- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nesodden - Ness, Loch - Nesseby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skraaninger uden at levne Plads for dyrkbar
Mark i nævneværdig Udstrækning langs
Fjordens Bredder. Oppe paa Plateauets østlige Del
findes adskillig dyrkbar Jord, ligesaa mellem
de V. f. liggende Aaser, af hvilke den
betydeligste er Vardeaasen (178 m). Af industrielle
Anlæg mærkes: Tranraffinaderi paa
Husbergøen, et Feltspatbrud, et Iskompagni, Canadisk
Sølv- og Sortrævopdræt, Granitkompagni, der er
flere Petroleumsoplag. Der er en Bank. Paa
Store Ruud drives Svineavl i stor Maalestok,
Aarsproduktionen er c. 80000 kg. Driften
drives af et Aktieselskab efter amer. Mønster. De
til Herredet hørende Øer er mindre Holme
uden større Betydning; mest bekendt er
Steilene i Kristianiafjorden. Skov, især Gran og
Furu, findes overalt i Herredet, men er for det
meste liden af Vækst. Af Herredets Vasdrag er
de paa Nesodhalvøen forekommende smaa og
væsentlig af Betydning for de derværende
Møller og Savbrug. I en Flerhed af
Vasdragene er udført Reguleringsarbejder af
Hensyn til Savbrug og Isdamme m. m.; langs
Kristianiafjorden findes en Række Ishuse
for Herredets store Iseksport. Paa
Nesodhalvøen findes et ganske udbredt Net af Bygde- og
Gaardveje, særlig langs begge Sider af
Bundefjorden og i Halvøens Indre. Foruden den
tidligere nævnte Bebyggelse findes inden for
Herredet, særlig langs Bundefjordens vestre
Side og omkring Nesodtangen, en Mængde
Landsteder, tilhørende Kristianiabeboere; det
er den lette Dampskibskommunikation med
Hovedstaden og den smukke Beliggenhed
langs Fjorden, særlig omkring Nesodtangen,
der i de senere Aar har fremkaldt denne
store Villabebyggelse. Til N.’s Hovedsogn
hører Gjøtfjeld Kapel i søndre Del af Halvøen.
Herredets Areal er 61,81 km2; heraf er 13 km2
Ager og Eng, 63,4 km2 Skov, 3,0 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark, Fjeld og Myr. Antagen
Formue (1921) var 19342950 Kr og Indtægt 3326607
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«, J. Vibe,
»Akershus Amt« [Kria 1897]).
(N. S.). M. H.

Ness, Loch [↱£åk-↱nes], Sø i det nordlige
Skotland, opfylder den nordøstlige Del af
Glenmore (Great Glen), den store Sænkning
mellem Moray Firth og Firth of Lorne. L. N.
har en Længde af 42 km, men kun en Bredde af
2—3 km. Den udmærker sig ved sin store
Dybde, paa sine Steder 260 m. I Modsætning
til de fleste skotske Søer er den uden Øer, en
Følge af den Gravsænkning, som den skylder
sin Opstaaen. Omgivelserne er øde, skovløse
Bjerge; gennem Sidedalene modtager den
flere Tilløb, fra S. saaledes Foyers, der kort
før sit Udløb i L. N. danner et af Skotlands
berømteste Vandfald, Falls of Foyers (28 m).
L. N. er forbunden med Loch Oich og har
gennem Floden Ness Afløb til Moray Firth. Langs
Ness-Floden faar Glenmore et mildere Præg.
Skraaningerne bliver, efterhaanden som man
nærmer sig Inverness, mindre stejle og mere
skovrige. L. N. og L. Oich indgaar i den
caledoniske Kanal, der er anlagt gennem Glenmore.
(M. Kr.). G. G.

Nesseby, Tana Sorenskriveri, Vadsø
Politidistrikt, Finmark Fylke, (1921) 1160 Indb.,
svarer til N. Sogn af N. Præstegæld, ligger omkr.
Bunden af Varangerfjorden. N. omgives af
Herrederne Sørvaranger, Nordvaranger, Tana og
Lebesby. Fra Bunden af Varangerfjorden
strækker der sig et temmelig lavt Parti tværs over
det østlige Hovedafsnit af Skipagurra ved Tana;
men for øvrigt maa Afsnittet i sin Helhed
betegnes som et Fjeldterrain, hvis Toppe dog ikke
har nogen synderlig Højde. Bl. Fjeldtoppene
kan mærkes i den nordlige Del Midthaugen (501
m) og Sørfjeldet (468 m) og i den sydlige Del
Ensligtinden (403 m), Korgaasen (400 m).
Korgaasen ligger tillige i Grænsen mellem N. og
Polmak. Inden for hele det østlige
Hovedafsnit findes en Mængde smaa Vande, der har
Afløb dels gennem trange Kløfter, dels
gennem aabne, flade og myrlændte Dalstrøg. N.’s
vestlige Hovedafsnit er ligeledes myrlændt, af
mange smaa Vande opfyldt Fjeldterrain, bl.
hvis højeste Toppe kan nævnes: Store
Vestvidden (367 m) i Nord ved Sammenstødet mellem
N., Tana og Lebesby Herred samt derhos
Snauklumpen (371 m) i SV. ved Tanas nordre
Bred og Rappelfjeldet (306 m) i Grænsen
mellem N. og Tana. Af Bielve til Tana bør
mærkes Duggelven, der rinder mod Syd,
og Rappelven, der øverst har et østligt, senere
et nordøstligt Løb. Ved Rappelvvandene
forlader den N. og gaar ind i Tana Herred.
Tana selv er en meget bred, men ikke dyb
Elv, der for største Delen rinder meget rolig.
Noget neden for Duggelvens Udløb er dog Tana
forholdsvis smal paa en Strækning af c. 3 km,
og her gaar Elven i et stærkt Stryk, som fører
Navn af Storfossen. Tana kan overalt passeres
med Baad, om end Passagen af Storfossen maa
betegnes som meget vanskelig. Tana er en
fiskerig Elv, særlig findes her meget Laks. Den er
ogsaa en guldførende Elv; dog har de hidtil
anstillede Forsøg paa Guldvaskning ikke vist sig
lønnende.

I N. findes ingen anden Skov end lidt
Birkeskov i Dalførerne, særlig i Tanadalen. Af dyrket
Mark findes meget lidet og kun ved Kysten samt
i Tanadalen. Korn modnes ikke; derimod
dyrkes lidt Kartofler. Bebyggelsen, som er spredt
og i Alm. meget tarvelig, er ligeledes
indskrænket til Kyststrøget og Tanadalen. Nordmænd
og Kvæner (Finlændere) benytter som Regel
Træbygninger, medens de fastboende Lapper
almindeligvis har Jordhytter, »Gammer«. Af
bebyggede Steder ved Kysten bør mærkes
Nesseby Kirkested, hvor der er
Post-Rigstelefonstation, Dampskibsanløbssted. Her er
Østfinmarkens Hesteavlsforening, adskillige Butikker, men
ingen industr. Bedrifter. Endvidere Bergeby og
Karlbotten, sidstnævnte med et aarligt Marked
og derhos Handelsstedet Nyborg, i hvis
Nærhed findes Jordens nordligste Eksercerplads,
Nyborgmoen. Paa Varangerfjordens Sydside bør
mærkes Latnæringen hen imod Sydvarangers
Grænse. Fra Varangerfjorden til Tana er
opført et c. 14 km langt »Rengærde«. Inde paa
Fjeldvidderne færdes Lapper (Fjeldlapper,
Flytlapper) med deres Rensdyrflokke. I
Varangerfjorden foregaar aarlig store Torske- og
Seifiskerier, sædvanligvis fra Marts til ud over
Sommeren. Fra Vardø fører en Hovedvej forbi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free