- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
832

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nes, Herred (Hedmark Fylke) - Nes, Herred (Vest-Agder Fylke) - Neschava - Nesci - nescias quod scis, si sapis - nescio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syd stikker ud i Mjøsen, af Helgeøen (18 km2)
og af en liden Ø ved dennes Sydspids; det
omgives af Herrederne Ø. Toten, Vardal,
Ringsaker, Vang og Stange. Halvøen, der paa tre
Sider begrænses af Mjøsen (124 m o. H.),
bestaar af stærkt kuperet Bakketerrain, er jævnt
tæt bebygget og har frugtbart og vel opdyrket
Jordsmon. Kun mod Nord, paa Grænsen mod
Ringsaker, hæver Terrainet sig og gaar over i
nogle Bjergaaser, af hvilke den største er
Libjerget (466 m). Helgeøen ligger ved Halvøens
Sydspids, adskilt fra den ved et 0,9 km bredt
Sund; den er jævnt tæt bebygget og udmærker
sig ved sin Skønhed og Frugtbarhed. Af
Fjeldterrain findes paa Øen kun to Aasrygge, der
fra Øens Midte strækker sig i østlig Retning;
den søndre Ryg, Eksberget, naar en Højde af
320 m, den nordre, Myrebakken, er noget
lavere; fra deres vestre Foreningspunkt skraaner
Terrainet jævnt til alle Sider og danner et
kuperet Bakkelandskab. Højderne er kun
bevoksede med liden Skov, hvorimod der i de
lavere Egne findes adskillig smuk Løvskov (Birk,
Or, Asp, Eg). De forekommende Elve er faa
og ubetydelige; paa Halvøens nordre Del løber
Kvernelven fra Stavsjøen i nordøstlig Retning
ud i Mjøsen (Furnesfjorden), og Bækken fra
Herstadtjernet i sydvestlig Retning til Mjøsen
(Sundet); for øvrigt findes saavel paa
Fastlandet som paa Helgeøen en Række mindre
Bække. P. Gr. a. Herredets heldige
Beliggenhed og frugtbare Jordbund er Agerbruget
Hovednæringsvej, og Bebyggelsen er jævnt
udbredt med adskillige større Gaarde, som N.
Præstegaard, Hol, Grefseim (Grefsheim) og det
gamle Herresæde Hovinsholm paa Helgeøen. Af
industrielle Anlæg mærkes: et Kalkbrænderi,
Garveri, Mølle og Sav, Frørenseri og mekanisk
Værksted, flere Teglværker. Til Herredet hører
to Kirker paa Fastlandet, N. Hovedkirke,
gammel Stenbygning, genrejst efter Ødelæggelse ved
Lynnedslag 1773, ligger smukt ved Mjøsen paa
Halvøens Sydspids, og Stavsjø Kirke, opført i
St f. den ældre Ballishol Kirke fra 1612; paa
Helgeøen ligger et Kapel og Skolehjemmet
»Toftes Gave«, oprettet 1900. Herredets
Kommunikationer bestaar af et vel udviklet Net af
til Dels bakkede Bygde- og Gaardveje; ad tre
Bygdeveje staar det i Forbindelse med de Nord
for liggende Distrikter. N., der hørte til de
Gamles Heinafylke, omtales ofte i Norges
ældste Historie; Helgeøen nævnes allerede paa
Halfdan Svarte’s Tid, da der her stod et Slag
mellem ham og Kong Eistein. I Herredet, der
indeholder adskillige Gravhøje, er gjort flere
værdifulde Oldfund. Herredets Areal er 177,67
km2, hvoraf 78 km2 Indsøer, 41,3 km2 Ager og
Eng, 44,6 km2 Skov, Resten Snaufjeld og Myr.
Antagen Formue (1921) var 14741200 Kr og
Indtægt 2663800 Kr.
(N. S.). M. H.

Nes, Herred, Flekkefjord Sorenskriveri,
Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke,
(1921): 2459 Indb., ligger mellem Indløbet til
Listerfjord med Fedefjord i Syd og den store
Indsø Lundevandet i Sireaaens Vasdrag; det
omgives af Herrederne Hidra, Lunde, Bakke,
Gyland, Feda Herred og Vanse. I N. ligger
Købstaden Flekkefjord (s. d.), (1921) 2174 Indb. —
Det til Herredet hørende Fastland er i sin hele
Udstrækning opfyldt af Fjelde; kun paa
enkelte Steder afbrydes Fjeldmassen af trange
Dalstrøg, som Regel med Hovedretning
Nord—Syd, med stejle Sider og svagt opstigende Bund,
der oftest er udfyldt af større og mindre
Indsøer. Bl. de mest fremtrædende Fjeldtoppe
kan nævnes Simonskirken (419 m), Solaasen
(341 m), Højevarde (445 m), Lafjeld (366 m),
Storestø (298 m) m. fl. — Skoven (Furu og lidt
Løvskov) er liden og følger overalt Dalførerne.
— Til Herredet hører en Del Øer, af hvilke
den Ø. f. Hidra liggende Andabelø er den
største; den er bjergrig med stejle Bredder mod
Havet og afgiver kun liden. Plads for dyrket
Mark; Bebyggelsen er samlet omkring Øens
Nordspids. De øvrige Øer er smaa og
klippefulde. — Herredets største Elve er Fjeldsaaen
og Drangebækken. Det dybe, fiskerige
Lundevand, der trafikeres med Dampskib, har stejle
og tyndt bebyggede Bredder; det tilhører kun
for en Del N. — Herredets Kyst er bjergrig og
stejl og som Regel ikke tilgængelig uden for
Havnene, af hvilke den vigtigste er
Flekkefjords Havn; Indsejlingen hertil kan fra Syd, fra
Listerfjord, ske gennem Stolsfjord (Ø. f.
Andabelø) eller gennem Strandsfjord (mellem
Hidra og Andabelø), fra Vest gennem
Hidrasundet. Af disse Fjorde er Stolsfjord den
reneste; den fortsættes i Flekkefjorden, der ved
et smalt Sund, ved hvilket Købstaden
Flekkefjord ligger, staar i Forbindelse med
Grisefjord, i alt 13 km’s Længde. — Bebyggelsen er
spredt og knyttet til Dalene og Kysten; af
Heigaarde findes enkelte, særlig i Herredets
østre Del. Af industrielle Anlæg mærkes en
Del Garverier og Læderfabrikker, en Filtfabrik,
en Quebrachomølle, en Slip- og Maskinfabrik,
en Tøndefabrik, en Træmelmølle og en
Uldfabrik. Den vestlandske Hovedvej kommer ind
fra Kvinesdal i Øst, gaar i kort Afstand fra
Flekkefjord Nord over og forlader Herredet
paa Grænsen mod Bakke; fra denne Vej fører
Bygdevej fra Flekke til Nyland og en kortere
Vej til Flekkeid ved Lundevand. Herredets
Areal er 150,62 km2, hvoraf 18 km2 Ferskvand,
6,2 km2 Ager og Eng, 44,2 km2 Skov, Resten
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue (1921) var
10010000 Kr og Indtægt 4082870 Kr.
Ekersund—Flekkefjordbane følger inden for Herredet
hovedsagelig samme Hovedretning som
Hovedvejen. — Herredet omfatter N. Hovedsogn
(Landdistrikt).
(N. S.). M. H.

Neschava [njæ↱∫ava], se Nieszawa.

Nesci [-кi.] (arab.: »Skrift til
Afskrivning«) kaldes den kursive Art af arabisk Skrift,
anvendt i de fleste arabiske Haandskrifter og i
mindre betydelige Dokumenter; N. udvikler sig
allerede i 7.—8. Aarh. jævnsides med den i gl.
Indskrifter og paa ældre Mønter benyttede
kufiske Skrift; den er ikke, som man tidligere
antog, udgaaet fra denne.
J. Ø.

nescias quod scis, si sapis, lat.
Talemaade: »du skal være uvidende (ɔ: foregive
Uvidenhed) om det, som du ved, hvis du er
fornuftig«.
H. H. R.

nescio (lat.), jeg ved ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free