- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervesystem - Nervi - Nervier - Nervina - Nervo, Amado - nervus - nervus rerum gerendarum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Neurasteni. Endda antager man den
Mulighed, at disse to Sygdomsgrupper, navnlig den
sidste, til syvende og sidst ogsaa har et
organisk Grundlag, selv om man endnu ikke kan
paa vise dette ad mikroskopisk Vej.

M. H. t. de funktionelle Nervesygdomme
henvises til Artiklerne om Hysteri og
Neurasteni.

De organiske Sygdomme i Hjernen og
Rygmarven kan i store Træk inddeles i
Betændelser, Svulster, Karlidelser og Abiotrofier.

De akute Betændelser angriber undertiden
væsentlig Hjernens og Rygmarvens Hinder
(Meningitis), undertiden Hjernen (Encephalitis),
undertiden Rygmarven (Myelitis). I visse
Tilfælde skyldes de Infektion med specielle
Mikrober, der kun (eller næsten kun)
frembringer vedk. Betændelse, f. Eks. den epidemiske
Cerebrospinalmeningitis, der skyldes
Meningokokken, eller den epidemiske Encephalitis
(»australsk Syge«), der skyldes en endnu ukendt
Mikrob, proliomyelitis acuta (Børnelammelse),
en Rygmarvsbetændelse, der ligeledes skyldes
en speciel Mikrob. I andre Tilfælde indtræder
saadanne Rygmarvs- eller Hjernebetændelser i
Tilslutning til andre Infektionssygdomme som
Tyfus eller Influenza.

Af kroniske Betændelser i Hjernen ell.
Rygmarven er syfilitiske Betændelser de vigtigste,
sjældnere, men dog ret hyppig, er den
disseminerede Sklerose; Tuberkulose angriber
forholdsvis sjælden Hjernen og Rygmarven, oftere
deres Hinder. Svulster i Rygmarv og Hjerne
er oftest en ret ondartet Svulstform, (Gliom), i
nogle Tilfælde mere godartede, der især, naar
de er udgaaede fra Hjernehinderne, er vel
afgrænsede og derfor har Mulighed for at
fjernes ved Operation.

Karlidelserne, som spiller en stor Rolle, er
oftest Aareforkalkning, sjældnere syfilitisk
Karbetændelse. Den første kan medføre Bristning
af Pulsaarerne i Hjernen; en saadan
Hjerneblødning giver sig til Kende ved et apoplektisk
Anfald. Baade ved Aareforkalkning og ved
syfilitisk Karbetændelse kan der komme
Tillukning af Karrene (Thrombose) i Hjernen. Ved
en saadan Kartillukning mister et lille Stykke
af Hjernevævet sin Ernæring, hvorved det gaar
til Grunde; der kommer ogsaa i mange af
disse Tilfælde apoplektiske Anfald, der ganske
ligner dem ved Hjerneblødningerne. Endelig
kan saadanne Anfald opstaa, hvis en Blodprop,
en lille Klump størknet Blod, river sig løs fra
Hjertevæggen (ved Hjertebetændelser) og
tilstopper et af Blodkarrene i Hjernen.

De saakaldte Abiotrofier, som er langt
sjældnere end de tre førnævnte Grupper af
Nervesygdomme, er Lidelser, ved hvilke der kommer
en langsomt fremadskridende Tilgrundegaaen
af visse afgrænsede Omraader inden for N., f.
Eks. af Pyramidebanerne eller af
Forhornscellerne i Rygmarven. Hvad der til syvende og
sidst bevirker en saadan Tilgrundegaaen, ved
man ikke, men de fleste Abiotrofier er
udpræget arvelige (herodofamiliære) Sygdomme.

I de perifere Nerver er Svulster og
Karlidelser overordentlig sjældne, det er her
overvejende Betændelserne, der spiller en Rolle.

Angaaende Enkeltheder henvises til
Afsnittene om de enkelte Sygdomme. (Litt.:
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie«,
Bd 1—5 [Berlin 1910—14]; Déjerine,
Seméiologie des affections du système nerveux
[Paris 1914]).
K. H. K.

Nervi [↱nærvi], By i Norditalien, Provins
Genova, ligger 10 km ØSØ. f. Genua paa Riviera
di Levante. (1911) 7050 Indb. Med sit milde
Klima (Vinterhalvaarets Middeltemperatur er
+ 11° og Januar + 7,8°) og sydlandske
Vegetation er N. blevet et stærkt besøgt
Vinterkursted med Kurtid fra Oktbr—Maj. Byen har
mange smukke Villaer, Jernbanestation paa
Linien Genua—Pisa, Makaronifabrikation samt
Handel med Sydfrugter.
C. A.

Nervier, et Folk i det belg. Gallien i
Oldtiden. Det var et af de største og mest
stridbare Folk i Gallien, men blev overvundet af
Cæsar efter en svær Kamp 57 f. Kr.
H. H. R.

Nervina er Betegnelsen for forsk.
nerveberoligende Lægemidler, navnlig Bromnatrium,
Bromkalium, Valerianapræparater og Luminal.
K. H. K.

Nervo [↱nærvå], Amado, mexikansk Forf.
(1870—1919), levede fra 1894 i Mexikos
Hovedstad og virkede der som Redaktør; men 1905
betraadte han den diplomatiske Løbebane og
opholdt sig siden mest i Paris og Madrid. For
at leve maatte N. længe stadig skrive og skrive,
især som Journalist, og han vandt Navn
derved. Men inderst inde var han meget kræsen
over for sit Forfatterskab og ansaa kun en
ringe Del deraf for at fortjene Betegnelsen
værdifuldt. N. var baade Prosaskribent og
Digter; i sidste Egenskab stillede han, der, trods
noget for ham ejendommeligt fint, er kendelig
paavirket af fr. Modernisme, sig lige saa
afvisende som Verlaine over for traditionel
Metrik og Litteratur. Sit storspanske Sindelag
udtrykte N. 1906 i et Digt til Kong Alfons XIII i
de mange spansktalende Millioners Navn paa
begge Sider Atlanten. Men et endnu videre
idealistisk Syn lægger han for Dagen, hvor han
synger om sin Tro paa Menneskehedens
Fremgang mod høje og lyse Maal, — en Tro, som
Verdenskrigens Udbrud 1914 kun rokkede for en
Stund, — og han ser et forjættende Symbol i
»Den vidunderlige Fugl«, Flyvemaskinen, der
omspænder hele Jorden paa sin Himmelflugt.
Her er Titlerne paa nogle af N.’s Bøger:
Misticas (Vers, Mexiko 1895), Poemnas (Paris
1901), Perlas negras m. fl. Digtsamlinger (Paris
1904), Los jardines interiores (Meksiko 1905),
Amas que pasan (Madrid 1906), Serenidad
(Vers, Madrid 1914), Elevación (ligesaa, ib.
1916). Kort før hans Død udkom i Buenos Aires
El estanque de los lotos, hvori hans sidste
Arbejder findes.
E. G.

nervus (lat.), Sene ell. Muskel, deraf
overført: »Kraft«; fremdeles: »det vigtigste« eller
»det, som det kommer an paa«; n. probandi,
Hovedbevisgrund.
H. H. R.

nervus rerum gerendarum (lat.), egl.:
»det, der giver Styrke til at udrette noget«,
populært Udtryk for »Penge«. Allerede hos
Cicero og Tacitus betegnes Pengene som belli
nervi
(det, der giver Styrke til at føre Krig),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free