- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervestrækning - Nervesutur - Nervesvulst - Nervesvækkelse - Nervesygdomme - Nervesystem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om det er N. eller Muskelstrækning, der
herved hjælper, i Sammenhæng med, at der
nutildags er forholdsvis mere Tilbøjelighed til at
tillægge Muskellidelse Bet. ved Ischias.
K. H. K.

Nervesutur, se Neurorafi.

Nervesvulst er en Svulst, der er udgaaet fra
Nerverne (de perifere Nerver); som Helhed er
de sjældne. De hyppigst forekommende er
Neurofibromer, Svulster, der antages at udgaa
fra de Schwann’ske Skeder, som omgiver
Nervetraadene. De optræder i stor Mængde under
Huden ved den saakaldte Recklinghausenske
Sygdom ell. Neurofibromatosen. De ægte
Neuromer eller Ganglioneuromer udgaar fra
Nerveceller (Ganglieceller) og har derfor
sædvanlig deres Udgangspunkt i de sympatiske
Ganglier, som ligger paa Rad langs Hvirvelsøjlen.
De saakaldte Amputationsneuromer er ikke
Svulster i alm. Forstand, men knudeformede
Opsvulmninger af Enderne af de Nerver, der
bliver overskaarne ved Amputationer.
Saadanne Amputationsneuromer er ofte meget ømme
og maa undertiden fjernes ved ny Operation.
K. H. K.

Nervesvækkelse, d. s. s. Neurasteni.

Nervesygdomme, se Nervesystem, III)
N.’s Sygdomme.

Nervesystem. I). N.’s Bygning. Hos de
lavest staaende Dyr er de enkelte Celler,
hvoraf Dyrene er opbyggede, ikke specialiserede ud.
Højere oppe i Dyreriget finder en saadan
Udspecialisering Sted, og herved faar visse Celler
den Funktion at dirigere Virksomheden hos en
Del af de andre. Disse Celler, der kaldes
Nerveceller, er for en Del samlede i Grupper, man
kalder Ganglier; disse hænger indbyrdes
sammen med Traade (Nerver), de vekselvirker
med hinanden og danner det sluttede System,
der kaldes N. Hos Hvirveldyrene (undtagen
det laveststaaende, amphioxus) er N.
yderligere specialiseret ud, saaledes at man kan
dele det i 4 Afsnit, Hjernen, Rygmarven,
Nerverne (de perifere Nerver) og det sympatiske
System. Angaaende den grovere Bygning af
disse 4 Afsnit henvises til de særskilte Artikler
desangaaende. Hvad den finere Bygning angaar,
viser mikroskopisk Undersøgelse af N., at det i
alle de forsk. Afsnit bestaar af væsentlig samme
Slags Elementer, nemlig Celler, der kaldes
Nerveceller eller Ganglieceller, og disses
Udløbere, der kaldes Nervetraade. I
Mellemrummene mellem Nervecellerne (deres Udløbere
iberegnet) findes i Hjernen og Rygmarven en
Substans af Celler, der kaldes glia ell.
neuroglia; endvidere indeholder Hjernen og
Rygmarven talrige Blodkar.

Nervecellernes Størrelse kan variere fra
1/100 til den for Celler betydelige Størrelse af 1/10
mm i største Udstrækning; ogsaa Formen
veksler, de kan være aflange, runde ell. kantede.
Ligesom andre Celler bestaar de af en Kerne
og et omgivende Protoplasma. I Protoplasmaet
ses forsk. Dannelser, af hvilke de vigtigste er:
1) de Nissl’ske. Korn ell. Granula, grove
uregelmæssige Korn, der farves stærkt af visse
Farvestoffer (Fig. 2); 2) Neurofibrillerne, lange fine
Traade, som danner et Netværk, der
gennemkrydser hele Nervecellens Protoplasma og
fortsætter sig ud i Nervetraadene (Fig. 3); 3)
Pigmentkorn, brune ell. sorte rundagtige Korn.
Endelig kan man ved særlige Metoder
fremstille det saakaldte Golginet, en netformig
Dannelse af fedtagtige Substanser, som i øvrigt
ogsaa findes i andre Celler, men først er paavist
i Nervecellerne. I Beg. af Fosterlivet har
Nervecellerne ingen Udløbere. Alle udvoksede
Nerveceller udsender derimod traadformede
Udløbere af forsk. Længde (Fig. 4). En ell.
undertiden to af disse er meget lange og kaldes for
Neuriter, undertiden ogsaa Axoner,
Neuraxoner eller Aksecylinderforlængelser. Sædvanlig
forløber disse Neuriter, der kan være indtil
meterlange, gennem Hjernen, Rygmarven ell.
de perifere Nerver uden at forgrene sig videre
stærkt, kun enkelte Steder kan der afgaa
Sidegrene, de saakaldte Kollateraler; i den yderste
Ende af Neuriten spaltes den op i talrige finere
Forgreninger. Nerveceller med saadanne lange
Neuriter kaldes Celler af den 1. golgiske Type.
Enkelte Nerveceller har imidlertid stærkt
forgrenede Neuriter, de kaldes Celler af den 2.
golgiske Type. Hvor Neuriterne ender i Huden
ell. i Muskler, er deres yderste Spidser
omdannet til smaa Plader ell. lign. Dannelser
(Fig. 5). Foruden Neuriterne udsender
Nervecellerne en anden Slags Udløbere, temmelig
korte, men ofte mange fra hver Nervecelle; de
kaldes Dendriter og er stærkt forgrenede i hele
deres Udstrækning. Af Neuriter findes der to
Slags, de marvholdige og de marvløse. De
første bestaar af en tynd Traad, der kaldes
Aksecylinderen, som er omgivet af et rørformet
Hylster, der kaldes Marvskeden; denne bestaar
af en fedtagtig Substans, Myelin. De marvløse
Neuriter bestaar kun af en Aksecylinder. Hvor
Neuriterne gaar ud i de perifere Nerver, bliver
de yderligere omgivet af et Hylster, den
Schwann’ske Skede, der vistnok svarer til
Neurogliaen i Hjerne og Rygmarv. Inden for
Hjernen og Rygmarven er der Dele, som
væsentlig bestaar af Nerveceller, og andre, som
væsentlig bestaar af marvholdige Nervetraade. De
første udgør den graa Substans, de andre den
hvide Substans, p. Gr. a. Marvskedernes hvide
Farve. Nerverne bestaar overvejende af
marvholdige Neuriter.

Nervecellerne staar i Forbindelse med
hinanden, ved at Endeforgreningerne af Neuriten i
den ene Celle danner et Netværk, der
omspinder selve Nervecellens Protoplasma i den anden
Celle og er i Berøring med dennes Dendriter.
Hvor intim Kontakten er, rent anatomisk set,
er omstridt; men i hvert Fald er de Processer,
der foregaar i den ene Celle og dens Udløbere,
i Stand til at forplante sig over til den Celle,
Udløberne er i Berøring med. Derimod er hver
Nervecelle med dens Udløbere i andre
Henseender en selvstændig Dannelse, som betegnes
som et Neuron. Hvis i et Neuron Nervecellen
ved Overskæring adskilles fra Neuriten, vil den
sidste gaa til Grunde, og der sker Forandringer
af de Nissl’ske Legemer i Nervecellen;
efterhaanden vil der fra Nervecellen vokse en ny
Aksecylinder ud. De andre Neuroner, som det
overskaarne Neuron er i Berøring med, vil
derimod ikke vise synlige Forandringer; man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free