- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
826

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervesystem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udtrykker dette ved, at hvert Neuron danner
en nutritiv (ernæringsmæssig) Enhed.

Inden for N. er Neuronerne ordnede til
Systemer. Saaledes vil de Muskelbevægelser,
der udløses fra Hjernebarken, passere gennem
to Neuronsystemer (Fig. 6). Det ene, det
centrale motoriske Neuronsystem, har
Nervecellerne liggende i et bestemt Afsnit af
Hjernebarken; herfra løber Neuriterne gennem de
saakaldte Pyramidebaner ned i Rygmarven. Her
er deres Endeforgreninger i Kontakt med
Nervecellerne i det andet Neuronsystem, det
perifere motoriske Neuronsystem, hvis
Nerveceller ligger i Rygmarvens Forhorn, og hvis
Neuriter forløber gennem Forrødderne og de
perifere Nerver ud til Musklerne. Hvis
Pyramidebanerne ødelægges, faar dette ingen
anatomisk Indvirkning paa Nervecellerne i
Forhornene, Nerverne ell. Musklerne. Hvis
derimod Nervecellerne i Rygmarvens Forhorn
ødelægges (som ved Børnelammelse), vil ogsaa de
Bevægenerver, der udgaar derfra, gaa til
Grunde, og der vil yderligere komme
Muskelsvind. Medens Bevægesystemet kun har de to
Neuronsystemer, bestaar de Nervebaner, der
leder Følelsesindtrykkene til Hjernen, af flere
Neuronsystemer, der er skudt ind i Forlængelse
af hinanden.

I Hjernen og Rygmarven er Nervecellerne og
deres Udløbere ordnede paa en karakteristisk
Maade. Saaledes vil man i Hjernebarken finde
Nervecellerne ordnede lagvis, idet Lag af
mindre Celler veksler med Lag af større Celler
(Fig. 7). Yderligere veksler Lagene af
Nerveceller med Lag, der overvejende bestaar af
marvholdige Nervetraade; saadanne Marvlag er
mest fremtrædende i den Gennari’ske Stribe.
Lagdelingen er forsk. i de forsk. Afsnit af
Hjernebarken, og man kan inddele denne i
forsk. Felter efter den forsk. Lagdeling, den
saakaldte Cytoarkitektonik. I Lillehjernens
Bark finder man paa den anden Side overalt
en ensartet Lagdeling mellem nogle meget smaa
Nerveceller og nogle meget store, flade
Nerveceller, de Purkinje’ske Celler, der er ordnede
med Fladen i bestemt Retning. I de store
Ganglier i Hjernens Indre finder man to forsk. Slags
Celler, nogle store og nogle smaa, blandede
mellem hinanden. I Rygmarvens Forhorn findes
overvejende nogle meget store Celler, de store
motoriske Forhornsceller, medens der i den
øvrige Del af Rygmarvens graa Substans
navnlig findes smaa tenformede Celler.

I Mellemrummene mellem Nervecellerne (med
samt deres Udløbere) findes den tidligere
nævnte Substans, der kaldes Glia ell. Neuroglia.
Denne bestaar ligeledes af Celler, af hvilke
nogle har et sparsomt Protoplasma, der
udsender lange grenede Udløbere; i disse Gliacellers
Protoplasma findes nogle tynde Traade, der
fortsættes ud i Udløberne (Fig. 8). De
traaddannende Gliaceller findes navnlig i den hvide
Substans. Den anden Slags Gliaceller, som især
findes i den graa Substans, indeholder ingen
Gliatraade, men har et større Protoplasma med
korte Udløbere (Fig. 9). De enkelte Gliacellers
Protoplasma hænger indbyrdes sammen gennem
deres Udløbere og danner det, man kalder et
Gliasynkytium, Gliaen er jævnt fordelt over hele
Centralnervesystemet; ud mod Overfladen af
Hjernebarken danner den traadbærende Glia
et lidt tykkere Lag. Ind mod Hjerneventriklerne
er Hjernen beklædt med et tyndt Lag
Celler, der kaldes et Ependym.

Kendskabet til N.’s finere Bygning har
man især faaet gennem en Række
Farvemetoder, idet Hjernen og Rygmarven efter at være
hærdede og Smaastykker deraf indlejrede i
fastere Stoffer (Paraffin ell. Celloidin) skæres i
ganske tynde Skiver og farves. En af de første
af disse Metoder var Golgi’s Metode, hvorved
det lykkedes ved Udfældning af kromsurt
Sølvilte paa Nervecellernes Overflade at paavise
disses Konturer ud i Dendriternes fineste
Forgreninger. Senere har Weigert ved
Kromsyrebeidsning og Farvning med Hæmatoxylinfarver
skabt en Metode, hvorved man kan følge
Marvskederne i deres Forløb; Weigert har ligeledes
fundet en Metode til Farvning af Gliatraadene.
Nissl har ved Farvning med Metylenblaat
paavist de Nissl’ske Korn i Nervecellerne, og
endelig har Apathy, senere Bethe og Ramon y Cajal
ved Imprægnering, navnlig med Sølvsalte,
paavist Neurofibrillerne.

II) N.’s Virksomhed. I Nervecellerne
med deres Dendriter og Neuriter foregaar en
Rk. Processer, hvorved Organismen opfatter
Sanseindtryk, og hvorved
Muskelsammentrækninger og Kirtelafsondringer udløses og
reguleres; endvidere foregaar der i Hjernebarkens
Nerveceller tilsvarende Processer i
Sammenhæng med de sjælelige Virksomheder. De
Processer, der foregaar i N., kan ikke direkte
iagttages; men man kan slutte sig til deres
Forekomst og Lokalisation, dels af anatomiske Fund
i N. hos Mennesker, der er døde af visse
Nervesygdomme, dels ved Eksperimenter paa
Dyr, idet man hos disse enten irriterer ell.
destruerer de forsk. Afsnit af N. og iagttager
Virkningerne heraf; et betydningsfuldt Bidrag
til Kendskabet til N.’s Virksomhed har man
faaet ved at studere Følgetilstandene efter
Skudlæsioner af N. under Verdenskrigen. Ved
disse forsk. Undersøgelser har man i de store
Træk kunnet lære at kende de Virksomheder,
der er knyttede til de forsk. Afsnit af N.
Derimod ved man ikke, af hvilken Natur de
Processer er, der foregaar i de enkelte Nerveceller
og deres Udløbere. Da man kan paavise, at der
foregaar Processer, som forplanter sig fra et
Sted i Nervebanerne til et andet Sted, taler
man sædvanligt om en Strømning gennem
Nerverne. Hastigheden af »Nervestrømmen«
gennem Aksecylindrene er c. 120 m i Sek. Saadanne
Strømninger gennem Nerverne foregaar
normalt ved enhver Virksomhed af Nervesystemet;
de kan ogsaa fremkaldes kunstigt ved
Irritation af Nervebaner ved Tryk,
Temperaturpaavirkning, kemisk ell. elektrisk Paavirkning
(derimod ikke ved magnetisk Paavirkning).
Samtidig med at Nervestrømmen gaar gennem
Aksecylindrene, sker der elektriske
Forandringer i disse, de saakaldte Aktionsstrømme; man
antager dog ikke, at selve Nervestrømmen er
af elektrisk Natur. Nervestrømmen kan kun
foregaa, naar Nervebanerne er ubrudte, og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free