- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nessos - Neston - Nestor - Nestor - Nestorianere og Nestorianisme - Nestorios

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Ætolien. Herhen kom Herakles med sin
Hustru Deianeira. Da N. under Overfarten vilde
øve Vold mod Deianeira, ramtes han af
Herakles fra Flodbredden med en af de ved den
lernæiske Hydras Blod forgiftede Pile. Døende
had han da Deianeira samle og bevare det af
Saaret strømmende Blod, idet han forræderisk
sagde hende, at det var et Tryllemiddel, der,
om Tvivl nogen Sinde skulde opstaa, for evig
vilde sikre hende Herakles’ Kærlighed. Ved
Blodets forfærdelige Gift voldte hun senere
Herakles’ Død.
H. A. K.

Neston [↱nestən], By i det nordvestlige
England, i Cheshire, paa den nordøstlige Side af
Fjorden Dee, 7 km SSV. f. Liverpool.
Umiddelbart op til N. grænser Parkgate, der
ligger langs Stranden og er kendt som
Badested, De to Byer har (1921) tilsammen 5191
Indb.
(M. Kr.). G. G.

Nestor, en af de berømteste af de gr.
Høvdinge i Toget mod Troja. Hans Fader var
Neleus. Da denne dræbtes af Herakles, var N.
hos Gerenierne og undgik derved Døden. Efter
sin Fader fik han Kongedømmet i »det sandede
Pylos«, paa Vestkysten af Peloponnes, vestlig
for Messenien. Med sin Hustru Eurydike havde
han mange Sønner, deriblandt Peisistratos,
Thrasymedes og Antilochos, og to Døtre,
Polykaste og Peisidike. I yngre Dage deltog han i
mange Tog, bl. a. mod Lapither og Kentaurer;
ligeledes var han med i den kalydoniske Jagt
og Argonautertoget. Som gammel Mand, da »alt
to Slægter af dødelig Æt var svundne forbi
ham«, og han herskede over det tredie Ætled,
drog han med i Kampen mod Troja. Selv var
han en af dem, der drog om og opfordrede
de øvrige Høvdinge (bl. a. Odysseus) til
Deltagelse. I Lejren for Troja var han bl. de mest
ansete. Han skildres som en krigsvant, tapper
Kæmpe trods sin Alder, Hestetumler blandt de
bedste; p. Gr. a. hans store Livserfaring lytter
man i Raadforsamlingen til hans Ord mere end
til nogen andens. Jævnlig søger han ved
Fortællinger om Fortids Bedrifter at ildne de
Yngre til djærv Daad; han høres gerne, og han
lydes; »Talen flyder fra hans Læber sødere
end Honning«. Efter Troja’s Fald vendte han
uden Uheld tilbage til Pylos og levede
derefter rolig i sine Sønners Kreds; her traf
Telemachos ham, da han senere drog ud for at
spørge nyt om sin Fader og først søgte den
erfarne N. — Paa Pausanias’ Tid viste man
endnu i Pylos N.’s Hus. Paa Polygnotos’
Billede af Troja’s Fald, i Knidiernes Lesche i
Delfoi, saas bl. de hellenske Helte ogsaa N. —
Det nestoriske (mykeniske) Pylos er af
Dörpfeld fundet ved Kakovatos i Trifylien, omtrent
midt paa Peloponnes’ Vestside, et Par km
tilbagetrukket fra den aabne Kyst.
H. A. K.

Nestor, russisk Munk fra Huleklostret i
Kijev, f. omtr. 1050, forfattede (før 1091) et
Skrift om de russ. Helgene Boris og Gljeb og
en Levnedsbeskrivelse af den hellige
Theodosios, der døde 1074 som Igumen (Forstander)
for det omtalte Kloster. Da N. allerede tidlig i
sit Klosters Aarbøger omtales som
»Krønikeskriveren«, har man gerne ment, at en i det
gammelslaviske Sprog affattet Krønike, den
udførligste og indholdsrigeste af alle gamle russ.
Annaler, skyldes N.; og man fandt en
Bekræftelse derpaa i den Omstændighed, at de omtalte
Helgene, hvis Liv N. virkelig har beskrevet,
jævnlig omtales i Krøniken. En nøjere
Undersøgelse gør dog denne Antagelse omtrent helt
uholdbar. Uoverensstemmelserne er alt for
store og gennemgribende til, at disse Skrifter kan
skyldes samme Forf. Krønikens Forf. kendes
følgelig ikke, om man end fra hans Værk kan
hente nogle Oplysninger om hans Liv. Man ser
bl. a., at han 17 Aar gl kom ind i Huleklostret,
og at han 1091 var med, da den omtalte
Theodosios’ jordiske Rester højtidelig bisattes i
Klostret, og at han 1096, da Fjender trængte
plyndrende ind i Klostret, heldig undslap.
Krøniken er skreven 1116, men den gaar ikke
længere end til 1113. Den begynder egl. først
med Aaret 882, med Kijevs Indtagelse ved
Oleg; thi hvad der fortælles om tidligere Tid,
er hentet fra byzantinske Krøniker ell. fra
Biblen. Af Krøniken kendes mange (mindst 168)
Haandskrifter, hvoraf flere er udvidede med
Tilsætninger og Fortsættelser. To
Haandskrifter er bedre end de øvrige; et, skrevet 1377 af
Munken Laurentios (udg. 1872 af den russisk
arkæografiske Kommission) og et lidt yngre,
skrevet af Hypathios i Kostroma (udg. 1871).
Kritiske Udg. af Teksten haves af den omtalte
russ. Kommission (udg. i »Russiske Annaler,
Bd I [1848]) og af Miklosch (Wien 1860). En
fortrinlig, med Forklaringer udstyret dansk
Overs. af den ogsaa for de nordiske Folks
Historie vigtige Krønike skyldes C. W. Smith:
»N.’s russ. Kirke« (Kbhvn 1869). Krøniken er
oversat paa Fransk af L. Leger: Chronique dite
de N.
(Paris 1884). Kun enkelte Dele af den er
oversatte paa Tysk (allerede 1802—09).
V. S.

Nestorianere og Nestorianisme, se
Nestorios.

Nestorios, gr. Kirkelærer af den
antiochenske Skole, f. i Germanicia i Syrien, d, c. 440,
opr. Munk, senere, 428, Patriark i
Konstantinopel. Hans Navn er knyttet til store
kristologiske Stridigheder, idet han fremsatte en
ejendommelig Lære om Kristi to Naturer, en Lære,
som efter ham har faaet Navnet
Nestorianismen, og som betegner den modsatte
Yderlighed af Monofysitismen. De to Naturer
hos Kristus, den guddommelige og den
menneskelige, maa efter N.’s Mening bevare fuld
Selvstændighed trods deres Tilstedeværelse hos
samme Person. Faderens Enbaarne boede i
Mennesket Jesus som i et Tempel eller i en
Klædning, og Maria kunde ikke kaldes Guds
Moder (θεοτόκος), men kun Kristi Moder
(Χριστοτόκος), thi hun havde kun født det
Menneske, hvori den Enbaarne vilde tage Bolig.
Naar Evangelierne beretter om Jesu Lidelser og
Død, gælder alt dette efter N.’s Mening kun
Jesu menneskelige Natur; Guddomsnaturen
kunde ikke lide, og Guddomsnaturen var heller
ikke saa nøje forbunden med Menneskenaturen,
at den kunde paavirkes af denne.
Konkordieformelen forklarede senere Nestorianismen
drastisk saaledes, at N. sømmede Naturerne
sammen ligesom to Bræder. Nestorianismen maatte
føre til en Opløsning af Kristi Person i to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free