- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
835

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nesseby - Nesselrode, Carl Robert - Nesset - Nessler, Viktor E. - Nesslers Reagens - Nessos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N. Hovedkirke, Nyborg og Skipagurra til Seida
i Tana, hvorfra den paa Tanas venstre Bred
fører ned til Tanafjorden; for øvrigt findes
ingen ordentlig Vej, fraregnet et Par ganske
korte Vejstykker. Herredets Areal er 1415,36 km2,
heraf er 4,58 km2 Eng, 110,01 km2 Skov, 12,1 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr.
Antagen Formue 1921 var 843120 Kr, og Indtægt
311270 Kr.
(P. N.). M. H.

Nesselrode [↱njesi£rådjæ], Carl Robert,
Grev, russ. Diplomat, f. 14. Decbr 1770, d. 23.
Marts 1862. Hans Byrd var ejendommelig
kosmopolitisk; thi han stammede fra en
ældgammel tysk (westfalsk) Adelsslægt (fra Nesselroth
nær ved Solingen), men hans Fader var russ.
Diplomat, Sendemand i Portugal, og hans
Moder en fr. Dame; selv fødtes han paa et eng.
Skib i Lissabons Havn. Han indtraadte 1802
paa den diplomatiske Bane og blev 1807
Legationssekretær i Paris; udmærkede sig her saa
meget, at han 1812 som Statssekretær blev sat
i Spidsen for Udenrigsstyrelsen. 1813 fulgte han
med Hæren, sluttede Forbundspagterne med
Preussen, England og — efter at have deltaget
i Kongressen i Prag — med Østerrig; drog 1814
videre med Kejser Alexander I til Frankrig,
afsluttede Paris’ Kapitulation og den senere
Fred og blev til Løn Udenrigsminister sammen
med Capodistrias, siden 1821 alene. Han øvede
stor Indflydelse paa Kongressen i Wien og paa
de senere Kongresser 1818—22, som en ivrig
Hævder af den hellige Alliances
Grundsætninger, og i en Menneskealder var Ruslands
Diplomati sammentrængt i hans Person ligesom
Østerrigs i Metternich. I det gr. Spørgsmaal
stod de to Magter og de to Statsmænd imod
hinanden, men det lykkedes 1826 N. at drage
Vestmagterne over til Rusland, og den Overvægt,
det 1833 vandt i Tyrkiet, skyldtes nærmest hans
Kløgt. Til Løn blev han 1829 Vice- og 1844
Rigskansler. Under det store Røre i Europa 1848
holdt han sig tilbage, raadede i Maj den
danske Regering til Slesvigs Deling og medvirkede
1850 til at genoprette de gamle Tilstande i
Tyskland, samt 1851 til Warszawa-Protokollen om
Tronfølgen i Danmark. Da den orientalske Krig
truede 1853, raadede han til en mere varsom
Optræden, end Kejser Nikolaj I selv ønskede, og
efter Fredsslutningen 1856 tog han sin Afsked.
Hans Selvbiografi udkom 1866 i tysk
Oversættelse i Berlin. Hans Brevveksling med Pozzo di
Borgo 1814—18 udkom 1890—97 i 2 Bd og hans
og Faderens »Breve og Papirer 1760—1850«
udgaves 1904—06 i 4 Bd.
E. E.

Nesset, Herred, Romsdal Sorenskriveri,
Molde Politidistrikt, Møre Fylke, (1921) 1681
Indb., ligger ved Langfjorden i den indre Del
af Romsdalsfjord og strækker sig herfra over
til Tingvollfjorden (Sundalsfjord); det omgives
af Herrederne Øksendal, Tingvoll, Øre, Bolsøy,
Veøy, Eresfjord og Vistdal. Ved det fra
Eidsvaagen ved Langfjorden over til Eidsøren ved
Tingvollfjord gaaende Eid (Tiltereidet) deles
Herredet i to Afsnit. Det søndre Afsnit udfyldes
af et Fjeldplateau med en Gennemsnitshøjde
af c. 470 m; paa dette hæver sig enkelte Toppe,
som Aabittind (1309 m), Eidshougen m. fl.
Fjeldsiderne, der ikke er særlig bratte, danner langs
Eidsvaagen en Strandside, egnet til Dyrkning
og Bebyggelse, og her findes flere Gaarde og
Pladser; mod Tingvollfjord er Fjeldene
brattere og gaar stejlt i Søen, hvorfor den sydligste
Del af Kysten her er ubeboet. Det højeste Punkt
af Eidet mellem Eidsvaagen og Tingvollfjorden
ligger kun 135 m o. H.; Bebyggelsen er her
temmelig tæt, især imod Eidsvaagen; mod
Tingvollfjorden falder Eidet af med brattere, men
vel opdyrkede Lier. Herredets nordre Afsnit
deles ved det fra Tjelle ved Langfjorden mod
Nord til Fanefjordens Bund — Osen —
Osvandet gaaende uregelmæssige Dalføre Tjelleeidet.
Hovednæringsvejene er i N. Herred Jordbrug,
hvortil Jordbunden i de lavere Partier er godt
skikket, samt Fædrift; gode Fjeldbeiter
forefindes. Deltagelse i Vinterfiskerierne langs
Havkysten er alm. Af Skov findes meget Løvskov
(Birk, Or, Rogn) og tillige Furu; Gran
forekommer kun undtagelsesvis. Af industrielle Anlæg
mærkes: flere Tøndefabrikker, en Skifabrik, fl.
Savbrug, Rødsandsgruber, Jernmalm. Indsøer
eller Elve af Bet. findes ikke inden for
Herredet; de største Indsøer er Osvand, hvoraf
kun en Del tilhører N., og Meisalvand.
Forskellen mellem Ebbe og Flod gaar i disse Fjorde op
til 1,9 m. Saavel i Langfjord som Tingvollfjord
er Fiskeriet af mindre Bet.; med Aars
Mellemrum indtræffer dog godt Sildefiskeri, og
enkelte Steder drives en Del Laksefiskeri.
Herredet deles efter Bebyggelsen i flere Bygdelag,
Eidsvaagen, Eidsøren, Nordstranden og
Tjellebygden og endelig N.’s Del af Osmarken. Paa
Eidsvaag er der Post, Rigstelefon og
Dampskibsanløbssted. flere Hoteller og Banker og
mange Handlende, Træbundskofabrikker. N.
(Rød) Kirke er en Trækirke, opført 1878 ved
Eidsvaagen ved Fjordens Bund; den tidligere
Rød Kirke stod paa Eidsvaagens Nordside.
Herredets Areal er 178,68 km2, hvoraf 5 km2
Indsøer, 15,44 km2 Ager og Eng, 71,96 km2 Skov,
Resten Snaufjeld, Udmark og Myr. Antagen
Formue 1921 var 3818900 Kr og Indtægt 937895
Kr.
(N. S.). M. H.

Nessler [↱næslər], Viktor E., tysk
Komponist (1841—90), opgav det teol. Studium, da en
Operette af ham, »Fleurette«, havde gjort
Lykke i Strasbourg (1864), og foretog grundige
Musikstudier i Leipzig. Her blev N. ansat ved
Stadttheater, der i de flg. Aar opførte en Rk.
Sangspil og Operetter af ham, hvis Sceneheld
kulminerede med »Der Rattenfänger von
Hameln« (1879), »Der Wilde Jäger« (1881) og
navnlig med »Der Trompeter von Säckingen« (1884)
— der, anlagte i den bredeste populære Stil
med iørefaldende, men ikke fin Melodik og
velberegnet Soenevirkning, for en Tid vandt
Yndest og Udbredelse over hele Tyskland.
Senere skrev N. med mindre Held Operaerne
»Otto der Schütz« (1886) og »Die Rose von
Strassburg« (1890); han har desuden
komponeret en Del Vokalværker, til Dels humoristiske.
W. B.

Nesslers Reagens er en alkalisk Opløsning
af Kaliummerkurijodid, K2,HgJ4, der benyttes
som en meget fin Prøve paa Ammoniak.
M. M-r.

Nessos, en Kentaur, der efter Sagnet havde
Ret til at hjælpe Rejsende over Floden Euenos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free