- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nes, Herred (Sør Trøndelag Fylke) - Nes, Herred (Buskerud Fylke) - Nes, Herred (Hedmark Fylke)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sømanden velkendt Fjeld; det har Form af en
Hat, og naar »Kopperhatten« gaar i Søen, er
man 80 à 100 km fra Land. — Til N. hører
et stort Antal smaa Øer og Holmer i Havet.
Størst er Tarvens Øgruppe med Husøen, Været,
Stavø og Karlsø; de er lave og myrlændte, og
kun Tarven er beboet. — Bebyggelsen, der er
sparsom, er som nævnt knyttet til det
opdyrkede Sletteland langs Kysten, hvor Agerbrug og
Fædrift trods de ugunstige klimatiske Forhold
i de senere Aar har gjort store Fremskridt; paa
Tarven, der tidligere hørte under Østraat
Herregaard, har fra gammel Tid været drevet en
udstrakt Faareavl. Fiskerierne (Sildefiskeriet,
Seifiskeriet og Skreifiskeriet, det sidstnævnte
uden for Herredets Grænser) er af stor
Vigtighed, og Distriktet yder et betydeligt
Kontingent af Fiskere hvert Aar. Af industrielle
Anlæg mærkes: et Mejeri og fl. Notbruk. Bl. de
større Gaarde inden for Herredet er »Tønnel«
en gammel adelig Sædegaard, der har tilhørt
Slægten Bjelke. Af Kommunikationer fører fra
Bjugn Bygdevej langs Ryvand, over Eidet
mellem Valsfjord og Koet og ind i Jøssund Herred;
denne staar ved Oksvoll, kendt ved en der
fundet Runeristning, i Forbindelse med Bygdevej
Syd over langs Kysten til Engneset ved
Bjugnsfjord. — Af Skov findes nu særdeles lidet i
Distriktet, der tidligere har haft betydelig Skov
(væsentlig Gran og Furu); store Rødder findes
endnu i de mange Myrstrækninger, hvis Tørv
nu paa mange Steder danner det eneste
Brændsel. — Elve eller Indsøer af Bet. findes ikke.
— Fra Frohavet, mod hvilket Herredet har en
udstrakt Kyst, gaar Asenleden (Dybde indtil
400 m) sydvestlig mellem Tristenodden og
Gjæsingen uden for Valdersund og fortsættes i
Indreleden. Af Oldfund er der gjort adskillige af
Interesse inden for dette Herred, der
indeholder et betydeligt Antal Gravhøje. Herredets
Areal er 60,45 km2, hvoraf 0,2, Indsøer, 6,59 km2
Ager og Eng, 1,70 km2 Skov, Resten Snaufjeld
og Myr. Antagen Formue (1921) var 1778300
Kr og Indtægt 534948 Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«, A. Helland, »Søndre Trondhjems
Amt« [Kria 1898]).
(N. S.). M. H.

Nes, Herred, Ringerike Politidistrikt,
Hallingdals Sorenskriveri, Buskerud Fylke, (1921)
2404 Indb., er et Indlandsherred, ligger paa
begge Sider af Hallingdalselven; det bestaar af N.
Hovedsogn og omgives af Herrederne Aal, Flaa,
Gol, S. Aurdal, Aadalen, Norderhov, Sigdal og
Nore. Hallingdalselvens Dalføre, den egentlige
Hallingdal, gennemskærer N. Herred fra SØ.
mod NV., idet det om den store Indsø Krøderens
Bassin trænger ind som en dyb, mellem høje
og stejle Fjeldskraaninger indesluttet Dal, der
udvider sig omkring Kirken, (c. 190 m o. H.),
hvor Distriktets bedst opdyrkede og bebyggede
Del findes; Bebyggelsen træder her frem med
Udseendet af en liden Landsby. Herfra og Syd
over indtil Børtnes er Dalbunden flad og godt
opdyrket; Bebyggelsen er for det meste knyttet
til begge Sider af Elven. Dalsiderne er omtr.
overalt skovbevoksede. Til begge Sider af
Hoveddalen hæver sig med vekslende Stejlhed
store Fjeldplateauer, der ved de mange fra
Hoveddalen indtrængende Dalfører og Skar
deles i mindre Afsnit; Plateauernes Overflade
afbrydes af Fjeldtoppe, Vande og
Myrstrækninger og til Dels af skovklædte Aaser. Blandt de
mange Fjeldtoppe skal paa Østsiden af
Hoveddalføret til Belysning af Højdeforholdene
nævnes det straks Nord for Krøderen liggende
Dugulsfjeld (742 m) og det længere inde paa
Plateauet liggende Saabølfjeld (1283 m) samt
Nautskarfjeld, paa venstre Side Dynafjeld (1329 m).
Af Herredets Elve er den største
Hallingdalselven, der i den øvre Del er stridtløbende og
ufarbar; ved N. Kirke udvider den sig og
flyder stille med Udseende af en lang, smal Sø
(Bromma), og er herfra og til dens Udløb i
Krøderen farbar med Baad, om den end ogsaa
paa denne Strækning danner flere Stryg og
Smaafosse. Til denne Elvs mange Tilløb er
knyttet de tidligere nævnte Sidedale og Skar,
der til begge Sider skærer ind i Fjeldmassen,
og hvoraf de vigtigste er paa østre Side Todøla
i Todalen, paa vestre Side Rukkeelven i
Rukkedalen, et trangt og ganske tæt bebygget
Dalføre, liggende i adskillig Højde over
Hoveddalen, og som i en Længde af 27 km, med fl.
Sidedale, strækker sig fra N. Kirke i vestlig og
sydvestlig Retning til Herredsgrænsen. De
største Vande paa Vestfjeldene er Skarsrudvand,
Ørfiskevand, Buvand og Reinsjøen, paa
Østfjeldene Langevand og Bødalsvand; saavel
Vandene som Elvene er i Alm. fiskerige (Aborre,
Ørred, Sik). Herredet staar ved Bergensbanen
i Forbindelse med Kria og Bergen. Medens
tidligere Hallingdalselven var Herredets væsentlige
Kommunikationslinie, fører nu Hovedvej langs
Krøderens Vestside og videre langs Elven
gennem det hele Distrikt og frem til Lærdalsøren
ved Sognefjorden, endvidere har Herredet
foruden en Del mindre Veje en Bygdevej gennem
Rukkedalen. Hovednæringsveje inden for
Distriktet er Jordbrug og Fædrift; Jordbunden
er sandet og ikke saa frugtbar som i de
tilstødende Bygder af Hallingdal. Tillige drives
en Del Skovdrift; Skoven der væsentlig er
knyttet til Dalførerne, er af middel Vækst. Nesbyen
har en landsbymæssig Husansamling. Her er
Jernbanestation, Telegraf og Rigstelefonstation,
flere Hoteller, Fylkeskole, Bibliotek, Bank,
Apotek, Skyds- og Automobilstation. Her ligger
Hallingdals Folkemuseum med et Stabur fra
13. Aarh. og Stuer fra 14. Aarh. Af industrielle
Anlæg mærkes: Møllebrug, Dampsav, Høvleri,
Elektricitetsværk. Af Herredets Gaarde,
hvoraf flere er ganske store, har enkelte endnu
bevaret Bygninger fra gammel Tid, og ved fl.
af dem. er der gjort Oldfund af Interesse.
Saavel i N. Hovedsogn som i Naboherredet Flaa
stod tidligere gamle Stavkirker, ældre end 1327;
de nuværende Kirker, begge Trækirker, er
opførte henh. 1862 og 1858. Herredets Areal er
820,63 km2, hvoraf 55 km2 Indsøer, 16,97 km2
Ager og Eng, 303,1 km2 Skov, Resten er
Snaufjeld og Udmark. Antagen Formue (1921) var
14777878 Kr og Indtægt 1765203 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, J. Vibe, »Buskeruds
Amt« [Kria 1895]).
(N. S.). M. H.

Nes, Herred, Hamar Politidistrikt,
Nord-Hedmark Sorenskriveri, Hedmark Fylke, (1921)
3793 Indb., dannes af en Landtunge, der mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free