N., som benævnes de
cerebrospinale N., rummer Organismen et andet
System af N., det saakaldte sympatiske
System (s. d.).

Angaaende N.’s finere Bygning, Virksomhed
og Sygdomme, se under Nervesystem.
Ordet N. anvendes for en Del populært i anden
Betydning. Naar man taler om, at Folk har N.
eller »fine N.«, betyder dette ikke, at deres
N. i anatomisk Forstand er finere udviklede,
men kun, at deres sympatiske Nervesystem og
visse Omraader af Hjernens Funktioner paa
forsk. Omraader viser større Irritabilitet (se
Neurasteni). (Litt.: Lewandowsky,
»Handbuch d. Neurologie«, Bd I [Berlin 1910]).
K. H. K.

Nerver (bot.), se Blad, S. 368.

Nerverystelse er en populær Betegnelse,
der dækker over flere forsk. Tilstande.
Undertiden menes med N. de lettere Tilfælde af
Hysteri (s. d.), der kan opstaa som Følge af
pludselige og stærke sjælelige Paavirkninger. I
andre Tilfælde anvendes Betegnelsen om
Hjernerystelse, navnlig lettere Grader af denne.
K. H. K.

Nerveslag, ældre populær Betegnelse for
den i Virkeligheden ukendte Aarsag til forsk.
Tilfælde af pludselig Død.
K. H. K.

Nervesmerter, se Neuralgi.

Nervestrækning er en Behandling, som
man i tidligere Tider har brugt ved forsk.
Nervelidelser, navnlig ved Ischias. Ved den
blodige N, lagde man ved Operation
Ischiasnerven blot og udøvede et kraftigt Træk i
denne. Ved den ublodige N. fremkaldte man
Strækningen ved (sædvanlig under Bedøvelse) at bøje
Patientens Ben kraftigt, medens Knæet holdtes
strakt. Medens disse to Behandlingsmetoder er
forladt af de fleste, anvendes undertiden som
Led i Massagebehandlingen ved Ischias en
ganske lempelig og jævnt tiltagende Bøjning af
Hoften med strakt Knæ. Det er dog omstridt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free