Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervesystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forplanter sig ikke ud i disses Omgivelser; den
er afhængig af Nervebanernes Ernæring og
standser f. Eks., hvis Blodtilførselen til
Nervebanerne standser. I Sansenerverne bevæger
Nervestrømmen sig fra det sansende Organ (f.
Eks. Huden) op imod Nervecellerne. I
Bevægenerverne gaar Strømmen fra Nervecellerne ud
imod Nervetraadenes Endeforgreninger i
Musklerne.
Inden for N. som Helhed antager man, at
Nervevirksomheden foregaar paa flg. Maade:
Naar Endeudbredelsen af Følenerverne, de
saakaldte Følelegemer, i Huden paavirkes, gaar
Strømmen gennem Nervetraadene op til
Nervecellerne i Spinalganglierne uden for
Rygmarven og derfra videre gennem Nervetraade, hvis
Endeudbredninger er i Kontakt med
Nerveceller i den forlængede Marv. Herved sættes
disse i Virksomhed saaledes, at en ny
Nervestrøm gaar gennem disse Nervecellers
Neuriter et Stykke op i Hjernen. Gennem flere
saaledes indskudte Systemer af Nerveceller med
deres Udløbere naar Nervestrømmen til sidst op
til Nerveceller i Hjernebarken, der er
Endestationen for Følepaavirkningen. Her opfattes
Følepaavirkningen, kommer til vor Bevidsthed,
hvilket vil sige, at der i Tilknytning til den
fysiske Proces i Hjernebarkens Nerveceller
foregaar den psykiske Proces, vi kalder, at vi
opfatter et Føleindtryk. Paa lgn. Maade som med
de Føleindtryk (Indtryk af Berøring, Tryk,
Varme, Kulde), som paavirker vore
Hudnerveendelser, foregaar Sanseindtrykkene, gennem
Øjet ved Lyspaavirkning, gennem Øret ved
Lydpaavirknimg, o. s. v. De enkelte Slags
Sanseindtryk ledes til bestemte Afsnit af
Hjernebarken, saaledes ender Synsbanerne i Hjernens
Nakkelapper, hvortil Opfattelsen af
Synsindtrykkene er knyttet, Hørebanerne i
Tindingelapperne, hvortil Lydopfattelsen er knyttet, og saa
fremdeles. Fra andre Afsnit af Hjernebarken
udgaar Bevægelsesimpulserne. I Tilknytning til
den komplicerede psykiske Proces, vi i al Alm.
betegner som vor Villen udføre en bestemt
Bevægelse, antager man, at der foregaar en fysisk
Proces i Hjernebarken, som resulterer i en
Paavirkning af Bevægenervecellerne i
Hjernebarkens saakaldte motoriske Region i
Centrallappen. Nervestrømmen gaar da gennem disse
Nervecellers Neuriter, som forløber i samlede
Bundter, de saakaldte Pyramidebaner, gennem
Hjernestammen og Rygmarven. Neuriterne i
Pyramidebanerne ender i Forgreninger, der
omspinder de motoriske Nerveceller i
Rygmarvens Forhorn. Nervestrømmen gennem
Pyramidebanerne sætter disse Forhornsceller i
Virksomhed, saaledes at en ny Nervestrøm gaar
gennem disses Neuriter, der i samlede Bundter
træder ud af Rygmarven og forløber gennem
Bevægenerverne ud til Musklerne; herved
bringes disse til at trække sig sammen. Disse
Muskelsammentrækninger maa imidlertid
reguleres saaledes, at Bevægelsen faar den Styrke,
Hastighed og Retning, man ønsker. Dette sker
ved, at samtidig med at Bevægelsesimpulsen
udløser Nervestrømme, som forløber gennem
Pyramidebanerne og Bevægenerverne, udløses
der uvilkaarligt Nervestrømme gennem
Nervebaner til Lillehjernen og til store Grupper af
Nerveceller i de dybere Dele af Hjernen, de
saakaldte Basalganglier; Nervecellerne i disse
sættes i Virksomhed og griber regulerende ind
m. H. t. Styrken af Sammentrækningen af de
enkelte Muskler.
I Hjernebarken foregaar ogsaa andre
Processer end selve Opfattelsen af
Sanseindtrykkene og Udløsningen af Bevægelser. Man
inddeler Hjernebarken i Projektionszoner og
Associationszoner. De første indeholder
Nerveceller, hvis Neuriter leder Sanseindtrykkene
ude fra Legemet til Hjernebarken ell. udsender
Bevægelsesimpulserne til Musklerne.
Associationszonerne indeholder Nerveceller, hvis
Neuriter gaar til andre Afsnit af Hjernebarken og
derved sammenknytter dennes forsk.
Virksomheder. Man antager, at de sjælelige Processer
for en stor Del foregaar i Tilknytning til
Nervestrømninger i Associationsbanerne. Man antager,
at ikke nær alle Cellerne i Associationszonerne
fra først af er i Brug ell. i det hele kommer i
Brug. Naar særlige Evner udvikles, sker dette
rimeligvis ved, at endnu ubenyttede
Associationsbaner inddrages i Hjernevirksomheden.
Som Eksempel kan nævnes Udviklingen af
Talen. Denne forudsætter i første Linie
Virksomhed af Projektionsbanerne til Lydcentrerne
i Tindingelappen, hvortil Lydopfattelsen er
knyttet (derfor medfører den medfødte Døvhed
tillige Stumhed). Umiddelbart ved Siden af
Lydcentret i venstre Tindingelap ligger en
Associationszone, der betegnes som det
sensoriske Talecentrum, d. v. s., at der her i
Tilknytning til den specielle Lyd, man kalder
Talen, fremkaldes Forestillingen om de
bestemte Genstande, der svarer til de enkelte
Ord. Hvis dette sensoriske Talecentrum
ødelægges (f. Eks. ved en Hjerneblødning),
indtræder den saakaldte Orddøvhed, hvorved
vedkommende ganske vist hører og opfatter
Lyden af de Ord, man siger til ham, men ikke
længere forbinder nogen Mening dermed. Heller
ikke de Ord, han selv siger, forstaar han, og
hans egen Tale bliver da et fuldstændigt
Kaudervælsk (Parafasi).
Ligesom en saadan Associationszone kan
udvikles til at træde i Virksomhed i Sammenhæng
med bestemte Sanseindtryk (foruden ovenn.
findes f. Eks. et »Læsecentrum« ved Siden af
Synscentret), kan der ogsaa udvikles Virksomhed i
Associationszoner i Forbindelse med
Bevægecentrerne i Hjernebarken. Den menneskelige
Tale skyldes Bevægelser af Tunge, Læber,
Strube o. s. v., som udløses fra
Projektionscentre i Hjernebarkens Centrallapper. Foran disse
Bevægelsescentra i venstre Centrallap ligger en
Associationszone, som kaldes det motoriske
Talecentrum (Broca-centret). Denne staar i
Forbindelse med det sensoriske Talecentrum, og man
mener gennemgaaende, at der gennem dette
Centrum sker en Udvikling af Evnen til at
forme Strubens og Tungens Bevægelser til de
talte Ord. Hvis derfor det motoriske
Talecentrum ødelægges, vil man vel forstaa, hvad der
bliver sagt til en, man vil ogsaa kunne bevæge
Tungen, Læberne o. s. v., men man har mistet
Evnen til at forme disse Bevægelser til Ord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
