- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
833

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nesjar - Nes Jernværk - Nesle (plante) - Nesle (by) - Neslefamilien - Nesle-Taarnet - Neslia - Nesna - Nesodden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nesjar, det gamle Navn paa
Kyststrækningen mellem Langesundsfjorden og Tønsberg
Tønde. Søslag 1016 mellem. Olaf Haraldssøn og
Sven Haakonssøn Jarl, der blev slaaet her.
(Litt.: Y. Nielsen og A. Kjær i [Norsk]
»Hist. Tidsskr«, 4. Rk. V).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Nes Jernværk, Holt Herred, Aust-Agder
Fylke, ligger 11 km fra Tvedestrand. Den første
Oprindelse til N. var det gamle Barbu
Jernværk, anlagt 1574 paa Barbu Gaard i Tromøy
Sogn ved Arendal. 1574 fik Lensherren Erik
Munk ved Kongebrev Bevilling til at lade
ansætte og opbygge en Jernhytte. Allerede 1594
blev Værket frataget ham og inddraget under
Kronen. Det laa nu nede til 1605, da det atter
blev genoptaget af en Tysker I. D. von
Freiburg. Siden skiftede det hyppig Ejere og var
en Tid nedlagt, men genopstod atter i
Baaseland Jernværk, som blev drevet af Peter
Börthing, der bragte Værket paa Fode igen. Han
købte ogsaa Fossum Jernværk. Der døde han
1702. 1738 flyttedes Værket atter, denne Gang
til Nes, og har siden baaret Navnet N. Jernværk.
Her opførte Ejeren Ulrich Schnell den endnu
eksisterende Hovedbygning. 1797 overdrog hans
Arving Ejendommen til Brødrene Jacob og
Nicolai Aall. 1885 omdannedes Ejendommen til
et Aktieselskab med Sønnesønnen Nicolai Aall
som administrerende Direktør. N. J. er for
Tiden (1924) det eneste i Gang værende norske
Jernværk. Dets Staal er alm. anerkendt og
benyttes især til Magneter, hvoraf der nu for
Tiden bruges store Mængder til elektriske
Bedrifter. Her er Smelteri, Masovn, mek.
Værksted, Hammersmedeværksted, Savbrug, Mølle og
Høvleri. Værket beskæftiger 150 Arbejdere.
(Litt.: Wladimir Moe, »Norske
Storgaarde« [Kria 1912]).
M. H.

Nesle, se Nælde.

Nesle [næ.l], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Somme, ligger ved Nordbanen, har
Sukkerfabrikker, Garverier og en interessant Kirke
i romansk Bygningsstil og med Krypt. Byen
havde (1921) 2600 Indb. Den blev 1472 indtaget
og afbrændt af Karl den Dristige, der lod hele
Besætningen henrette. Under Verdenskrigen
okkuperet af Tyskerne 1918 og delvis ødelagt.
(M. Kr.). E. St.

Neslefamilien, se Nældefamilien.

Nesle-Taarnet (Tour de Nesle
[↱tu.r-dö-↱næ.l], et Taarn paa Seines venstre Bred,
hørende med til Paris’ gamle Befæstning, opført af
Familien Nesle; paa dets Plads ligger nu
Institut de France.

Neslia, se Rundskulpe.

Nesna, Herred, Rana Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, (1921)
3406 Indb., ligger ved den ydre Del af
Ranenfjord, omgivet af Herrederne Mo, Hemnes,
Stamnes, Dønnes, Lurøy og Rødøy. Til N.
Herred, der ved Ranenfjord og den Nord for
liggende Fjord Sjona deles i flere Afsnit, hører
de udenfor liggende større Øer Handnesøen
og Hugla, en Del af de til Dønnes hørende Øer
Tomma og Løkta samt enkelte mindre Øer og
Holme. — Herredet er opfyldt af Fjelde, der,
særlig paa Fastlandet, hæver sig til betydelige
Højder; flere af dem udmærker sig ved deres
vakre Former og gør et mægtigt Indtryk, hvor
de stejlt styrter sig i Havet. Kun ved
Fjeldenes Fod findes i Dalførerne og til Dels langs
Kysten Skov (Birk; til Dels Gran); Fjeldmassen
træder ellers overalt i Dagen. I det Syd for
Ranenfjord liggende Afsnit mærkes Toven (991
m), Vasdalsfjeld (673 m), Neppelen (670 m),
Veten (490 m), Kvanfjeld (657 m) og Lihovedet
(842 m). Af Dalførerne er her det største
Rardalselvens Dalføre, Vasdalen, der har en
ganske frodig Trævegetation og er i sin nedre
Del, omkring Bardal Kapel, vel bebygget. Det
mellem Ranenfjord og Sjona liggende Afsnit
udgøres af en Halvø, hvor mærkes: Nordvikfjeld
(843 m), Breiskartind (740 m) og Hammerøfjeld
(764 m). Yderst paa Halvøen, der er tættest
bebygget omkr. dens Spids, langs den nordre
Kyst og ved Sjoneidet, ligger N. Kirke. —
Herredets nordligste Afsnit strækker sig op mod
den søndre Del af den mægtige Isbræ
Svartisen. Nordligst strækker Herredsgrænsen sig
op paa Høgtuvbræens (1291 m) store Sne- og
Ismasser. Ogsaa Herredets Øer er bjergfulde;
paa Handnesøen Stokkatind (594 m), paa
Tromma den imponerende Tomskjævelen (916 m) og
Breitind (821 m), paa Hugla Huglen (623 m);
Bebyggelsen er paa disse Øer knyttet til
Kysten, særlig til den østre Side. — Fjordene
omkring Herredets udstrakte Kyst er i Alm. rene
og dybe, men meget udsatte for Kastevinde;
næsten al Kommunikation foregaar ad Søvejen,
og der findes kun faa Vejanlæg af Bet. Herredet
anløbes saavel af de rutegaaende Postskibe (ved
Vikholmen) som af Lokalbaade paa en Flerhed
af Steder. — Fædrift og til Dels Jordbrug er
Hovednæringsveje; Fiskeriet (Torsk, Sej, Uer)
spiller en stor Rolle, og i Sjona indtræffer
oftere et godt Sildefiske. Paa N. er der
Postrigstelefonstation og Dampskibsanløbssted. Her
ligger N. Lærerskole, flere Hoteller, Butikker
og en Bank. Af industrielle Anlæg mærkes:
Mekanisk Værksted og Slip, en
Præserveringsanstalt og Hermetikfabrik, en Sildeoliefabrik.
Tomøens Jernforekomster er lovende. Herredets
Areal er 580,94 km2, hvoraf 15 km2 Indsøer,
22,5 km2 Ager og Eng, 66,4 km2 Skov, Resten
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue (1921) var
4860000 Kr og Indtægt 1320000 Kr. Om Vinteren
drager en betydelig Del af Befolkningen paa
Lofotfiskeri.
(N. S.). M. H.

Nesodden, Herred, Follo Sorenskriveri,
Follo Politidistrikt, Akershus Fylke, (1921)
2540 Indb., dannes af den mellem
Kristianiafjorden og Bundefjorden liggende Halvø, af
nogle smaa Øer i Kristianiafjorden samt af en
Del af Fastlandet paa den østre Side af
Bundefjorden; det omgives af Herrederne Røken,
Asker, Bærum, Aker Kraakstad, Aas,
Oppegaard og Fron. Det egl. Nesodland, den
ovennævnte Halvø, hæver sig stejlt op fra
Kristianiafjorden og har langs denne sine højeste
Aastoppe, der aftager i Højde Nord over mod
Nesodtangen; de væsentligste af disse er Topaas
(210 m), Gaupefjeld (208 m), og Toaas (195 m).
Fra Randen mod Kristianiafjorden sænker
Terrainet sig plateauformet — af og til afbrudt
af lavere Aaspartier og Smaadale — mod
Bundefjorden, nærmest hvilken det falder i stejle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free