- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nestorios - Nestorpapegøjer - Nestos - Nestroy, Johann Nepomuk - ne sus Minervam - ne sutor supra crepidam - Neswich - Net (lægev.) - Net (geometri) - Net (Søv.) - Net (Fiskeri) - Nèthe - Nethinde - Nethou - Nethvælving - Netkar - Netley Abbey

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Personer, og den blev ogsaa straks stærkt
angrebet, navnlig af Kyrillos i Alexandria, som
baade i dogmatisk og i kirkepolitisk Henseende
stod fjendtlig over for N. N. fandt dog inden
for den antiochenske Skole flere Tilhængere,
men Pave Cølestin i Rom stillede sig paa
Kyrillos’ Side. Kejser Theodosius II lod da
sammenkalde en Synode i Efesos 431, den tredie
økumeniske, men Kyrillos og hans Parti, som
kom først til Mødet, konstituerede sig uden at
afvente Modpartens Ankomst og udtalte straks
Fordømmelse over N. Da denne naaede Efesos,
holdt han et særskilt Møde med sine Venner,
og her blev Kyrillos fordømt p. Gr. a. sin
Monofysitisme. Kejseren vaklede; men da de
pavelige Legater og mange af Munkene stillede
sig paa Kyrillos’ Side, maatte han endelig lade
N. falde. N blev forvist og døde i Elendighed.

Nestorianismen forsvandt dog ikke med N.
Et stort Parti hyldede den. 433 udsonede en
Del af Partiet sig dog med Kyrillos, og efter
Kalchedon-Synoden 451, hvor baade
Monofysitismen og Nestorianismen blev fordømte, taber
den sidste sig i den gr. Kirke. Længere mod
Øst holdt den sig derimod stadig. I Edessa
blomstrede den under Biskopperne Ibas og
Rabulas, men navnlig i Persien fandt den sikkert
og fast Tilhold. Nestorianerne her kaldte sig
kaldæiske Kristne, og de har holdt sig
til vore Dage. En Del af dem er nu gaaede
ind paa en Union med Rom, men en Del, der
lever i Persien, Syrien og Mesopotamien,
danner stadig en egen Kirke afdeling. De saakaldte
Thomas-Kristne i Indien, der dog nu er
monofysitisk sindede, er maaske opr.
udgaaede fra de pers. Nestorianere.
A. Th. J.

Nestorpapegøjer, en lille Slægt af ret store
og kraftige, mørkt farvede Papegøjer, beboende
Ny Zeelands Bjergegne.
O. H.

Nestos, tyrk. Karasu, se Mesta.

Nestroy [↱næstrå^y], Johann Nepomuk,
østerr. Skuespiller og dram. Forf., f. 7. Decbr
1801 (ell. 1802) i Wien, d. 31. Maj 1862 i Graz.
N. debuterede 1821 som Bassanger, men opgav
10 Aar senere Operaen for Farcen og Parodien,
inden for hvilke Omraader han i 30 Aar indtog
Førstepladsen som Wiens Lokalkomiker;
1854—60 var han Direktør for Carl-Teatret.
Ligesom N. var en stærkt grimasserende Skuespiller
med platte Virkemidler, saaledes var han en
kaad. men smagløs Bearbejder af en Mængde
opr. fr. Stykker, som han udstyrede med
»Brandere« og Viser. N.’s Arbejder besidder kun i
ringe Grad den naive Romantik, som udmærker
hans Samtidige, Skuespiller Raimund’s
Folkeskuespil, men da de var behændigt tilskaarne,
gjorde de Lykke overalt, ogsaa i de nordiske
Lande, hvor »Talismanen« var Casinos
Førsteforestilling 1848., og hvor »Lumpacivagabundus«
hørte til Privatscenernes faste Repertoire. Fra
N.’s Bearbejdelser stammer mange tyske
Ordsprog og Talemaader, over hvilke der er udg.
et »N.-Leksikon«. Hans samlede Værker udkom
1890—91 i 12 Bd.
R. N.

ne sus Minervam (nemlig doceat), lat.
Talemaade: »et Svin skal ikke belære Minerva«,
»Ægget skal ikke lære Hønen«.
H. H. R.

ne sutor supra crepidam (nemlig judicet),
lat. Talemaade: »Skomager, bliv ved din Læst«.
Plinius (Hist. nat. 35, 85) fortæller, at den
skyldes den gr. Maler Apelles, som engang
skjult iagttog, hvorledes Folk bedømte et af
hans Malerier. Da en Skomager nu kritiserede
noget ved Skoen, rettede han det; men da
Skomageren ogsaa begyndte at kritisere den
Maade, hvorpaa Benet var malet, bød han ham
nøjes med at udtale sin Dom om Skotøjet.
H. H. R.

Neswich [↱njæsjivit∫], se Nieswicz.

Net (lægev.), se Bughinde.

Net kaldes i Geometrien en sammenhængende
Del af en Flade, der enten er fuldstændig
adskilt fra den øvrige Flade (se
Hyperboloide med to N.) eller kun hænger
sammen dermed i et enkelt Punkt (se
Kegleflade).
Chr. C.

Net (Søv.). Forsk. N. anvendes om Bord,
særlig i Orlogsskibe. I Sejlskibenes Tid
anvendtes N. til Opfangning af nedfaldende Dele af
Rejsningen — Faldnet —, til Opfangning af
Træsplinter under Kamp — Splinternet —, til
at forhindre Entring — Entrenet —; endvidere
anvendtes N. til Opfangning af visse Sejl,
forinden de blev fastgjorte m. m. Torpedonet
hører derimod Nutiden til, de anvendes i større
Kampskibe, hvor de udspændte et Stykke fra
Skibssiden skal forhindre Torpedoer i at
eksplodere tæt ved Skibssiden. Som Modtræk
herimod forsynes Torpedoerne med en Netsaks,
der kan overklippe N.’s Traade. N. anvendes
ogsaa til Netspærringer, der udlægges
som Hindringer for Sejlads, særlig af
Undervandsbaade; de kan være forsynet med Miner.
C. B-h.

Net, se Garn (Fiskeri).

Nèthe [↱næ.t], Flod i belg. Prov. Antwerpen,
opstaar af de to gennem Campinen strømmende
Floder Store og Lille N., der forener sig ved
Lier. Ved Rumpst forener N. sig med Dyle og
danner Scheldes Biflod Rupel.
(Joh. F.). G. G.

Nethinde er Synsnervens Endeudbredning i
Øjet. Betingelsen for at se er, at der dannes et
Billede af Genstandene paa N. Ved sygelige
Tilstande i N. kan der optræde subjektive
Lysfænomener (Lysglimt, lysende Ringe m. m.),
hvilket kaldes Fotopsi (se for øvrigt Øje).
G. N.

Nethou [nö↱tu], Anethou, sp. Aneto,
Pyrenæernes Kulminationspunkt, ligger i
Maladetta-Massivet og naar 3404 m. Toppen bestaar
af en kvartsagtig Porfyr og danner en
Platform, hvorfra man har et pragtfuldt Rundskue.
Den besteges første Gang 1842. Bestigningen
sker sædvanligvis fra Bagnières de Luchon over
Passet Port de Benasque.
(H. P. S.). N. H. J.

Nethvælving, en Hvælving, hvis talrige
Ribber skærer hinanden i netagtige Figurer. N.
hører hjemme i Sengotikken, og særligt naar
Ribberne ordnes i buede Figurer
(Fiskeblæremønster), kan de danne meget komplicerede
Former. Smlg. Hvælving, Fig. 5.
C. A. J.

Netkar (bot.), se Kar.

Netley Abbey [↱net£i-↱abi], i det sydlige
England, uden for Southampton, grundlagdes af
Henrik III, henligger nu i Ruiner. I Nærheden
findes et af Englands største Militærhospitaler,
hvortil der er knyttet en med. Skole.
G. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free