- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervesystem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vil derfor være stum. Det er sandsynligt, at
naar man lærer ny Ord og ny Sprog, sker dette
ved, at flere og flere Nerveceller i
Hjernebarkens Associationszoner træder i Virksomhed;
dette maa ikke forstaas saaledes, at der til
hvert Ord ell. hver Forestilling svarer
Virksomheden af en enkelt Celle ell. Cellegruppe.
Man antager, at det er komplicerede Processer,
svarende til Samspillet mellem mange
Nerveceller, der optræder i Sammenhæng med
Forestillingerne og de herfra udløste
Bevægelsesimpulser.

Hvad der gælder Talen, gælder i tilsvarende
Grad andre komplicerede Handlinger, fra
Hændernes (Klaverspil), Føddernes og hele
Legemets Side.

Medens disse saakaldte psykosensoriske og
psykomotoriske Processer er knyttede til
bestemte Omraader i Hjernebarken, antager man,
at de almindelige sjælelige Virksomheder (f.
Eks. Tænkning) er knyttede til Virksomheden
af Nervecellerne i de andre Omraader af
Hjernebarken, de saakaldte stumme Zoner, der
navnlig er udbredte i Pandelappen. Nogen
Tilknytning af bestemte sjælelige Processer
(bortset fra de ovenn. psykosensoriske og
psykomotoriske) til bestemte Omraader af
Hjernebarken er det ikke lykkedes at paavise.
Saaledes vil Tilgrundegaaen af mindre, begrænsede
Dele af Hjernebarkens stumme Zoner
sædvanligt ikke sætte sig paaviselige Spor i Sjælelivet.
Derimod vil mere udbredt Tilgrundegaaen af
Nerveceller i Hjernebarken give sig til Kende
paa det sjælelige Omraade i Form af forsk.
Sindssygdomme.

Ved Siden af den Virksomhed af
Nervecellerne, som kommer til vor Bevidsthed i Form
af sjælelige Virksomheder, foregaar der en
Mængde Processer i Nervecellerne, som ikke
giver sig paaviselige Udslag i Bevidsthedslivet.

Som saadanne kan først nævnes de saakaldte
Reflekser. Som Eksempel paa disse kan nævnes
Knærefleksen: Hvis man sidder med Knæet
bøjet og Musklerne slappede og giver et lille
hurtigt Slag paa den Sene, der fra Knæskallen
gaar ned til Skinnebenet, trækker Laarets
Strækkemuskel sig uvilkaarligt sammen, saa at
Benet spjætter ud. Det, der sker, er, at
Paavirkningen af Følenervernes Endelser i nævnte
Sene ikke alene ledes til Hjernen, hvor den
kommer til vor Bevidsthed som
Trykfornemmelse; men gennem en Forbindelse (den
saakaldte Refleksbue) mellem Forgreninger af
Følenervernes Neuriter i Rygmarven og de
Nerveceller i denne, de motoriske Forhornsceller,
hvorfra Bevægelsesimpulserne fra Hjernen ledes
videre ud til Musklerne, vil
Følepaavirkningerne direkte irritere Bevægenervecellerne
saaledes, at den nævnte Refleksbevægelse udløses
(Fig. 10). At dette ikke er en Bevægelse, der
udløses fra Hjernen, kan man se af, at
Knærefleksen ikke falder bort, men tværtimod
bliver stærkere, hvis Rygmarven er skaaret over,
saaledes at Forbindelsen med Hjernen er
afbrudt. Medens disse saakaldte Senereflekser kun
ledes over Rygmarven, ledes andre Reflekser
(Hudreflekserne) over Hjernen. Hvis man f. Eks.
stryger et Menneske hen over Huden paa
Underlivet, trækker Bugmusklerne sig uvilkaarligt
sammen. Disse Reflekser forløber gennem
Følebanerne helt op til Hjernebarken, hvor de
gennem en Refleksbue griber over paa
Bevægenervecellerne i Centrallappen, hvorved der
udløses en Bevægelsesimpuls, som giver sig
Udslag i nævnte Muskelsammentrækning.

Et andet Omraade, hvor Nervevirksomheden
foregaar ubevidst, er den føromtalte Reguleren
af Bevægelsernes Retning, Hastighed og Styrke,
som foregaar ved Lillehjernens Hjælp. Ogsaa
Reguleringen af hele Legemets Ligevægt i
Forhold til Rummet foregaar uvilkaarligt, idet de
Indtryk af vor Stilling i Rummet, vi faar
gennem Buegangene i det indre Øre og gennem
Øjnenes og Halsens Stilling, uvilkaarligt, ogsaa
gennem Lillehjernen, fremkalder en Tilpasning
af Legemets Stilling, hvorved Ligevægten i
Rummet opretholdes.

Et tredie Omraade, hvor N.’s Virksomhed
udfolder sig uden vore Forestillingers ell. vor
Viljes Medvirken, er inden for det sympatiske
N. Hjerteslaget, Aarernes Udvidning og
Sammentrækning, Kirtlernes Afsondring, Mavens og
Tarmens Bevægelser, Pupillernes
Sammentrækning og Udvidelse er altsammen Processer, der
foregaar uafhængigt af vor Vilje, udløst fra det
sympatiske (s. d.) N. Der findes dog i Hjernen
overordnede Centra for det sympatiske N.;
herved kan der opstaa en vis Vekselvirkning
mellem dette og de Processer i Hjernebarken,
der har Tilknytning til den sjælelige Virksomhed;
saaledes erindrer man den Virkning, visse
Sindstilstande kan have paa Hjerteslagets
Hyppighed, paa Taarekirtlernes Afsondring, paa
Hudkarrenes Sammentrækning (Blegnen og
Rødmen).

Endelig er der Nervevirksomhed, som
foregaar dels afhængigt, dels uafhængigt af Viljen.
Som Eksempel kan nævnes Aandedrættet, der
i Alm. foregaar automatisk, reguleret af Blodets
Indhold af Kulsyre og Ilt. Men inden for visse
Grænser kan vi selv fremskynde ell. standse vort
Aandedræt en kort Tid.

III) N.’s Sygdomme. Medens den
populære Opfattelse ved Nervesygdomme væsentlig
vil forstaa Neurasteni, Hysteri og lettere
Sindssygdomme, dækker Opfattelsen for
Lægevidenskaben et langt større Omraade. Inden for
Begrebet Nervesygdomme rummes egl. alle
Sygdomme i Hjernen, Rygmarven og Nerverne.
En vis Gruppe Hjernesygdomme, ved hvilke de
psykiske Symptomer er overvejende, skiller man
dog ud under Betegnelsen Sindssygdomme (s.
d.). De øvrige (»egentlige«) Nervesygdomme
har man igennem lange Tider inddelt i
organiske og funktionelle Nervesygdomme, de sidste
ogsaa kaldt Neuroser. Skelnemærket mellem
disse to Grupper har været, om man ved
Mikroskopi af N. kunde paavise Forandringer i
dette, i saa Fald betegnede man Sygdommen
som organisk; fandt man ingen Forandringer,
betegnede man den som funktionel.
Efterhaanden som den mikroskopiske Teknik har naaet
en højere Udvikling, har man kunnet erkende
flere og flere Nervesygdomme som organiske,
saaledes at man til de funktionelle
Nervesygdomme nu sædvanlig kun henregner Hysteri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free